Stiller tit mig selv det spørgsmål. Kan man være ludoman hvis man har overskud. Ludoman er jo et fyfy ord og ordet ludoman forbinder man med en som spiller sig fra hus og hjem om beløb som ligger betydeligt over hvad økonomien kan klare.
Jeg er selv kommet frem til at jeg bruger alt alt for meget tid på pokeren, jeg kører med et overskud, men jeg spiller forsat om mindre beløb. Men det er sjældent er der går en dag uden jeg spiller poker og det skal lige siges at jeg har kone og 3 børn. Min dag ser tit ud som denne.
Op kl.06.00 afsted på arbejde fra 08-16 hjemme kl.17. aftensmad lidt hygge med familien, selvom jeg tit er for træt til det helt store. Kl.20.00 ungerne er lagt i seng og vi tænder fjernsynet og jeg tænder pokeren og der sidder jeg så til kl.00-01.
Næste dag forfra.
Sådan har det været et par måneder efter jeg begyndte at vinde, elsker spillet og drømmer om at lave lidt store penge igen. (se tråden "mit første år som pokerspiller) Konen synes for det meste det er ok, så længe jeg kan sidde og tale lidt i mens og så længe det først er når børnene er lagt i seng.
Men det holder bare ikke i længden jeg kan mærke jeg bliver doven, jeg tænker kun på hvilken turneringer, jeg skal spille når ungerne er lagt i seng. Om dagen skal jeg lige læse alle trådene på pokernet selvom jeg er på job. Så hvornår stopper det.
Jeg er blevet opmærksom på det og igår sagde jeg til mig selv jeg ikke ville spille. Jeg købte nogle blomster til konen og legede med ungerne, så en serie med konen da de var lagt i seng. MEN! så ringer hendes søster og spøger om min kone ikke vil spille lidt poker med hende over nettet...WHAT!! Nå så sad jeg der også tændte jeg selvfølgelig også min bærbar og klokken blev + 00.00 igen og nu er jeg træt igen i dag.
Idag kommer der Juve, så der bliver helt sikkert ingen poker. onsdag er jeg ikke hjemme. Torsdag skal konen i biograffen, så der kan jeg nok ikke helt lade være. I weekenden skal vi for en gangs skyld have passet børnene, så der SKAL JEG IKKE SPILLE!!!
Jeg har sagt til mig selv at jeg vil lægge en fast plan for hvornår jeg må spille. Et par gange om ugen max (kunne passe med når konen, skal se nogle af hendes serier).
Konklusion er at jeg nok er tæt på at være ludoman, men jeg er i det mindste blevet opmærksom på det og jeg ved at jeg aldrig vil spille for penge som privatøkonomien ikke kan klare, det går bare ikke med 3 unger. Men det er måske lige så slemt hvis man bruger så meget tid på det at man ikke engang har overskud til familien selv når man ikke spiller.
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre som bruger meget tid på pokeren, hvordan ser I jer selv, kan I godt lade være med at spille et par dage, tænker I også poker hele tiden, hvordan får I det til at hænge sammen med familien (hvis I har sådanne).
Tror det er en vigtig debat, da de fleste ikke ser sig selv ludoman så længe de bare har overskud eller ihvertfald kun spiller for penge som økonomien kan klare. Men en ludoman er meget mere end det og hvis man tænker poker hele tiden, spiller hvergang man har den mindste mulighed, er man så ikke det man kalder en ludoman. Nægter ihvertfald at tror jeg er den eneste der har det problem.
Jeg er ludoman eller er jeg???
God debat!
Tror der er mange der har det sådan!
Tror bestemt ikke du er ludoman. Jeg vælger at se det på den måde at man går op i noget med liv og sjæl. For som du selv skriver kan der jo godt gå dage hvor du slet ikke spiller.
Så længe din kone ikke ser det som et større problem har du det ok. Men hvad nu hvis hun en dag kommer og siger at hun ikke gider alt det poker fis mere, og hun gerne vil have mere kvalitets tid sammen med dig om aftenerne. Hvis den tid kommer kan du så se hvor "afhængig / bidt" du er af hele spillet.
Jeg ser det da bare som sundt at man kan have dette kortspil som interesse og dyste mod andre.
Eneste minus er bare at man ikke kan nøjes med 2 timers søvn!
Xsuited
Fin "historie" - thumbs up! Synes desuden det er rart at læse at du tilsyneladende er 100% klar over situationen, og det må være det vigtigste, hvis man skal gribe problemet om roden :)
For mit vedkommende - jeg er "deltids ludoman" på hobbyniveau* :-) - forstået på den måde, i perioder tænker jeg næsten kun poker, læser kun poker, spiller kun poker. Andre perioder, måske en uge af gangen, spiller jeg måske kun en enkelt SNG eller to, læser istedet en roman/selvbiografier (Dalai Lama lige pt., faktisk :) ), spiller computerspil istedet for poker. Min måde kan jeg egentlig bedst li, poker når jeg har tid/lyst/overskud og når jeg ikke har lyst eller er inde i en dårlig periode, finder man nemt andre ting at lave.
*) Betegner dog ikke mig selv som ludoman på nogen måder :)
Det lyder til du kan styre det nogenlunde.
Jeg er selv fraskilt og uden arbejde, det giver masser af tid til poker.
