Jeg taber konstant

#1| 0

Dette er mit første indlæg på pokernet, selvom jeg har læst med i et stykke tid. Men nu blev jeg nødt til at skrive, for jeg har et kæmpe problem.

Jeg spiller godt nok godt på microlimit, men jeg plejer at være en jævnt vindende spiller. Men nu føles det som om, at karma synes jeg fortjener en masse modgang, for jeg taber hele tiden! Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, for jeg synes jo selv, at jeg gør alt det rigtige. Jeg har også læst lidt ekstra i mine bøger, men der er ikke noget nyt at komme efter.

Jeg ved godt at man til tider vil møde noget varians, når man spiller poker, men jeg havde bare ikke forestillet mig at den ville være så konstant. Jeg hælder mere til, at jeg skal gøre et eller andet selv. Men hvad?

Jeg plejer at være rimelig loose/aggressiv, men jeg har også prøvet mig med, at være meget mere tight end jeg plejer. Det er bare som om, at selv de bedste kort ikke holder og ja.. dette skal ikke blive et tudeindlæg (selvom det er lidt for sent), men det er sgu som om at folk kan se hvilke kort jeg har på hånden, for de kan calle mig hele vejen til showdown, selv med den mest rådne hånd og vinde.
Jeg har også prøvet at rykke ned i limit, men der er absolut ingen forskel og jeg har prøvet at rykke op, men så taber jeg bare mine penge dobbelt så hurtigt.

Jeg føler mig som en idiot. Jeg troede at jeg var ved at vinde lidt gode penge til julen, men nu er de snart alle væk og jeg kan slet ikke finde ud af at spille poker mere :'(
Jeg plejer sgu da at være ret solid! Men jeg ER jo også somewhat nybegynder, så problemet må absolut ligge hos mig selv.

Bare giv mig et eller andet input eller fortæl mig at du selv har prøvet det og at det gik over.

09-11-2009 11:18 #2| 0

Hey

hvis du selv synes du spiller de rigtige hænder, er der ikke andet for end at blive ved det vender igen. der kommer sku perioder, hvor man bare ikke rammer noget thats life in poker. og det er ikke smart at gå op i blinds, hvis du taber penge og din bankroll er low !

09-11-2009 11:25 #3| 0

Der kan være lange perioder, hvor poker bare føles helt umuligt...

Det sagt, så er du NØDT til at rykke ned, når din rulle svinder ind. Ellers ender man broke. Du har selv sagt, at pengene snart er væk...

Disciplin/BRM er altafgørende i modgangstider.

09-11-2009 11:29 #4| 0

Disciplin og Bankrollmanagement er på trods af kæmpe fokus stadig undervurderet, så gør som ZorroDK foreslår og bare grind skidtet ud :-)

09-11-2009 11:40 #5| 0
men det er sgu som om at folk kan se hvilke kort jeg har på hånden, for de kan calle mig hele vejen til showdown, selv med den mest rådne hånd og vinde.


Måske ligger der noget her. Vær opmærksom på feks ikke at spille for automatisk efter bøgerne. For eksempel er der INGEN ide i at cbette et missed board mod modstandere, der folder til cbets kun 25% af tiden osv.
09-11-2009 11:46 #6| 0

Hej,

Tro mig - det du skriver om rammer ALLE. Uden undtagelse (selvom nogle nok er mere og længere ramt end andre).
Lige nu sidder jeg selv i samme situation. Jeg kan stort set ikke vinde en all-in pot. Selvom skærmen viser mig, at jeg er 1000 milliarder % foran. Dog kun lige til riveren melder sin ankomst og Villain rammer sin 3-outer.
IGEN IGEN.
Lige for tiden føler jeg stort set, at jeg skal have 5 esser - bare for at få en split pot. Hamrende frustrerende, men sådan er det, når man spiller et spil, hvor %'erne ikke altid er med en. Og selvom man er 85 % foran i en hånd, så er der altså stadigvæk 15 % der kan gå Villains vej. Uretfærdigt, men sandt.
Men nu var det jo mere et råd end endnu et tudeindlæg du spurgte efter.
Hvis du bruger Pokertracker eller lignende, så ville jeg begynde at studere tallene og hænderne hvor du taber stort lidt nøjere.

Er du reelt set uheldig at tabe hånden når du er foran, eller er du også selv heldig engang imellem og vinde en hånd hvor du er langt bagefter? Lettere omskrevet - er du reelt set og over mange hænder uheldig med variansen, eller taber du bare (uheldigt godt nok) de pots, hvor du tilfældigvis har mange penge i spil (all-in's f.eks.), mens dem du vinder (heldigt) er små pots?
Du beskriver dig selv som loose aggressive. Er det den rigtige spillemåde for dig, eller skulle du måske tightne lidt op?

Hvis dine analyser viser, at du gør de rigtige ting, så må du bare væbne dig med tålmodighed (selvom jeg godt ved det kan være hamrende svært). Variansen spiller din vej på et andet tidspunkt.

