Journalister derude?

Hejsa PN. Jeg sidder her og kæmper med en opgave.

Jeg skal i den opgave forklare journalistikkens institutionalisering . Men kan simpelthen ikke finde en definition på denne.


Er der et kvikt PN-hoved, der kan hjælpe mig?

Skal nok sende en tak, hvis jeg består opgaven ;-)

HMN

ved at google "hvad er journalistikkens institutionalisering" fandt jeg frem til følgende link: vtu.dk/publikationer/2006/evaluering-af-dansk-journalistikforskning/evaluering-af-dansk-journalistforskning.pdf

Måske kan dét give dig lidt info om, hvad journalistikkens institutionalisering er.

jeg skimmede kun lige hurtigt teksten, men så vidt jeg kunne forstå, handler det om forskning i hvordan journalistikken bliver brugt på eks. internettet.

/tuz

@HMN

Jeg er i praktik som journalist, endda fra RUC der er et temmelig begrebsliderligt sted, og jeg er ikke helt sikker på, hvad der præcis menes.

Men et skud er noget i retning af....

...Journalister lærer at tænke i vinkler, nyhedstrekanter og de fem nyhedskriterier. Vi vokser op med, at verden skal ses igennem det filter, vi indkorporerer det, og gør det til vores eget, en grundmetode i vores måde at bearbejde indtryk på og formidle dem.

Hele diskussionen om tilstræbt objektivitet er oplagt i den sammenhæng. Nogle idealistiske journalister vil hævde, at eksempelvis Berlingske Tidende er tilstræbt objektive i blandt andet deres dækning af krigen i Afghanistan. Og korrespondenterne dernede fra, ville sandsynligvis hævde det. Når de udvælger nyheder fra Afghanistan er det ud fra nyhedskriterierne.
En række forskere er uenige. De mener, at journalister har nogle indbyggede værdier, fordomme eller lignende, som påvirker den måde, de udvælger på. Eksempelvis er det så indbygget, at Vesten er heltene og Taleban er fjenden, at de altid er det udgangspunkt, der er i nyhederne. Er det tilstræbt objektivt?
Eller når en undersøgelse viser, at 50% af afghanerne gerne så taleban tilbage. Hvad ville den interessante case så være? Helt klart en afghaner som gerne så taleban tilbage. Det er helt oplagt. Det er jo det, som er nyheden. Hvad gjorde Berlingske Tidende? De snakkede med fire afghanere, der foragtede taleban.....


Bottom line. Jeg tror, at det er sådan noget. Men har du ikke et kompendium, som du bare kunne læse i?

Uden at lægge hovedet på blokken vil jeg tro, du bør komme ind over overgangen fra mesterlære til institutionsuddannelse samt overgangen fra partipresse til frie medier.

/K

Okay. Jeg har hørt meget godt om jeres undervisning. Men det er selvfølgelig også kun eliten, der er samlet ;)

Jamen jeg tror du har ret. I sammenhæng med det Kalashnikov skrev, og jo jeg har et kompendium, men er desværre på hårdt engelsk - så er stadig lidt i tvivl.

Skriver selv om dækningen af Helle Thornings skattesag: BT vs. Politiken. Men har ikke rigtig kunne lave en god overgang mellen selve sagen og institutionaliseringen. Da jeg er som sagt er bange for, at jeg enten har misforstået/overfortolket noget.

Mener også, at der er en problemstilling mellem hvorvidt pressen er skabt til at tjene politikere eller samfundet. Og konflikten ved at "tjene" dem begge.

Tuznelda @ Tror det link du har smidt udelukkende omhandler forskning. Men institutionalisering kunne godt handle om webmedier. Men er som sagt ikke sikker.

Kalashnikov @ Tror du har ret. Men er ret store træk, som du sætter op. :)

Det kunne også betyde, at BT og Politiken har to forskellige sæt værdier, fordi de er to forskellige "institutioner".

Hvilket man jo i øvrigt må sige, at de har. Tegnet meget tykt op endda :)

Jeg læser journalistik, men jeg har sgu aldrig hørt om det begreb.

Nu er jeg godt nok heller ikke specielt dygtig...

Du læser jo også i Aarhus kan jeg se ;-)

"Mener også, at der er en problemstilling mellem hvorvidt pressen er skabt til at tjene politikere eller samfundet."

I den henseende bør du nok ikke undlade at fokusere på annoncørernes betydning for avisernes dækning af ca. alt:-)

Det interessante er, hvordan pressen henvender sig til flere markeder. Altså borgerne og annoncørerne. Det kan godt give en del problemstillinger. Det var lidt et sidespring, men det er sgu stadig super interessant imo.

LOL PN er ikke lige vant til vintertid, så det her indlæg står lige en time tidligere, end det egentlig er skrevet.