Er defionitionen på en mani ikke at man blive ved med at gøre noget som man egentligt ikke har lyst til?
Ud fra den definition behøver manien jo ikke at hænge sammen med hvorvidt man er en vindende spiller eller ej. Det handler mere om hvorvidt man bevidst har prioriteret hvordan man vil bruge sin tid, sin opmærksomhed og sine penge.
Jeg vil samtidigt vove den påstand at det er vanskeligt at udvikle sig til en virkeligt skrap spiller, uden at være villig til at dedikere i hvert fald en stor del af sin tid og opmærksomhed på spillet. Dette kan være en bevidst prioritering, men jeg tror egentligt at det er en glidende og ubevidst overgang for de fleste. For poker er jo på alle måder en spændende spil, og hvis du er konkurrencemenneske, så er det svært ikke at blive hooked på at udvikle dig som spiller. Problemet bliver bare nemt at man har en masse behov som ikke kan opfyldes gennem pokeren, hvor man ligeså langsomt blive udsultet.
Jeg husker stadig en diskussion jeg havde med en pokernetter for et par år siden, hvor han beskrev sig selv som en "Gollum" der sad i det dybeste mørke og spillede hele natten og sov dagen væk, og i øvrigt konstant blev distraheret af tanken om "hans dyrebare". Han var efter min vurdering en vindende spiller på pænt højt niveau.
For nogen er dette den livsstil de ønsker. For andre er det fede liv noget andet. For mig handler det egentligt ikke om hvordan du agerer, men om at du træffer nogle valg som du har det godt med, og ikke bare lader pokeren træffe beslutningerne for dig. For så ender du sgu som Gollum om du vil det eller ej.
Just my 25 øre
@ Slagterbendt
Herligt med din altid seriøse indgangsvinkel!
;-C
Xsuited
På opfordring af Swia re-poster jeg et indlæg fra en anden tråd,da den passer lidt bedre her.
Efter at have læst Swias glimrende og meget aktuelle indlæg,synes jeg der skulle startes en seperat tråd om emnet.At kunne se på sig selv og sine spillevaner med så stor objektivitet kan man vist kun tage hatten af for!
Personligt kan jeg nikke genkendende til mange af hans problemer/situationer da jeg selv spiller fulltime.Dog med den store forskel at jeg jo altså ikke går på arbejde 9-17 og dermed her har en "tidslomme" hvor jeg er alene ( søn er i vuggestue 4-5 dage ugentligt ) og kan arbejde i fred og ro.Når familien kommer tilbage logger jeg af og bruger som regel lige 10-15 min på at koble af fra dagens session, og briefer min kæreste som altid er meget involveret i spillet.
2-3 gange om ugen spiller jeg primært om aftenen efter vores dreng er lagt i seng, og kun hvis der ikke lige er andre planer.Her er der primært mtts da disse jo ikke altid er til at spille om formiddagen.
Yderligere spiller jeg live ca 4 gange om måneden, men kun når jeg absolut har tid.
Dette "fuldtids" setup kan kun lade sig gøre i kraft af en stor forståelse og accept fra familien.Men det skal da også siges at min kæreste hverken er på SU eller har job pt.,og at jeg betaler alle regninger + div.
Da min branche som pilot ikke just ser lys ud for tiden har dette udviklet sig til en god og givtig substitut, men spørgsmålet om jeg er ludoman kan jeg ikke svare på selv.Når man spiller/læser/skriver så meget om poker som jeg gør er der vist ingen tvivl om hvad div ludomanicentre ville sige,men selv har jeg den holdning at det er et midlertidigt job som alle andre.Den dag jeg bliver ansat som pilot,bliver pokeren automatisk nedtrappet, da jeg ikke længere har brug for at spille (næsten) hver dag for at betale regningerne.Jeg vil da nok altid spille lidt cash og en Mtt i ny og næ men slet ikke prioritere min tid som nu.Det er livet simpelthen for kort til!
Indstillingen kommer nok af at jeg kæmpede i lang tid som hobbyspiller,inden jeg så det som en udfordring at leve af pokeren.Min tilgang ændrede sig markant ( læs evt mine andre tråde ) ,og jeg har fået en mere "kedelig" holdning til spillet.Regler skal følges og nu er det ikke længere noget jeg gør fordi det er sjov.Nu er det noget jeg SKAL gøre fordi der skal betales til alt muligt her i verden.
At jeg så synes det er sjovt alligevel er jo bare et plus! :-)
Konklussionen må være at man skal sætte sig ned,måske med en god ven eller kæreste/kone og tag en snak om hvor pokeren er på vej hen.Få en anden til at kommentere omkring effekten på dit privatliv og din personlighed.
Begynder tingene at falde sammen omkring en, skal man da klart overveje at holde en go lang pause eller helt lægge spillet på hylden. (om ikke andet for at teste afhængigheden).Lykkedes dette og har man kunne håndtere de følelser tanker i tiden uden pokeren,så er man i min mening ikke i den værste farezone.
Men vi ved vist alle at det er vanedannende i større eller mindre grad at spille poker!Jeg håber at alle, inkl mig selv, kan være ærlige nok over for sig selv og sine medmennesker til at indse hvornår nok er nok, og dreje livet/pokeren i en bedre retning skulle dette være nødvendigt.