Og så er recepten klar - ned i limit og stram BRM er vejen ud af dyndet. Men det kan godt tage tid - vær forberedt på det.

Hvis du ikke bruger analyseværktøjer, så må du nok bare stole på din intuition om, at du spiller rigtigt, men bare er uheldig. Igen er recepten klar. Ned i limit og stram BRM.

Taz.

09-11-2009 12:13 #7| 0

Har det præcist som dig. De sidste 1½-2 måneder er jeg selv -28bi under EV og kører elendigt!

Jeg er også helt lost :)))

09-11-2009 12:14 #8| 0

Jeg er selv nede med 140BB (FL 0.5/1) i oktober, så ved hvad du snakker om. Jeg er selv lige rykket ned på 0.25/0.5 her fra starten af november. Svært, men jeg føler det er den rigtige beslutning!

BRM er sagt, ned i limit er sagt, så jeg kan tilføje "selv-review". Når du har spillet en session eller 2, så få dem set i gennem efterfølgende. Bruger du PT kan den gøre det for dig ellers findes der et gratis program der hedder Universal Replayer der kan hjælpe. Den genkender mange af de gængse formater og kan fremvise dine hænder som sad du ved et bord.

Se dine sessioner igennem (uanset om de endte i plus eller minus), vær kritisk, meget kritisk, over for dit spil (og andres). Kør nogen tvivlere igennem Pokerstove eventuelt og post hænder til analyse.

Sørg også for at gå andres hænder igennem og kommenter på dem. Det kan der læres meget af og gratis endda.

Op på hesten igen. Variansen er kedelig på den negative side, helt sikkert, men det er vores evne til at gøre det rigtige når verden går os i mod der gør os gode!

09-11-2009 12:16 #9| 0

Det er meget farligt at ændre sin spillestil baseret på en lille sample resultater. Du er i fare for at gå fra en vindende til tabene spillestil.

Dermed ikke sagt at du ikke skal identificere eventuelle leaks! Men når du har truffet den korrekte beslutning i en hånd (baseret, på odds, potsize, reads, etc.), så glem resultatet...det er ren varians (og den vil oftest gå din vej :-) )

Invester i The Poker Mindset
www.saxo.dk/search/search.aspx?keyword=poker+mindset&pagemodule=front

Tiden er bedre brugt med at læse den fremfor at lade dig frustrere og du lærer de fundamentale skills for at kunne overleve som pokerspiller.

Som sidenote. Hvis din valgte spillestil er loose/aggressive så er variansen altså bare signifikant. Du skal evt. tableselecte meget mere intensivt og finde nogle borde du kan køre over :-)

09-11-2009 12:24 #10| 0

Der er INTET der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Når du kommer ud på den anden side af dit downswing, så føles det utroligt lækkert og du vil tage dig selv i at gå rundt med armene i vejret konstant... Ja, konstant! Selv når du er ude og handle ind.

Den skal bare grindes ud... Det skal nok vende hvis du virkeligt er vindende på dit level.

GL!

09-11-2009 14:35 #11| 0

Jeg er overbevist om at alle kender til dit problem, ALLE! men tag et smut forbi fulltilts poker academy, og find fergusons "bankroll administration" han fortæller om sine strategier i hans video, og om hvorfor og hvordan hn lavede 0$ om til 10.000$ :) Hel og lykke.

09-11-2009 15:34 #12| 0

Prøv at varier dit spil noget mere og gå med din feeling en sjælden gang.. Det kan være at kalde med 9 10 suited i baghånden mod en som raiser ofte for på den måde at give dig en chance for at ramme og han sidder næppe med samme hånd.. Og hvis man rammer kan du bedre få chips ud af de dårlige spillere da de er tilbøjlige til at spille A K til river uden at hitte.. Og måske gå højere op i blinds, det er min erfaring at i de lave ring games er der både nye gode men også nogen der er rigtig dårlige og caller dig med en hver hånd.. har selv været inde i en periode hvor jeg tabte selvom jeg 80 % var foran pre flop og altid på de afgørende tidspunkter., F.eks : Min AA mod 77 røg til 3 7'ere og fik en 7.plads ud af 1095 og 788$ i stedet for en dobling og en chance for at vinde næsten 6000$.. men varier dit spil og glem bogen nogle enkelte gange da held også er en faktor i poker..- GL

09-11-2009 15:48 #13| 0

Selvom man føler at man spiller perfekt, kan det godt være det ikke er tilfældet. Prøv at smid en video op af dit eget spil på PN :)

Desuden er BRM naturligvis uber vigtigt som de andre pointerer.

09-11-2009 16:12 #14| 0

Hvis du føler at folk kalder dig ned med skrald, og ikke kan forstå hvordan de kan gøre det, så er det nok fordi du ikke er ærlig over for dig selv med hensyn til hvad din range er og hvad din bluff frekvens er.

