José Mujica

"
Til alle de repræsentanter for autoriteter, der er forsamlet her, fra enhver breddegrad og organisation, mange tak. Jeg vil gerne takke det brasilianske folk og fru præsident Dilma Rousseff. Tak til alle for den gode vilje, der er udtrykt af de talere, der er kommet før mig.
Vi udtrykker hermed vores dybeste vilje som herskere, at overholde alle aftaler som vores elendige menneskehed abonnerer på.

Uanset hvad, så lad os benytte lejligheden til at rejse nogle spørgsmål højt. Hele eftermiddagen lang, har vi talt om bæredygtig udvikling, om at redde masserne fra kløerne på fattigdom.
Hvad er det, der flagrer i vores sind? Er det den model for udvikling og forbrug, som er formet efter det velstående samfund? Jeg stiller dette spørgsmål: Hvad ville der ske med denne planet, hvis befolkningen i Indien havde samme antal biler pr familie som tyskerne? Hvor meget ilt vil der blive efterladt for os at trække vejret? Eller mere tydeligt: Har verden i dag de materielle elementer der skal til for at aktivere 7 eller 8 milliarder mennesker til at nyde det samme niveau af forbrug og spild som de mest velhavende vestlige samfund? Vil det nogensinde blive muligt? Eller er vi nødt til at starte en anden diskussion en dag? Fordi vi har skabt denne civilisation, vi lever i: skabt af markedet, af konkurrencen, som har avlet uhyre og eksplosive materielle fremskridt. Men markedsøkonomien har skabt markedssamfund. Og det har givet os denne globalisering, hvilket betyder at være opmærksom på hele planeten.

Er vi herskere over globaliseringen eller hersker globaliseringen over os? Er det muligt at tale om solidaritet og "at være alle sammen" i en økonomi baseret på hensynsløs konkurrence? Hvor langt rækker vores broderskab?

Jeg opfordrer ikke til at nogen skal undervurdere betydningen af ​​denne konference. Tværtimod er den udfordring vi har foran os af en kolossal størrelse og den store krise er ikke en økologisk krise, men snarere en politisk krise.

I dag regulerer menneskeheden ikke de kræfter, vi har sluppet løs, men det er snarere disse kræfter, der styrer mennesket og livet . Vi er ikke sat i verden for at udvikle denne planet i flæng. Vi er på denne planet for at være lykkelige. Fordi livet er kort, og det glider væk fra os. Det er fundamentalt, at intet materielt er lige så meget værd so livet selv. Hvis livet blot glider gennem mine fingre, hvis vi arbejder og overarbejder for at være i stand til at forbruge mere, og forbrugs-samfundet er motoren; for når alt kommer til alt, hvis forbruget lammes, så stopper økonomien, og hvis du stopper økonomien, vises spøgelset af stagnation for hver enkelt af os, men det er dette hyperforbrug, der skader vores planet. Og dette hyperforbrug genereres med ting, der har en kort levetid, for at sælge en masse. Således kan en elpære ikke vare længere end 1000 timer. Men der er elpærer, der holder 100.000 timer! Men disse fremstilles ikke, fordi problemet er markedet, fordi vi er nødt til at arbejde, og vi er nødt til at opretholde en civilisation baseret på "brug og smid væk ", og så er vi fanget i en ond cirkel. Det er problemer af politisk karakter, som viser os, at det er tid til at begynde at kæmpe for en anden kultur.

Jeg taler ikke om at vende tilbage til stenalderen, at vi begynder at hylde tilbageståenhed. Men vi kan ikke fortsætte på denne måde, på ubestemt tid, at blive styret af markedet, tværtimod, vi er nødt til at herske over markedet.

Derfor foreslår jeg ydmygt, at vi tænker på de problemer, vi står overfor, som politiske. De gamle tænkere Epikur, Seneca og selv Aymara siger det på denne måde, en fattig person ikke er nogen, der har lidt, men en, der har brug for uendeligt mere, og mere og mere. Dette er et kulturelt emne.

Så jeg hylder den indsats og de aftaler, der bliver lavet. Og jeg vil have dem for øje som mål. Jeg ved, at det jeg siger, ikke er let at fordøje. Men vi må erkende, at stigende vandstand og truslerne mod miljøet ikke er årsagen. Årsagen er den civilisationmodel, som vi har skabt. Og vi er nødt til at revurdere vores måde at leve på.

Jeg kommer fra et lille land, der er velforsynet med naturlige ressourcer. I mit land bor der en smule mere end 3 millioner mennesker. Men der er omkring 13 millioner køer, nogle af de bedste i verden. Og omkring 8 eller 10 millioner glimrende får. Mit land er eksportør af fødevarer; mejeri- og kødprodukter. Landet er fladt og næsten 90% af jorden er frugtbar.

Mine medborgere har kæmpet hårdt for en 8 timers arbejdsdag. Og nu er den nedbragt til 6 timer. Men den person, der arbejder 6 timer, får to jobs, derfor arbejder han længere end før. Men hvorfor? Fordi han har brug for at kunne klare de månedlige betalinger til motorcykel, bil - flere og flere forpligtelser. Og når han er færdig med at betale indser han, at han er en gammel svækket mand, ligesom mig, og hans liv er allerede slut.

Så stiller man spørgsmålet: Er dette menneskelivets skæbne? Disse ting jeg siger er meget grundlæggende: Udviklingen må ikke gå imod lykken. Den må arbejde for menneskelig lykke, kærlighed på Jorden, menneskelige relationer, omsorg for børn, for venskaber, at vi har vores basale behov dækket. Den dyrebareste værdi vi har, er lykke. Når vi kæmper for miljøet, må vi huske, at det afgørende element i miljøet er menneskelig lykke.
Oversat af Claus Pape @ claus-pape.blogspot.dk/2014/01/nytarshilsen-med-udgangspunkt-i-jose.html


www.information.dk/comment/803826

Flere af hans slags.

For voksne alligevel..

Spændende læsning

Det er værd at læse/se
Jeg vil desuden anbefale dokumentaren Thrive som også tager fat i noget af det her, the new world order og alt det shit. Ydermere lidt god lir om Aliens.

Shadowwarrior -> det lød meget spændende, indtil du begyndte på det med NWO osv. Hvorfor kan film om de interessante, virkelige pointer, som den gode Mujica her fremfører, ikke blive holdt ved det?