Held og lykke derude! :-)
( det skal ikke lyde som en moral prædiken, men nærmere et råd til alle fra en spiller som også har været dybt ude og skide på tilt, med brændvarmt Visa kort i den ene hånd og en illusion om storhed i den anden :-)
@Stacker
Helt enig
Du er slet ikke ludoman.
Jeg skal begynde at studere efter sommerferien, så indtil da går jeg og arbejder lidt, holder fri lidt og slapper af og laver det jeg gider. I en periode var jeg arbejdsløs og spillede poker KONSTANT. Altid om "småpenge" (selv for mig) på NL25, 50 og en sjælden gang NL100 hvis der virkelig var kul på fyret.
Det strejfede mig et kort øjeblik at jeg faktisk osse spillede når jeg ikke havde lyst, jeg skulle jo bare spille! Det gik dog op for mig at jeg ikke har ambitioner om at blive en "skrap spiller", men bare godt kan li spillet og de ekstra cder fra cdon, togbilletter, McD-menuer, tøj eller hvad det nu var jeg kunne cashe ud. Og det er kun sjovt når jeg vinder!
Jeg sammenligner det lidt med CS - jeg ved mange herinde har spillet det. Det er en hobby, og før eller siden bliver man træt af det.
Selvfølgelig findes der ludomaner, men du er ikke en af dem. Dorthe nede fra pokerklubben fx, HUN er ludoman.
Pointe: Bare rolig, interessen dæmpes automatisk. Lav evt. noget fysisk i stedet for at sætte dig foran skærmen. Du får det godt bagefter, bliver mere vågen og får det godt med dig selv ;)
@Hubris
Tror du har helt ret ang. def på mani..en tvang af en art,og ganske rigtig er trangen til at spille sikkert lige så stor hos en vindende spiller som hos en tabende.Men dog må tilføjes at selvom de begge bruge x-antal timer dagligt f.eks, må det trods alt være lettest at håndtere "tvangsskrub" !
Til forskel fra CS og fiskeri og andre almindelige interesser ser jeg pokeren som interesse/indtægtskilde og der ligger den store forskel synes jeg.De fleste interesser kan jo forsvares hvis tidsforbrug og indtjening ligner et middeljob med middelløn i DK?Ens personlige tilstand og generelle overskud bærer vel også præg af om man har penge på lommen, eller konstant går og tænker på alt det man skylder væk.
Det er svært at klandre top omline proer som Pokergirl etc for at spille så meget som de gør.Hvis jeg kløede mig i nakken, og der kom penge ud af ørene, ville det sgu også være lidt svært at lade være :-)
Ergo spiller man kort som professionel kan det jo sammenlignes på godt og ondt med andre kariere mennesker der slider på kontoret langt længere end deres familier billiger og meget længere end 37.5 timer om ugen?
Med hensyn til, hvornår man er ludaman, så er det utroligt svært at sige.
Vi kender alle historierne om folk, som spiller sig fra hus og hjem. Den klassiske ludoman.
Men fordi jeg ikke gør det, betyder det så, at jeg ikke er ludoman???
For mit vedkommende har jeg altid elsket at spille om penge. Lige siden 11-12 års alderen har jeg spillet om alt muligt med vennerne. Idag spiller vi alle poker, men før i tiden var det ufattelig meget oddset (Centrebet) og diverse kortspil. Idag kan vi stadig vædde om alt mellem himmel og jord. Vi elsker at spille.
Er man så ludoman. Jeg elsker at spille. Jeg elsker det rush det giver, når jeg spiller. Og jeg vil gå så langt som at sige, at jeg ikke kan leve uden det rush. Er jeg ludoman?? Ja, det er jeg vel. Selvom det økonomisk kører skide godt rundt, er jeg vel stadig ludoman.
Forskellen på mig og den klassiske ludoman er, at jeg er opmærksom på, hvilke konsekvenser spil kan have. Jeg har aldrig spillet for lånte penge. Og jeg kunne aldrig finde på det. Og det er en meget væsentlig forskel efter min mening.
Men der er da ingen tvivl om, at jeg (og mange andre) har ludomanske tendenser.
@Sembach
Velkommen til...
Har sendt dig en personlig besked.
:)
Dit forhold til poker, din "timeplan" og øvrige hverdag ligner næsten til forveksling min egen.
Du er ikke ludoman. Du/ vi er på den ene eller anden måde disponeret for alt muligt lort som kommer til overfladen hvis man rører længe nok - en ting fra eller til ... blot endnu et hul man heller ikke skal falde i. Tænk det igennem, men fokuser ellers ikke alt for meget på det.
Kys konen, sov lidt mere og find et mere interessant arbejde. Jeg tror jeg gør det samme.
Jeg tror egentlig jeg er tæt på at være ludoman, ihvertfald af natur.
Jeg har altid været en gambler. Lige fra jeg så min far spille hardcore Mousel sammen med sin far og brødre, blev jeg imponeret af gambling elementet.
Da jeg var 18, fyrede jeg hele min børneopsparing afsted på casino cph. Og var næsten ligeglad med pengene.
Jeg spillede dog ikke så meget fra jeg var 20-22 år, der blev simpelthen inhaleret så meget stråhat, at gambling ikke var noget jeg praktiserede udover en 20er på oddset engang imellem. Plus jeg spillede basketball på højeste niveau. Grundet svage ankler måtte jeg dog droppe det.
