Random skrev:Ift. løn er det lige så spændende hvor meget man arbejder. Tjener man 60k, men arbejder 60 timer i ugen, er det jo pludselig ikke en bedre løn end 37k på 37 timer.
Jeg tænker det er næsten umuligt at finde fast ufaglært arbejde til 50k for en 37 timers uge. Det er jo en god løn for mange akademikere.
Helt enig - for at vurdere en løn bør man naturligvis kende arbejdstiden, men lige så vigtigt er det hvorvidt det oplyste beløb er inklusiv pension og evt. andre væsentlige frynsegoder. Der er forbavsende mange holdninger til, hvordan man bør oplyse lønninger og med fare for at træde nogen over tæerne så oplever jeg typisk følgende lidt spøjse vinkler på løn-snak:
Dumme Brian
Når jeg oplyser løn så siger jeg naturligvis hvad jeg får udbetalt, for det er jo det jeg kan bruge på husleje og værtshus.
Tåbeligt, idet 2 personer med samme indkomst, men forskellige fradrag, ikke får det samme udbetalt, selvom lønnen er identisk.
Out of sight out of mind
Jeg er jo ikke så dum som Brian, så oplyser naturligvis min løn før skat. Jeg medregner dog ikke pension, da det jo ikke er penge jeg får udbetalt nu og derfor ikke kan indregne i mit daglige forbrug.
Hmmm, hvis du ikke medregner pension vil du så mene, at du er højere lønnet ved at få 52K uden pension i forhold til et job med en løn på kun 50K men til gengæld en pension på 10K der udbetales senere i livet?
Før man reelt kan vurdere et lønniveau bør man kende mange faktorer:
- Fast løn
- Evt, bonus, aktieoption, ect. ect og betingelserne for disse
- Pensionsordning
- Hvor mange arbejdstimer, tidspunkt på døgnet
- Ferie - eksempelvis har mange i finanssektoren 6 ugers ferie + 1 omsorgsuge
- Frynsegoder
- Baggrund der er forudsætning for jobbet
- etc. etc.
Ofte oplyses løn ikke særligt præcist når folk sammenligner lønninger og ender dermed at sammenligne æbler og pærer - endelig er det mit indtryk at nogle smører lidt rigeligt på i løndiskussionerne :-)
Redigeret af dankjar d. 25-11-2021 13:37