Well, nu har jeg selv læst med den kære Hr. Løppenthin, og han er generelt en klog mand, så jeg ville nok som udgangspunkt følge nogle af hans anvisninger. Hvis du vil skrive noget om tilstræbt objektivitet, så er det helt oplagt at skrive noget om, hvordan Politiken på en forside kaldte de borgerliges "hetz" mod Thorning for et "dronningemord/dronningeattentat" (husker ikke den eksakte formulering, men noget i den stil) og udstillede op til flere ledende medlemmer af regeringen uden at have belæg for det. Og det er et faktum. Det er i hvert fald ikke tilstræbt objektivitet. IØ synes jeg begrebet tilstræbt objektivitet er helt og aldeles retarderet, fordi ingen mennesker er objektive i så meget som en enkelt henseende. Alle er vi præget af opvækst, normer, værdier etc.

Jeg tror btw godt, at Helge kan have fat i noget interessant ang. uddannelsens betydning for journalistikkens institutionalisering, men det er selvfølgelig en del anderledes, end hvis du vil skrive om tilstræbt objektivitet. Selvom jeg selv læser Journalistik på RUC, hvor de har en fetish for at teoretisere selv de mest basale udtryk, så har jeg sgu aldrig hørt om begrebet "journalistikkens institutionalisering."

Man læser vel kun til journalist på RUC, fordi man ikke kunne komme ind på hverken SDU eller DJH? Eller vælger man det faktisk af egen fri vilje?

Ved ikke om SuperSennels og Løpenthin læser selve journalistiklinjen på RUC - for det var den uddannelse i Danmark som var sværest at komme ind på. Så det er bestemt ikke af nød, at man læser dén.

Ellers er der jo mange som ikke vil forlade deres elskede København, og derfor læser til journalist via en omvej.

Og så er der dem, som du nævnte Pygmæ ;-)

@Huskmitnavn

Man kan ikke konkludere at fordi en uddannelsehavde højeste adgangskvotient, så er det den uddannelse det er vanskeligst at komme ind på.

Der eren række faktorer her du glemmer :-)

Modtaget :)

@pygmæ

Mit indtryk er, at langt, langt størstedelen af dem, som læser journalistik på RUC, er københavnere, der ikke kan overskue tanken om at bo i provinsen.

@ Huskmitnavn

Uddannelsen på RUC er mest svær at komme ind på, fordi der er mange om budet og få pladser. Man kan sagens komme ind, man står bare på venteliste..

Som Kalashnikov er inde på er de to største faktorer i forhold til journalistikkens udvikling,
1) ændring af uddannelsen i ca 50'erne tror jeg det var 2) at pressen er haft en løbende udvikling, fra kun at være refererende til at være engagerede og gate keepers.

Good luck med opgaven! :)

Jamen når snittet for at komme ind er OVER 11, så er det altså ikke såå nemt. Venteliste eller ej.
I Aarhus kom der ~ 300 igennem og ~ 75 i Odense via optagelsesprøve. :)

Takker, er efterhånden godt inde i stoffet (har læst hele natten), og det er jo slet ikke så galt :)

Læser du i øvrigt i Odense, og er det noget mediesociologi-helvede?

@ Huskmitnavn

Ej, den er da ikke 11 hvis du først læser humanistisk basis/ samfundsbasis!!.

Betyder tilstræbt objektivitet at man forsøger at give så præcist som muligt billede af virkeligheden?

Løpenthin,

Det er virkelig svært for en historie om Afghanistan at være bare i nærheden af objektiv når man over en bred kamp kalder modstanderne for Taliban og langt de fleste af dem ikke er det. Det svarer lidt til at kalde alle forbrydere i Danmark for Hells Angels.

@Paula

Enig. Men det er spændende er, at de fleste udlandsredaktører klart ville forfægte de idealer. Hvad er der får mange journalister til at hævde, at det er nyhedskriterierne er det væsentligste i forhold til at udpege historier? Et bud er institutionaliseringen.

Kalashnikov@ Jep. Læser her i Odense :)
Faget hedder "journalistikken historie, værdigrundlag og etik" - så det er lidt en blandet pose bolscher.

Desuden, så tror jeg efter en hård læseweekend, at jeg efterhånden har styr på definitionen af institutionalisme.

Det kommer af, at man er gået fra bladhuse-> nyhedsorganisationer.
Disse nyhedsorganisationer beskæftiger journalister, journalister der har arbejdet på den samme måde i lang tid.
Samtidig er nyhedsorganisationerne "nødt" til at lave en masse "billigt, men godt"-journalistik, hvor det er helt almindeligt, man låner fra de andre og tiden er knap - så journalistikken bliver lavet i en skabelon. Indholdet er nyt formen er den samme.

Derfor er der ikke den store forskel længere på nyhedsorganisationerne, derfor kan man beskrive dem som én fælles institution - heraf institutionaliseringen af medier. De ligner simpelthen hinanden.

Learn 2 internets

lmgtfy.com/?q=journalistikkens+institutionalisering