Jeg havde derfor pludselig 20 timer ekstra om ugen. Jeg gad ikke at ryge mig retaderet længere, så et eller andet skulle der ske.
En aften en ven og jeg skulle på casino, spurgte han om vi ikke skulle prøve poker istedet. Yes sir, hvor svært kan det være, jeg har jo set rounders tænkte jeg. Tabte kassen, men var totalt bidt, og blev ved med at tabe kassen. Var iskold, gad ikke læse om det eller noget.
Så var jeg hjernedød heldig en aften(tråd:Da far var fisk). Det var som om det var et wake-up call, jeg havde aldrig prøvet at vinde før, men da jeg trak 2k$ ud, gik det op for mig, at man kunne vinde kassen på det spil. Tidligere havde det bare været en dyr hobby. Så derfor satte jeg mig ind i det.
Derfor skal jeg være meget glad for at der er et spil som poker, hvor jeg kan dygtiggøre mig, og derved få penge ud af mit "problem".
Jeg tror på en måde poker har hjulpet mig lidt. Jeg kan ikke finde på at spille Black Jack, for jeg ved oddsene ikke er på min side. Og har efterhånden en rigtig god disciplin, den har ikke altid været der. Jeg mener limit-rush er en form for ludomani, da man går efter den hurtige gevinst, istedet for det lange seje træk, som det er at få en BR.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har postet alt det her private vrøvl, men det har lissom været stilen herinde de sidste par dage ;-)
Ha det pænt rødder.
@Swia
God historie. Din situation minder meget om den jeg selv sidder i. I modsætning til de fleste andre postere tror jeg at du er på grænsen til at være ludoman (og det skal ikke forstås som en fornærmelse).
Hvordan har du det med at holde pauser på en uges tid ind i mellem?
Har du ind i mellem sagt til dig selv "denne her uge skal sgu være pokerfri" og faldet i alligevel?
Foretrækker du ofte et slag poker frem for et slag f**** - hvis "ja" så er den gal.
Jeg tror at nogle ludomaner (måske som mig selv) har de på samme måde som de unge mennesker der tager stoffer i weekenden. Holdningen: "Jeg er bevidst om at jeg har at gøre med noget der potentielt er farligt men jeg kan styre det" er efter min mening farlig, fordi man kan være på vej ud på dybt vand.
Hvis man tror at man kan have et (begyndende) problem kan det nok løses/forebygges på nogle af flg. måder:
* Begræns antal timer du spiller pr. uge (som man gør med børn og TV :)
* Hold fri nogle dage eller uger i træk.
* Sørg for at fortælle din kone og venner både når du vinder og taber (men undlad af fortælle bad-beat historier, det er den sikre vej til skilsmisse ;)
* Andet?
Held og lykke ved de grønne borde.
sunek
Først og fremmest endnu en glimrende tråd i mængden, hvilket er en blandt flere her på det sidste... det er lækkert at få talt ud om så vigtige emner såsom dette, hvilket vel egentlig også er en af grundene til vi er her på pokernet....
Ligeledes er dette vel en af grundene til, at VI ikke blot er en flok ludomaner i mængden, men derimod et antal pokerspillere, der af den ene eller anden årsag, bevidst har valgt at prioritere sin tid således, at der netop er et givent antal timer tilovers til poker....
Jeg mener absolut ikke at du kan betegnes som værende ludoman (ud fra den, trods alt, begrænsede viden vi har omkring dig) af flere forskellige årsager....
Den væsentligste er netop det faktum, at du har gjort dig mange overvejelser omkring emnet, og tager det op til en åben dialog... Ydermere fortæller du, at du er omstillingsvillig, at du spiller af lyst og ikke af tvang, og at du har gjort dig klare forestillinger om din prioritering - uanset om den i andres øjne synes forkert eller ej....
Hos ludomaner, som netop "lider" af en mani - ubevidste gentagene tvangshandlinger - finder man jo ofte tegn på at de (i dette tilfælde) spiller for lånte penge, spiller af nød og ikke af lyst og især har et kæmpe problem med selverkendelse... Jeg mener ikke at du lever op til nogle af disse faresignaler, men derfor kan man vel godt, som du netop udtrykker det, anse sig selv som værende ludoman eller i hvert fald "glad" for spil/poker....
Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig omkring balancen mellem poker og det at opretholde et forhold til en kone og 3 børn, da jeg siger dette i en alder af 19 år, men jeg tror nærmere dit problem (forudsat der er et) ligger i den prioritering du har lavet....
Jeg syns selv jeg spiller for meget poker/hænger ved computeren, ser for meget fjernsyn, sover for meget og generelt laver for lidt... Men det er jo ikke fordi jeg er afhængig af hverken det ene eller det andet. Det er vel fordi jeg bevidst har valgt, at jeg på nuværende tidspunkt gerne vil kunne flade ud når jeg vil, og lave noget når jeg vil det. Ligeså vel som du har valgt, at du på nuværende tidspunkt hellere vil spille poker sent på aftenen i stedet for at få de 2-2½ timers ekstra søvn...