Hvis folk kalder light, så juster sådan at du IKKE bluffer, når pengene ryger ind. En almindelig fejl er at tro at siden folk kalder dine bluffs for let, så bliver man nødt til at bluffe større for at få dem af deres second pair hånd, eller hvad de nu kan have. Pointen er bare at folk kalder alligevel når de først har opdaget at du bluffer for ofte, og jo større du bluffer, jo oftere skal det lykkes for at være profitabelt, så din justering gør bare din tabende spillestil endnu mere tabende.

Prøv at blive bedre til at identificere folks spillestil, og ikke mindst lær dig selv hvad den bedste modstrategi er imod de forskellige typer af fisk.

Jeg kan anbefale at bruge et program som Pokerazor eller StoxEV. Det er et godt værktøj til både at analysere konkrete hænder du har spillet, og til at analysere en generel spillestil og finde optimale modstrategier.

09-11-2009 17:36 #15| 0

har haft det på samme måde...floppet topset, bliver reraiset all in af mand med 2 underkort der intet har..ingen gang draws...men laver så runner runner flush eller stra8 med 1 kort

De re-raiser dres flushdraw all in på turn, mod mine 2 par, og rammer flushen hver eneste gang

kan slet ikke huske hvornår aa eller kk har holdt til en all in prflop...igår tabte de til 4-6 off første gang...7-5 iuited anden gang...begge gange over 50 bb all in preflop...heads up

selv floppede set i esser taber jeg med konstant ;-)

rammer nada draws..open ended str8 flush draw med 2 overkort mod bundpar...eller es høj...og jeg er chanceløs

når som regel lige at se kort når vi er all in, og lige tænke....nå bare en konge på river....klonk konge :D

har haft det sådan ca 2 år...skiftet sider holdt månede pause, intet hjælper

har sat mig på super livstilt.....så jeg efterhånden skal opleve få af denne slags beats...før jeg spiller helt af helvede til

tror egentlig kun 25 procent af det jeg har tabt, har været på disse situationer...de andre 75 procent har været i de næste 3-4 hænder efter hver gang...

spiller så lav limit at det ikke betyder det store, og har egentlig bare besluttet, at spille noget mindre, prøve at koncentrere mig mere

en anden klassiker iøvrigt er at jeg spiller q-10,,,fra lidt for tidlig position, lidt halvtiltet, floppet kommer så q-10-5...regnbue, kun en callede mit raies...vi ender all ind...og han har q-q..........så ryger jeg fra 25 procent tilt, til ca 120 procent tilt

eller jeg caller 100 bb fra en dergår direkte all in...i 4-6 hånd i tumering...med a-10...taber...og kan starte en ny tunering.....eller han har 6-6 mod min k-k og klonker settet...også øberstandart første hånd


syntes egentlig det var dejligt at se alle de outdraws til wsop

viser jo man bare skal blive ved, og gøre det rigtige, det sker for all



Råd:
det sker for alle, en del af spillet, bliv bedre til at deal med det end andre.

når alle er "gode" kan man kun ryge på set-ups, badbeats

10-11-2009 06:25 #16| 0
OP

Ørj, tak for alle jeres svar. Det er virkelig rart, at der findes nogen der forstår hvordan det er.
Jeg må gennemgå mit spil, indtil jeg har styr på alle de ting der er nævnt her i tråden, for selvom det hele ikke er fremmed for mig, må jeg jo indrømme, at jeg ikke altid er så grundig, fordi det har virket for mig indtil nu.

Men ja, jeg har Pokertracker 3 og jeg har set lidt videoer der var relevante for mig, på både Fulltilt og Pokeruniversitetet. Jeg tror jeg vil holde igen med pokeren og se dem igen. Evt. også besøge Deucescracked.

Jeg har læst lidt bøger, men jeg ender med at starte forfra på læsningen hele tiden, fordi jeg ikke rigtig føler, at jeg får udnyttet det jeg læser ordenligt, og siden det er svært at finde på ting at ønske mig til jul, er jeg kommet til at ønske mig The Poker Mindset og det var jo enormt dumt, for i de her dage, har jeg virkelig lyst til at læse den.

Der er et par stykker der snakker om bluffs og jeg synes egentlig, at jeg er god til at forlade en hånd i tide eller minimere tabet af den og jeg begrænser mig kun til at bluffe stort, når jeg føler mig sikker på, at min modstandere vil folde. Men jeg finder ofte mig selv i situationer, hvor jeg egentlig ikke ved, hvad jeg burde gøre.

BRM bruger jeg ikke, fordi jeg ikke har pengene til det. Jeg var ellers godt på vej og havde planer om at rykke op, når jeg nåede omkring de 80 buy-ins, men nu har det vist lange udsigter, så jeg bliver bare på mit mini-micro-enormt-lille-level et godt stykke tid endnu og håber at tingene snart vender, så jeg kan få opbygget mig en ordenlig bankroll.

Men mit problem er helt sikkert, at der er en masse ting jeg bare ikke har ordenligt styr på. Jeg ville ønske at jeg havde en god sparringspartner, men jeg har da i hvert fald PN :) Så jeg vil vende tilbage med mere konkrete ting, på et andet tidspunkt.

Tak til alle.


← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar