Min farmors bror døde her midt i Marts, uden selv at have skrevet et testamente. Der var ingen familie hos ham da det skete, og vi fik intet at vide, før min mor nogle måneder senere ville ringe til ham, for at høre om hun skulle komme til hans fødselsdag, og fandt at nummeret var udgået. Han havde ingen børn selv og har aldrig været gift. Min farmor er død for ti år siden, så hun kan ikke arve fra ham. Min far døde for snart ni år siden, så han kan heller ikke arve.
Så i dag modtog jeg et brev fra boets advokat, hvori det fremgik at han havde fundet frem til at jeg og mine to søskende derfor måtte være de rette arvinger, og det er jo sådan set ikke forkert.
Det advokaten af en eller anden grund ikke har fundet ud af, er at min far havde en bror, som stadig er i live (så vidt jeg da ved). Desuden havde min nu afdøde onkel en bror, som aldrig rigtig har været en del af familien. Jeg mindes ikke at jeg nogensinde har mødt ham eller hans børn, og hvis ikke min søster havde nævnt ham, ville jeg aldrig have tænkt over at han eksisterede.
Dilemmaet er om vi skal gøre skifteretten opmærksom på de andre arvinger, og om vi er forpligtet til at gøre det.
Min farbror lider af den alvorlige uhelbredelige sygdom, som i folkemunde kaldes "kynisk røvhul". Det er en sygdom, som desværre er ret udbredt på min fars side af familien. Jeg tror min far er en af de eneste der ikke er blevet ramt. Desværre er han også den af dem der fik det korteste liv.
Så på den ene side så synes jeg og mine søstre ikke at vi skylder manden noget som helst. Især ikke efter den måde han fik skrabt til sig af sølvtøjet og stort set alt andet af værdi, da min farmor døde, og lod min far få de sørgelige rester. Og især ikke efter at han fik raget godt til sig da min farfar døde, på trods af at min farfar hadede ham, og havde givet os specifikke instrukser om at min farbror ikke skulle arve så meget som en rød øre fra ham.
På den anden side så er vi bekymrede for at manden på et eller andet tidspunkt opdager hvad der er sket, og så vil han helt sikkert gøre hvad han kan for at få sine grabber i så meget af arven som muligt, så vi kan vel lige så godt gøre skifteretten opmærksomme på fejlen med det samme, selv om vi ved at han helt sikkert ikke ville have gjort det samme hvis det havde været den modsatte situation. Vi havde faktisk allerede regnet med at han nok ville rende med alle pengene, og vi ville acceptere at det så ville være prisen vi skulle betale for aldrig at komme til at snakke med ham igen.
Og så er der den glemte onkel med hvad han nu må have af børn. Egentlig så tror vi ikke at de overhovedet ved at de har en onkel, og hvis de ikke selv inden for en rimelig tid opdager at de mangler et familiemedlem, så er det nok fordi det ikke rigtigt er deres familiemedlem. Vi kan ikke se hvorfor vi skal til at dele en arv med nogle vildtfremmede mennesker, som ikke forventer en tidlig julegave, og som aldrig har sendt manden så meget som et julekort, og vi kan ikke forestille os at vi ville komme i problemer, hvis vi simpelthen glemte alt om de menneskers eksistens.
Så hvad er vi forpligtiget til at "huske"? Hvad er straffen for at huske forkert? Og en ting er hvad der er lov og ret, en anden ting er hvad der er rimeligt. Hvad ville i gøre?
Jeg har ikke besluttet mig for hvad jeg vil gøre med min del af arven. Jeg kendte ikke min onkel ret godt, så jeg er næsten helt flov over at arve hans penge, og jeg står ikke lige og skal bruge dem. Siden min far døde af en blodprop i hjertet, kunne jeg måske donere dem til hjerteforeningen, eller noget i den stil, eller måske skulle jeg bare oprette en fond til min nevø og niece så de får pengene udbetalt når de en gang bliver fattige studerende, eller hvad de nu bliver i 18 års alderen.
Jeg har arvet - Ret og rimeligt?
Jeg ville satme have det skidt med at modtage en arv der ikke tilhørte mig.
Men nu er situationen den at du og dine søskende jo har ret til din fars andel af arven uanset om din fars brødre stadig er i live eller ej.
Så er du sikker på at jeres "brev" indeholder hele arven eller bare den andel din far ville have fået hvis han stadig var i live.
Mit råd ville uanset hvad være at gøre advokaten opmærksom på eventuelle andre personer der havde ret til en andel af arven.
Uanset om de er nogen dumme svin eller ej.