Jeg er overbevist om, at du i din situation sagtens ville kunne droppe poker hvis det blev nødvendigt, eller droppe poker hvis dit overskud blev til underskud, og du dermed besluttede dig for at stoppe med den hobby....
Det er selvfølgelig svært at generalisere med begreber som VI, men det er tilsvarende forkert at udråbe en hel mængde af pokerspillere til at være ludomaner, uden at have sat sig grundigt ind i den enkeltes tilfælde og vaner....
- et par ord fra en hvalp -
edit: tyrkfejl
Dav Dav ! !
Kender en ludoman- Og langt Langt de fleste ludomaner, (ca90%) spiller på "en armét" og KAN IKKE holde sig væk fra dem, og de tror virkelig på at der er systemer, og at de har mulighed for at vinde mange penge på dem, men det sker jo Ikke ret tit..
Så hvis du ikke har Tendensser til at Sætte Alt På sort el. Røds på Casinoét eller bliver ved og ved med at smide i den "en armét", og bare holder dig til poker, såå Tror jeg du Du er godt kørene..
Meeen, Man kan altså godt holde Pauser... MEget god idé
Hubris: Tja jeg spiller ikke poker af nødvendighed, men fordi jeg er nød til det (elsker at tjene kassen og bruge dem igen). Er jeg så ludoman? Jeg gad aldrig røre poker, såfremt jeg ikke var en vindende spiller.
Har faktisk tænkt noget over det her spørgsmål, men har haft lidt svært ved at komme til en erkendelse af ludomani er. For mit eget vedkommende må jeg da indrømme at jeg lider en del afsagn pga. de mange timer jeg lægger i poker. Ser ikke venner og familie så ofte mere, er totalt holdt op med sport, som jeg ellers for bare et år siden dyrkede på eliteplan, og sidst men ikke mindst er jeg gået temmelig kold på mit studie midt i specialeskrivingen. Poker er på en eller anden måde så befriende let i forhold til et normalt arbejds/studieliv...
Har det rigtig dårligt med de ting, men er meget bevidst om det.
Om man så er ludoman, når man er så afhængig at man giver afkald på alle disse ting, er jo så spørgsmålet?? det mener jeg faktisk ikke.
I mit univers er ludomani når man har en ukontrolleret tilgang til spil, og vælger spil, som man aldrig kan vinde på. Hvis man står og hiver en enarmet dagen lang, eller bruger mange timer ved rouletten på casinoet, så er der jo ingen tvivl om at man har et problem, og med garanti vil få det økonomisk.
Forskellen ved poker er jo at der ligger en masse arbejde og dybdegående teori bag, før man kan blive en dygtig spiller. Det er altså ikke bare et cointoss om du vinder i det lange løb.
Samtidig med at man forsøger at dygtiggøre sig og få en edge på sin modstander, bruger man jo også meget tid på at finde de pokersteder med mindst rake, turneringer med overlay etc. Det er altså en helt anden tilgang, end hvis man spillede roulette og baserede hele sin gevinst på luck and luck only ;-)
Derfor mener jeg det er forkert at betegne vindende pokerspillere som ludomaner, for at sammenligne en professionel pokerspiller med en mand som står og hiver i en enarmet (eller noget tilsvarende 100% held-baseret) er altså som at sammenligne æbler med bananer.
Dog er der ingen tvivl om at mange pokerspillere proffer som ikke-proffer besider en så stor spillelyst, at det kan give store problemer mht. at få et normalt liv til at fungere. Men det er jo noget som ses overalt, altså at man bliver grebet af noget. For nogle folk er det jobbet som tager 70-80 timer om ugen og for andre kan det være en bestemt hobby som tager al deres tid. Tror altså ikke det er så unormalt for os mennekser at finde os et job, lidenskab eller hobby som vi vælger at bruge det meste af vores tid på. Her mener jeg først og fremmest at man selv må vurdere hvorvidt ens lidenskab fylder for meget i tids-skemaet og hvorvidt det går ud over familie og venner. Nogle pokerspiller kan sikkert sagtens spille 60 timer om ugen, og stadig have tid og åndsnærvær til alt muligt andet, mens andre skal bruge lidt mere fritid. Det er et prioriterings-spørgsmål og meget individuelt.
Uanset hvad holder jeg fast i at det er forkert at sætte vindende pokerspillere ind i ludomani-kategorien. Ja man har et afsindig stort gambler instinkt som vindende pokerspiller, men det er i mine øjne ikke nok til at kvalificere sig til ludoman :-)
Mvh.
Peter
Svært spørgsmål...
Hvis man ender så langt ude, at pokeren har indflydelse privat og økonomisk, vil jeg mene, at man har et stort problem, og det skal behandles.. Det handler om, hvad man selv ligger i ordet ludomani - der er mange aspekter i det.. Mange lever af poker og spiller måske op til 10 timer om dagen, og tjener godt med penge på det.. Skal dette karakteriseres som et problem? Ikke efter min mening.. Jeg mener problemet er der, når man ikke kan styre sit spil mere og sætter alt over styr økonomisk og privat i ens liv...Når man er derude går spillet jo ind og har negativ indflydelse på HELE ens liv.. Ikke bare økonomien..Hvor længe folk bruger på at spille, er jo op til dem selv.. Hvis folk spiller de 10 timer om dagen, og kan styre det økonomisk, mener jeg ikke som sådan, det er ludomani.. Det er vel bare en ekstrem stor interesse for spillet ? Det er klart, at man ikke er meget social, når man bruger så meget tid på at spille, men om man kan kalde det ludomani, ved jeg sgu ikke - det er vel et interesse spørgsmål..
