Hej
Jeg flyttede ind i min andelslejlighed for 2 mdr. siden, og sørgede som det første for at aflæse elmåleren og tilmelde mig hos Ørsted. Der er så umiddelbart sket en fejl hos energiselskabet der leverede til de tidligere beboere, og de har sendt en regning til boligforeningen, som har betalt denne, og opkrævet beløbet for el-regning + administrationsgebyr for at tilmelde mig el (hvilket jeg selvfølgelig selv har gjort inden for tidsrammen jf. kontrakten). Da jeg ikke har modtaget noget i min postkasse, som på tidspunktet da regningen blev udsendt havde de gamle beboeres navne på, går jeg ud fra at deres opsigelse er registreret, og regningen derfor ikke er tiltænkt dem.
Jeg har været i kontakt med el-selskabet, som første gang sagde at de havde tilbageført beløbet. Jeg troede derfor at sagen var lukket og slukket, men en måned senere blev der altså trukket 2000kr ekstra i min månedlige regning til andelsforeningen.
Jeg har derfor kontaktet elselskabet for anden gang i dag, hvor de har fortalt mig at det er foreningen der skal kontakte dem for at få en kreditnota/tilbageførsel. Foreningen siger samtidig at det kan de ikke, fordi regningen ikke har noget med dem at gøre, da det er en privat aftale. De virker absolut ikke interesserede i at hjælpe - de har fået deres penge.
Jeg kan dårligt forestille mig at jeg på nogen måde kan hænge på regningen, fra et selskab der aldrig har leveret energi til mig. Og administrationsgebyret er selvfølgelig svineri. Jeg prøver hos energiselskabet igen i morgen, men er der nogen herinde der har kendskab til den aktuelle lovgivning?
tl;dr:
1)
Andelsforeningen har modtaget en regning (der inden for kort tid blev annulleret, da det obv var en fejl), for el-forbrug, da den gamle eludbyder ikke havde registreret det udbyderskifte Ørsted havde informeret dem om, pr. d. 1. september.
2)
Jeg kontakter den gamle udbyder, som informerer mig om dette, og at administrationen blot skal kontakte dem med et udbetalingskort så de kan få deres penge tilbage. Jeg kan intet gøre som tredjepart i sagen.
3)
Administrationen nægter at løfte en finger, da de af uransaglige årsager (jeg mistænker at de blot skimmer mine mails, og antager at den 23-årige førstekøber er en idiot), holder mig ansvarlig.
WTD?
På forhånd tak.