Du ville jo ikke være bedre end dem hvis du modtog pengene velvidende de havde krav på en andel af arven.
Hvis han vitterligt lider rigtig meget af den sygdom, så ville jeg ikke oplyse noget til advokaten, hvis I dog rent lovligt ikke kommer i klemme.
Hvordan kan han arve noget fra din farfar, hvis der specifikt står, at han IKKE skal arve noget overhovedet?
Det her vil "plage" dig resten af livet hvis du vælger at tie.
Jeg kan godt forstå at fristelsen er stor, men gør det rigtige og fortæl skifteretten hvad du ved. Hvad fanden, det er trods alt kun penge.
Min fars familie er ramt af selv den samme sygdom og jeg har selv været gennem mange af de samme problemer og tanker du gør dig, men hvad fanden det er kun penge og i det mindste kan du stadig se dig selv og din familie i øjnene.
Min far har kun een bror. Den anden person er min onkels bror, altså tættere beslægtet rent genetisk, men forsvundet fra radaren for mange år siden.
Jeg sidder lige og nærlæser papirene, og jeg kan se at advokaten faktisk har husket ham, men han døde i 1997, og angiveligt havde han ingen børn. Jeg er nu ikke helt sikker på at han ingen børn havde. Jeg mindes at have hørt engang at min far vist havde en fætter eller kusine, som var rejst til Australien, eller noget. Vist noget med at det var et barn som var resultatet af en udenomsaffære, eller et eller andet. Jeg var ikke så gammel da jeg hørte historien, så det er ret uklart nu.
Ja, det er jo et godt spørgsmål. Det er en længere historie, men det har noget at gøre med at min far led af den alvorlige og uhelbredelige sygdom, der hedder "alt for flink".
I har i det hele taget mange uhelbredelige sygdomme i jeres familie, eh ?
Take the money and run like hell..
Det er ikke særlig fedt hvis din kære onkel er den type røvhul der ville gøre en sag ud af det hvis han finder ud af at han ikke har fået hvad han skulle. Så er det nemmere at gå igennem livet med ren samvittighed...
hvis advokaten siger du skal arve, så skal du arve.
du må jo stole på at han gør sit arbejde ordentligt, og har undersøgt alle aspekter i sagen.
det er jo ikke dit job at rende rundt og finde arvinger, det er advokatens.
og som det er idag, kan det vel ikke være så svært at finde de oplysninger.
Er der ikke en tidsfrist for indsigelser? Evt. gem hans del af vejen i en konvolut og åbn den om et par år med god samvittighed.
Hvis advokaten siger god for det så kan jeg ikke se problemet.
Så er det vel kun samvittigheden der kan blive problemer med, og den kan vel plejes ved at skyde pengene ind på en eller anden form for opsparing til nogle unger som du nævner..
Arv bringer bare det værste frem i folk. Personligt synes jeg du skal kigge dig i spejlet og gøre hvad din samvittighed byder dig.
Derudover (selvfølgelig afhængig af beløbets størrelse) kunne det nok være en god ide at hyre en advokat der kan hjælpe jeres sag så meget som muligt
Jeg kan jo ikke så godt spørge boets advokat om han kan "sige god for" at jeg ikke nævner en farbror. Han skriver i brevet at han gerne hører om jeg har kendskab til andre arvinger, så hvis jeg nævner at vi har en udstødt farbror, og muligvis en mystisk slægtning et eller andet sted i verden, så er katten jo ude af sækken.
Med hensyn til samvittigheden, så har jeg ikke de store kvaler. Min farbror har i årevis været totalt fraværende, og er kun dukket op til besøg hos min farmor, når han manglede penge til flere øller, og da hun døde var det hendes bror der stod for tur til tiggeriet. Og de gange jeg har været sammen med ham, havde han ingen kvaler med at tale skidt om hele familien. What goes around comes around. Min eneste grund til at nævne ham er at han nok selv dukker op på et tidspunkt. Hvis nogen ved om der er en frist for indsigelser, og hvor lang den er, så vil jeg meget gerne vide det.
Hvis der er nogen der fortjener at arve efter manden, så er det min mor. Hun var den eneste der overhovedet interesserede sig for manden i hans sidste år.
Måske skulle jeg skrive til Mads og Monopolet. LOL
Hmm. Hvis der f.eks. var tvivl om, hvorvidt slægtningen levede, kunne han komme efter op til 10 år og kræve sin arv udbetalt fra dem, der uretmæssigt havde fået den i første omgang.