Men igen, det afhænger af, hvordan hver især definerer ordet ludomani.
Dog tror jeg, at ordet for mange, er lig med noget negativt og derfor skal man vel være ude i noget skadeligt, før det anses som ludomani i manges øje :)
Jeg er ret sikker på at jeg ikke er ludoman. Har ofte gået lang tid uden at spille. Men jeg har stadig valgt at leve af at spille poker i perioder, fordi jeg godt kan lide at spille om penge og fordi det er komfortabelt. Jeg spiller sjældent mere end et par timer i snit dagligt og bruger resten af tiden på at arbejde med jer tosser på PokerNet, undervise og lave andre ting som jeg har interesse indenfor.
Mht. diskussionen omkring ludomani, så mener jeg det er ekstremt vigtigt, at man kan se forskel på ludomani og "hobby-mani". Jeg har en personlighed der gør, at jeg bliver ekstremt fokuseret, når jeg gør noget nyt. Specielt når det handler om en decideret hobby. Dette betyder at jeg skal være meget opmærksom på, hvordan jeg bruger min tid i perioder, hvor jeg har fundet et eller andet jeg vil sætte mig ind i.
Jeg tror at mange har det på samme måde som mig, og når det kommer til poker er det nemt at fejlfortolke dette som ludomani. Det kan for mit vedkomne handler om alt imellem himmel og jord og har intet med penge at gøre.
Det kan som regel testes ved at proppe nogle penge i en spillemaskine, tage på casinoet og spille -EV games osv.. Reaktionen man har overfor disse spil vil kunne hjælpe til at svare på om ludomani er problemet.
F.eks. handler det aldrig om penge for mig, hvis jeg spiller -EV games. Har sjældent grint så meget som da jeg sammen med Kagesen og Carlos forsøgte at gøre black jack til et +EV game i Vegas. Vi spillede minimum og tricket var så at drikke så mange complemantary drinks, at dette kunne opveje tabet på spillet. Det lykkedes ikke, da der gik sport i at få dealeren til at melde et psykopat spil til pit bossen (til dem der ikke ved det, skal dealeren meddele det til pit bossen, hvis en spiller laver mystiske spil. Det betyder at han f.eks. råber "Double on hard 14", hvis du er så stor en BJ fisk at du dobler denne hånd.)
Bettet kommer sjældent over deres 10$ minimum og hvis det gør vil det ikke være højere end måske $25 eller $50. Jeg tror mange kan finde svar på deres spørgsmål omkring ludo-tendenser ved at spille nogle af disse games.
/Mikael
Vi ER ludomaner. Det er bare ikke os den er gal med, men ordet LUDOMANI.
jeg elsker at spille... Jeg skal spille.. jeg vil spille.. Jeg savner at spille...
Som teenager havde jeg det præcis på samme måde med mit nyeste computerspil.. dengang var der bare ikke et ord for det.
Min kone SKAL have sin kaffe om morgnen.
Jeg har en kammerat som bliver knotten hvis han ikke kommer ud og løbe +10 km mindst hver anden dag.
En anden kammerat VIL ud at spille golf i weekenden, selvom det koster meeeeget dyrt på familiefronten.
Hvis ordet kun dækkede for den tabende del af spil-om-penge-afhængige så var vi fri for tunge sorte beskyldende skyer over hovedet... men det mener jeg ikke ordet gør. (jeg holder det bare hemmeligt, at jeg selv definerer mig som ludoman, for det er absolut fy, at sige det... omend det til alle tider vil være ment som en provokation/spøg)
Dejligt at se alle de kommentarer.
Jeg er ikke bange for at sige/indrømme jeg er ludoman, for det er man åbenbart når man bliver bidt af et spil hvor der er penge på spil. At der så er så meget negativt forbundet med ludmani er en anden ting. Men hvis en ludoman kun er en som spiller -EV spil eller som spiller om beløb privat økonomien ikke kan klare, ja så er jeg ikke ludoman. Så det er vel igen om hvordan vi definere det.
Men jeg vil også vælge at se sådan på det at jeg har fundet en hobby som jeg iforhold til stort set alle andre hobbyer kan tjene penge på. Hvor mange kan prale af at de tjener penge på deres hobby. (selvom det stadig er små beløb for mig)
Så mit problem er ikke om jeg er ludoman eller ej i den forstand men måske at jeg er en person der bruger alt for meget tid på min hobby.
Jeg tror det vigtigste for mig er at jeg får lavet nogle aftaler med familien om hvornår jeg spiller. Vi har allerede aftalt at jeg ikke må tænde for pokeren før børnene er lagt i seng, det går fint. Det jeg nok bare skal være bedre til er at holde fri et par dage om ugen og ikke se det som en selvfølge at når klokken er 20.00 så er det pokertid.
@Xsuited
Hvis hun en dag sagde at det var poker eller hende, er jeg ikke itvivl om at jeg selvfølgelig ville kunne holde op med at spille. Men det er jeg sikker på hun aldrig ville sige, hun kunne måske finde på at sige at nu holder du en pause eller du skal skære kraftigt ned. Og det er måske der jeg har mit problem, for det gør jeg så en aften eller to også sidder jeg der igen. Men jeg er opmærksom på det og ved at jeg skal være bedre til at holde nogle pauser.
