Hej PokerNet.
Jeg er vil meget gerne gøre opmærksom på følgende regler, som jeg har tænkt mig at følge til punkt og prikke i fremtiden:
Regler og retningslinjer
Selvom PokerNet er et frit forum, er der dog nogle regler, som alle brugere skal overholde.
Regler for indhold af indlæg:
1. Indlæg må ikke indeholde krænkende, nedladende eller diskriminerende sprogbrug.
2. Indlæg må ikke indeholde copyrightbeskyttet materiale uden forudgående tilladelse fra ejeren.
3. Indlæg må ikke indeholde referral-links, affiliate-links, bonuskoder eller anden information, der er i direkte konkurrence med PokerNet. Det er heller ikke tilladt at referere til hjemmesider eller andre medier ved f.eks. at opfordre til at vælge 3. mulighed ved søgning på specifikke søgeord i søgemaskiner og lign.. Som udgangspunkt kan man regne med, at alle hjemmesider, som reklamerer for pokersider (via bannere, rakeback, bonus lister mv.), ikke er tilladt at diskutere eller linke til på PokerNets forum.
4. Indlæg må ikke indeholde annoncering af salg af pokerudstyr, pokerbøger m.m. som ikke kan anses for at være privat salg.
5. Det er ikke tilladt at søge staking på forummet. Ønsker man at stake andre, så kan dette gøres i vores specielle stakingforum.
6. Pokerklubber i Danmark må godt markedsføre deres events i PokerNets forum, men kun såfremt de på ingen måde er affilieret med online poker-branchen. Modtager man som pokerklub sponsorater, eller reklamerer man for online pokerudbydere, så må man ikke benytte PokerNets forum. Pokerklubber der markedsfører sig på PokerNet skal holde sig til maksimalt 1 ugentlig post, og den må ikke bumpes unødigt. Har brugerne ikke interesse i at kommentere indlægget, så er det deres valg.
7. Indlæg må ikke indeholde links til diskussion af, download af, anden distribution af copyrighted materiale, det være sig film, serier, bøger eller andet materiale som distribueres over nettet. Denne regel er indført, da vi ikke ser nogen grund til at sidestille pokeren i Danmark med ulovlige aktiviteter.
Alle holdninger der ytres i forummet er brugernes egne og repræsenterer ikke PokerNets holdninger eller værdigrundlag.
Vi gør opmærksom på, at PokerNets moderatorer til enhver tid kan vurdere om et indlæg er passende for forummet, og kan vælge slette dette.
Det er på PokerNet tilladt at bytte penge hos pokeroperatører eller købe/sælge dollars via pokeroperatører. Vi gør dog opmærksom på, at der har været sager, hvor folk er blevet snydt, så vi anbefaler alle brugere kun at handle med profiler, som de mener at kunne stole på. PokerNet anser alle handler som værende helt private og kan ikke gå ind og mægle i sager, hvor folk føler sig snydt. Er man i tvivl omkring noget af ovenstående, anbefaler vi kraftigt, at man undlader at handle med andre profiler på forummet.
Retningslinjer for brugen af debatforum:
1. Emnet, tonen og sprogbrug i første indlæg i en tråd fastlægger linjen for efterfølgende indlæg i den pågældende tråd.
2. Spørgsmål og kommentarer vedr. regler på forummet, inaktivering af indlæg og eventuel udelukkelse af brugere vil ikke blive besvaret i forummet, men blive slettet, idet vi ønsker at holde pokerdebatten fri for disse diskussioner. Man kan altid kontakte [email protected], hvis man vil have en beslutning begrundet.
Retningslinjer for moderatorer:
1. Moderatorerne har til enhver tid ret til at rette og/eller fjerne indlæg, der ikke opfylder ovenstående regler og retningslinjer.
2. Moderatorerne har ret til at lukke en tråd, så der ikke længere kan postes indlæg i den.
3. Moderatorerne har ret til at flytte en tråd til en anden og mere passende kategori.
4. Ved gentagne overtrædelser vil brugeren modtage en advarsel. Følges denne ikke, vil profilen blive slettet.
Vi opfordrer alle brugere til at hjælpe med at rådgive nye brugere, hvis de kommer til at overtræde regler, som de ikke er opmærksomme på.
Analysekategorier:
Vores analysekategorier er vigtige for, at alle debattører på PokerNet kan udvikle deres pokerspil optimalt, og derfor er der specielle regler for disse:
1. Alle hand histories skal indeholde pot størrelse, farveikoner, reads og anden information, der hjælper i analysearbejdet.
2. Der er intet krav om, at man skal være på niveau med en professionel pokerspiller for at kunne deltage i analysekategorierne, men alle indlæg skal være uddybende og velbegrundede. Kommentarer som "Fold pre-flop" eller "Enig med OP" kan blive slettet, hvis en moderator mener, at de ikke beriger debatten.
3. Overholder man ikke analysekategoriernes retningslinjer, så kan man få fjernet sin adgang til at skrive i disse kategorier.
Stakingforummet:
Vi har i stakingforummet indført specielle regler for at undgå snyd og scam.
1. Gult kort: En moderator eller admin kan uddele et gult kort, hvis der ligger klare beviser for, at der er blevet snydt i mindre grad. Det kan være ikke at overholde sin stakingaftale, fake en hand history og lignende. Hvis en bruger har et gult kort, kan man se det i hans profil. Yderligere kan man se, hvad han har modtaget det for. Et gult kort bliver stående i profilen i 120 dage. Har man 3 gule kort på én gang, modtager man et rødt kort.
2. Rødt kort: En moderator eller admin kan uddele et rødt kort, hvis der ligger klare beviser for, at der er blevet scammet eller stjålet penge. Et rødt kort uddeles også, hvis en bruger har 3 gule kort på én gang. Modtager en bruger et rødt kort, er han banned i stakingforummet for altid. Et rødt kort kan ikke ophæves og vil blive vist i brugerens profil for altid.
Det er vigtigt, at du som bruger tænker dig om, før du staker andre. PokerNet kan ikke tage ansvar for snyd, scam eller tabte penge, men vi vil via vores kortsystem hjælpe, så godt vi kan. Hver enkel sag vil blive vurderet objektivt af en moderator eller en admin.
Specielt for nye brugere:
Alle nye brugere skal have godkendt deres 3 første indlæg af en af vores forumadministratorer. Denne regel er opsat for at sikre, at brugerne på forummet ikke generes af spam. I dagtimerne vil et indlæg kunne godkendes i løbet af et par timer. Efter de 3 første indlæg er blevet godkendt, vil forummet kunne bruges helt uden restriktioner. PokerNet Meddelelser (PMs) kan først afsendes efter 5 godkendte indlæg.
Uddybende forklaring:
Ønsker du en uddybende forklaring af meningen med de enkelte regler og retningslinjer, så skriv til vores support på [email protected] eller benyt live supporten, som er online alle hverdage under almindelig kontortid.
Jeg følger ALLE regler fra nu af
02-12-2009 21:43
#1|
0
02-12-2009 21:50
#2|
0
Hej Chuck!
Dejligt at se, at du går op i reglementet. Hvis alle var som dig, ville mit job være meget nemmere :) Tak!
02-12-2009 21:51
#3|
0
Hvor dejligt at se så lovlydig en PN'er! Så er vi da sikre på at hr. Norris ikke er ude på gale streger længere....
02-12-2009 22:03
#6|
0
Wtf?
02-12-2009 22:18
#8|
0
tl:dr
02-12-2009 22:21
#10|
0
@ OP
FU:-)
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!