Juridisk er du i ond tro (simpelt uagtsom+) og kan næppe have bedre vilkår end dette. Men jeg ved det ikke og vil anbefale en advokat, hvis du vil være sikker.
Arveloven siger, at din farbror skal have halvdelen af arven, du og dine søstre dele den anden halvdel.
Din farfar kunne ikke gøre din farbror helt arveløs, højst fratage ham halvdelen af arven. Den anden halvdel er tvangsarv.
Nu har jeg selv mistet min mor for et halvt år siden, så har lige været igennem hele møllen.
Nu ved jeg ikke hvor mange penge vi taler, men at sætte en advokat på, er nok det dummeste i kan gøre. Han skal bare tjene sine penge og skal nok tage sig godt betalt, da han er fuldstændig ligeglad med hvor mange penge der er tilbage når han har fået sin "cut". Jeg ved godt han selv er tiltrådt, men I kan altid "fyre" ham og klare det selv.
Vedr. min mor valgte vi selv at blive bobestyre og sparede rundt regnet 100.000 kr. og det er faktisk meget nemt at klare.
Dette er dog en lang proces og givetvis vil der være en kreditore som vil have deres penge, alt fra skat, apoteket, TDC, Dong you name it........
Efterfølgende skal der indrykkes en proklama, hvor der skal gå 2 mdr. yderligere.
Vedr. din familie og hvem der skal arve, er det strafbart ikke at oplyse hvis der er flere arvinger, men dette er skifterettens ansvar at oplyse om der......
Jeg vil meget gerne hjælpe dig, da der er mange penge at spare inden advokaten bruger alle pengene.........
Det der dog undre mig, er at ingen er blevet informeret om din farmors død før nu, meget underligt.
Du er velkommen til at skrive en PM og vi kan udveksle tlfnumre, da jeg selv har kørt hele min mors dødsbo, skifteretten, kreditore. Det er sgu bare så dumt at smide penge i lommen på en mand som ikke beskytter jeres interesser.
Christian
Hej SteelChicken,
Som udgangspunkt du/din mor bliveindkaldt til møde af skifteretten. Til dette møde vil i skule oplyse om alle kendte slægtninge der kan være arvinger.
Reglen er vist, at hvis boet efter afdøde er under 35.000, kan du få det hele med det samme, uanset andre arvinger, da det betragtes som omkostning for at stå for begravelsen. Hvis boet er større end 35.000, kan du intet få, før alle andre arvinger er identificeret og boet er delt.
Jeg mener at det er ligefrem strafbart ikke at informere om andre arvinger, men hæng mig ikke op på det.
Pwnd
Gode betragtninger fra nafudoma.
Mht. proklama, så handler det primært om kreditorer, som helt mister deres ret, hvis ikke de henvender sig inden fristen.
Som henry dog med den rettelse, at tvangsarven efter 2008 arveloven nu er begrænset til 1/4 af arvingens arvelod, hvilket altså her vil sige 1/8 af den samlede arv som tvangsarv til farbroderen (forudsat der ikke opstår flere krøller :D)
Men en bestemmelse derom skal oprettes ved testamente for at opnå gyldighed, ellers er han berettiget på lige fod din far (repræsenteret af OP og hans søskende)
I vil helt sikkert kunne blive afkrævet betaling senere hen, spørgsmålet er så bare, om det er en "chance" man vil tage. En del af arven vil jo uanset udfaldet tilhøre Jer.
Lokeboy du har så meget ret :-)
Tak for svarene.
Opgørelsen af boet var en meget simpel sag, da min onkel (ikke min farmor, hendes bror) boede på plejehjem, og selv havde skaffet sig af med alle ejendele af værdi, så det eneste der er tilbage er hvad der står på hans bankkonto og så et boligindskud til en værdi af 500 kroner. Det eneste der mangler er en endelig opgørelse af boet, og der er allerede taget 30.000 til "udgifter til boets behandling", så der er ikke noget at spare ved at fyre advokaten nu.
Det lader vist til at det vil være yderst ufornuftigt ikke at gøre opmærksom på at min farbror skal have sin del. Om vi skal gøre et nummer ud af hans eventuelle kusine eller fætter eller hvad det måtte være, ved jeg ikke. Vi kan jo hverken opgive noget navn eller adresse, så hvad gavn skal det gøre?
Jeg havde fandme ik nævnt noget.
Slet ik når han nu netop er sådan et røvhul.
Lej en boks i banken og smid lortet derind og ta det frem om nogle år når det hele er faldet til ro, eller hvis han gør krav på noget.
Hva sku straffen for at være glemsom ligefrem være??
Og dårlig samvittighed?? plzzz