@Gibber
Det med mit arbejde er måske ikke helt forkert. Men det er også dejligt at have et 8-16 kontorjob hvor der er tid til at læse lidt på pokernet :o)
@Sunex
Ja har tit sagt til mig selv at idag vil jeg ikke spille og er så alligevel endt foran bordet.
Om jeg fortrækker poker frem for f**** gør jeg nok ikke helt endnu. Men jeg har ihvertfald ikke lige så tit lyst til f**** som til poker :o)
@Dillerhans
Er meget enig, forskellen med os og de ludomaner som medierne advarer imod er at vi er mere bevidste om det og ikke er bange for at tage det op til dialog. Og igen jeg kunne aldrig finde på at stå en hel aften og smide 1.000,- på en enarmet da det som det også bliver nævnt er -EV
@alle
Tror stort set vi alle er enige om at en ludoman er en der spiller om penge for beløb som privat økonomien ikke kan klare og som spiller spil der er -EV.
Men derfor kan man jo godt have et problem og det er hvis ens hobby optager så meget af ens tid at det går udover ens venner og familie.
@ Asger_d
"Tja jeg spiller ikke poker af nødvendighed, men fordi jeg er nød til det (elsker at tjene kassen og bruge dem igen). Er jeg så ludoman?"
Lyder for mig som om at du er ude i et blandingsmisbrug her. Oplagt ludomani kombineret med sygelig shopoholisme ;-)
Jeg er i øvrigt meget enig med Redsox når han siger:
"Vi ER ludomaner. Det er bare ikke os den er gal med, men ordet LUDOMANI."
Ludomani har nogle kedelige undertoner af at spille sig fra hus og hjem, der ikke nødvendigvis holder for pokerspillere. Men jeg tror efter at have læst indlæggene at langt de fleste af os er pokermaner. Vi bruger en meget stor del af vores tid og tankevirksomhed på poker. Faktisk tror jeg ofte at denne pokermani er en forudsætning for at kunne udvikle sig til en vindende spiller. Der skal sgu tænkes mange tanker, læses bøger/websider, og høstes dytre erfaringer før man når dertil.
Jeg mener imidlertid ikke at man kan slutte den anden vej, som nogle postere har forsøgt at gøre. "Jeg er en vindende spiller, og derfor ikke pokerman". For det første så er det der med at være vindende spiller, efter min mening mere en identitet end et faktum. Hvis fiskeforsyningen af den ene eller anden årsag forsvinder, så bliver konkurrencen hårdere og hajerne beguynder at skulle leve af hinanden. Talent i poker er en relativ størrelse, og hvis ellers man har ambitioner kommer man ikke udenom nogle ordentlige swings ind imellem (Noget kunne dog tyde på at NL måske spillerne har det lidt lettere i den henseende end vi FL spillere).
Hvorvidt man er pokerman eller ej handler for mig at se om hvorvidt det liv man har med pokeren er et man er tilfreds med, og er i overensstemmelse med ens prioriteter her i livet. Jeg har set mange vindende pokerspillere der ikke har noget liv ved siden af. En del af dem har aldrig haft noget ønske om at leve anderledes, så de er efter min mening ikke pokermaner (selvom poker er alt hvad der er tilbage). De har truffet nogle bevidste prioriteringer og lever det liv de ønsker. På den anden side er der os andre dødelige der har det med at bruge en masse tid på ting som egentligt ikke giver os de ting som vi ønsker. Om det så er TV-mani, Computerspillomani eller pokermani er i denne henseende ligememeget. Det handler om hvorvidt man har nosserne til bevidst at træffe nogle valg, eller man bare lever livet på autopilot fordi at nogle aktiviteter får tiltusket sig mere tid og opmærksomhed end du egentligt har det fedt med.
Hvad mig selv angår, så har jeg flere gange haft følelsen af at jeg var ved at udvikle mig til en pokerzombie der spillede fra det øjeblik jeg stod op til jeg trimlede omkuld om natten. Fik ikke set mine venner og kom i det hele taget ikke nok ud. Og uanset hvordan det gik med pokeren havde jeg det egentligt ikke specielt fedt. Der manglede sgu noget. Løsningen var for mig at formulere et forum indlæg á la Swias her, og så få truffet nogle bevidste valg om hvilken plads pokeren skal have, og hvilken plads andre ting skal have i mit liv.
Hvis du selv bevidst har valgt har du efter min mening ikke en mani. Hvis du derimod ikke er typen der interesserer sig specielt meget for hvordan dine dage forsvinder, så tror jeg at der er gode chancer for du har en mani, hvis ikke flere. Det handler om at vælge!
Min kone SKAL have sin kaffe om morgnen.
Jeg har en kammerat som bliver knotten hvis han ikke kommer ud og løbe +10 km mindst hver anden dag.
En anden kammerat VIL ud at spille golf i weekenden, selvom det koster meeeeget dyrt på familiefronten."
@swia
Problemstillingen i dit tilfælde, og for den sags skyld i mange andres tilfælde er, at du bruger al din tid på poker. Selv når du ikke spiller! Mange genkender den følelse af man egentligt bruger lige så meget tid på pokerrelateret ting som den tid man faktisk spiller. (Der skal tjekkes pokernet.dk og lige se hvilke turneringer der kan spilles og hvem der vandt den i går aftes osv. Endvidere går man sq også og tænker pokerstrategier o.l.)
Det kan anbefales at du snakker med din kone om situationen, da hun jo må være klar over din lyst til at sidde ved computeren. Det er langt bedre og langt mere effektivt at sidde ved computeren fx 2 eller 3 faste dage hvor man ikke behøver kikke på konen for at tjekke om hun er småsur, fordi du lige sidder ved computeren i stedet for at se Anna Phil med hende. Kvinder har det jo sådan at alt hvad man foretager sig helst skal stå i kalenderen 1 måned frem, og så længe kalenderen overholdes er de som regel tilfredse. Du vil personligt opleve en kone som sætter pris på den tid du tilbringer med hende, fordi du selv vil være til stede både fysisk og psykisk, hvilket jo som enhver mand kender til er lig med større frihed :)
ey drenge, Tox her:
Prøv at spendere 1 dag i selskab med Tigerdyret aka Skov aka "Ludo"... så er man IKKE i tvivl om hvordan sådan en skabning ser ud. KÆMPE møgtyr! :)
peace
- Tox
@volapyk
"Kvinder har det jo sådan at alt hvad man foretager sig helst skal stå i kalenderen 1 måned frem, og så længe kalenderen overholdes er de som regel tilfredse."
Amen :)
sunek
Vejledende for, hvornår man havner i ludomani-kategorien er vel, hvordan man reagerer på evt. negative spil-oplevelser
Bliver man sygeligt ved med at spille i oplagte -EV-games, ja så har man nok et problem.
Jeg er da selv i risiko-gruppen for at kunne udvikle ludomani, da spil generelt fascinerer mig meget i almindelighed, og poker i særdeleshed
Undervejs igennem de senere år, har jeg dog også draget nogle ret konsekvente valg som følge af dårligt udfald.
For 15 år siden smed jeg 5 K surt optjente SU-penge i Black jack på Århus Casino, og jeg har aldrig spillet BJ siden.
Gør som jeg:
Spile en time. Hvis jeg har vundet fortsætter jeg en time mere. Når den næste time er gået ser jeg om jeg har øget mit overskud i løbet af den seneste time, Har jeg det fortsætter jeg ellers er det slut for den aften.
Dette hindrer mig også i at tabe p.g.a. træthed o.l.
@Doom
Jeg spiller hovedsagligt multitabel turneringer. Gør det lidt svære at planlægge hvornår man vil stoppe med at spille. Kunsten er selvfølgelig ikke at starten en turnering med +1000 sent om aften.
Har fundet dette på en side for ludomani:
Forskningsresultater påpeger, at kan du svare JA til fire ud af de følgende ti spørgsmål , så er der al mulig grund til at stoppe op og søge hjælp:
-Er du stærkt optaget af spil. Bliver du fraværende, når du spiller eller tænker på spil?
-Har du behov for at øge indsatsen for at opnå spænding?
-Bliver du rastløs eller irriteret, når du er nødt til at forlade spillet?
-Spiller du for at slippe for at tænke på dagligdagens problemer?
-Vender du tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage?
-Lyver du over for familie og omgangskreds for at skjule din deltagelse i spil?
-Har du begået kriminalitet, f.eks. checkrytteri, tyveri eller underslæb for at kunne spille?
-Har du mistet eller bragt venskaber, job eller uddannelse i fare på grund af spil?
-Har du overladt det til andre, familie eller institutioner, at redde dig ud af økonomiske problemer, som du udelukkende er havnet i på grund af spil?
-Har du gentagne gange forsøgt at bringe din spillelidenskab under kontrol, eller forsøgt helt at stoppe dit spil, uden held?
Jubiiiiiiiiii så er jeg ikke Ludoman :o)
Jeg kan kun svare ja til 2 (3) af dem.
Men tror faktisk at den dækker meget godt for betegnelsen ludoman.
Men derfor kan man jo godt have et problem, hvis man bruger mere tid på sin hobby end familien tillader/ønsker. Men det er så en lidt anden problemstilling.
Ja.. Så er det ikke ludomani...
Ludomani er hvis man ikke kan stoppe igen...
Eller det er ihvertfald min holdning...
Tror alle poker spillere kan virke som ludomaner, netop fordi man kan gå og glæde sig til at skal spille flere dage i forvejen...
Men det går ikke under det rigtige betegnelse for ludomani, men mere som en interesse.. er bar ikke alle der ikke spiller poker der kan se det..!
....................og så er det jo lige om ikke
"-Har du begået kriminalitet, f.eks. checkrytteri, tyveri eller underslæb for at kunne spille? "
reelt bør tælle for (mindst) 5
LOL.. Den liste minder mig om missionaerene (et radioprogram paa P3)
De ringede til Center for Ludomani og foregav at have et ''spilleproblem''..
Bl.a. var det pisse-irriterende naar hans mor kom ind naar han ''spillede''..
Det var bare ikke gambling.. Men onani..
Fuck det var sjovt.. Kvinden der svarede fattede ikke en meter af hvad det handlede om..