Jurist/Advokat søges til en irriterende sag.
Er der nogen herinde må de meget gerne kontakte mig
Jurist/Advokat søges
Tror det hjælper meget hvis du skriver inden for hvilket område sagen omhandler.
De skal alligevel skylde dig en del før det giver mening at sætte en advokat på. Du så selv hvordan det gik Frank med mundmaleren.
Skriv nu hvad det handler om. Du kan sgu ikke forvente, at du får smidt 100 pm's efter dig med den beskrivelse. VIl du have hjælp, så gør det lidt nemt for os at hjælpe dig...
Det drejer sig om at min datter som lige er blevet 18 år, har tegnet et abonnement på woman da hun var 17 år.
Hun har i midlertidig ikke betalt sin sidste regning på 89 kr, og da der er blevet sendt rykkere ud og hun nu er sendt til inkasso.
Hendes gæld er nu på over 800 kr.
Jeg har først fundet ud af det i går.
Spørgsmålet er om hun overhovedet må stifte gæld da hun var under 18 ?
Hun har ikke råd til at betale, så håber det forholder sig sådan :)
Betal sgu da de 800,- og sæt et møde op med en bankrådgiver, så hun ikke ender i en situation igen hvor hun ryger til inkasso på grund af en regning på 89,-.
Så vidt jeg har lært, er en aftale med en person under 18 ikke juridisk bindende - dvs at forældre/værge skal være medunderskriver.
Jeg er dog ikke advokat endnu.
Jeg har ikke skrevet under på noget som helst.
Ved hun har haft abonnementet fra hun var 16 til et par måneder inden hun blev 18.
Vil også umiddelbart mene de ikke kan kræve deres betaling ind nu, selv om hun er blevet 18.
(Forudsat hun har fået bladene, og Woman ikke har svanset Jer)
Omg hvor er det bare ansvarsfraskrivelse i højeste gear!
Havde jeg haft et M-abbonoment som 17-18-årig, og havde glemt nogle betalinger etc., så havde jeg sgu bare fået en: "Ha, så kan du sgu lære det knægt!" af min far!
Det kan godt være at der rent juridisk er noget at komme efter, men moralsk?
"Hun kan ikke betale så det er uladsiggørligt" Så må du steppe op, og ligge ud for hende, og så må hun betale dig når du har pengene - ellers betragt det som en julegave.
Pisse irriterende at man skal betale for de blade man bestiller ...
@brydrup
Kan godt se, det rent principielle i denne sag om at lade en person under 18 år tegne abonnement med mulighed for at komme i gæld. Syntes dog også, at det er vildt at 89kr, kan ende op med at blive til 800kr.
MEN.......
Hun har fået bladet, hun har modtaget rykkerne. Hun har valgt ikke at ville betale og derfor nu sat i denne her situation. Hun er over 18år nu og har vel en eller anden form for indkomst. Lad hende kontakte bladet og se om muligheden for en afdragsordning og hvis det er umuligt at betale, må farmand jo træde ind med en tidlig julegave - eller et lån der skal tilbagebetales.
/Henrik
89kr
+ 3 rykkere af 100 kr.
+ 400kr for inkosso
Jeg gætter at det er ca sådan regningen er kommet frem.
Aller skriver lidt om det her, der står at man skal være 18 år eller have forældrenes underskrift, jeg gætter på at de insta smider en dokumentfalsk i skalden på dig når du ringer til dem og siger at hun var 17 da hun oprettede sig :-) jeg aner intet om jura, men hvis hun ingen penge har, kan hun ringe gratis til retshjælpen eller forbrugerrådet og få et godt råd.
www.allerservice.dk/Content.aspx?ID=2
hahaha... Kan sku' godt forstå du ikke postede en beskrivelse af sagen i starten - for den er da godt nok latterlig... Grin lidt af hende, fyr noget af ala "tage ansvar for sine egne handlinger" og lad hende så selv betale den regning.. Har hun ikke pengene må du jo give hende det i julegave - eller låne hende dem...
tjaaa der står her at aftalen er ugyldig:
www.forbrug.dk/Artikler/Dine-rettigheder/Forbrugerleksikon/umyndige?tc=CED9FDF5939944B78A5768B79039088F
Køb på kredit
Børn og unge under 18 år må ikke købe noget, der først skal betales senere. Det betyder, at barnet eller den unge fx ikke kan købe en computer på afbetaling eller tegne et mobilabonnement. Hvis barnet indgår en sådan aftale, vil den være ugyldig.
Barnet eller den unge kan i princippet heller ikke købe varer pr. efterkrav. Hvis barnet alligevel gør det og bagefter betaler med penge, det selv råder over, vil handlen dog være gyldig.
hvis du vil lære hende noget om livet, så lad hende stå lidt i RKI, hun bliver slettet når hun betaler.
Se Værgemålsloven §44, stk. 2.
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2681#K7
Mvh.
Det er jo netop for at beskytte uvidende og naive unge mennesker, at man ikke kan indgå den slags aftaler før man fylder 18. Så forstår egentlig godt OP
Brydrup skrev:
Det drejer sig om at min datter som lige er blevet 18 år, har tegnet et abonnement på woman da hun var 17 år.
Hun har i midlertidig ikke betalt sin sidste regning på 89 kr, og da der er blevet sendt rykkere ud og hun nu er sendt til inkasso.
Hendes gæld er nu på over 800 kr.
Jeg har først fundet ud af det i går.
Spørgsmålet er om hun overhovedet må stifte gæld da hun var under 18 ?
Hun har ikke råd til at betale, så håber det forholder sig sådan :)
Brydrup skrev:
Jeg har ikke skrevet under på noget som helst.
Ved hun har haft abonnementet fra hun var 16 til et par måneder inden hun blev 18.
Vil også umiddelbart mene de ikke kan kræve deres betaling ind nu, selv om hun er blevet 18.
Det er ret afgørende, om hun har fået blade og betalt for disse efter det fyldte 18. år eller ej, da aftalen efter en sådan videreførelse af abonnementet efter opnåelse af myndighed typisk vil anses som ratihaberet (efterfølgende godkendt/tiltrådt). Det lyder dog ikke til at være tilfældet.
Forudsat, at hun har opsagt abonnementet inden hun fyldte 18, vil aftalen være ugyldig. Hjemlen er værgemålslovens § 1 stk. 2. Det er uden betydning, om selskabet har været i god tro omkring hendes alder. § 44 stk. 2 er også uden betydning, da den kun vedrører selskabets mulighed for at træde tilbage. Den umyndige kan altid træde tilbage, såfremt der er handlet uden hjemmel jvf. § 1 stk. 2 forudsætningsvist.
Dog udelukker aftalens ugyldighed ikke, at den umyndige kan straffes for diverse "forbrydelser". Sager med umyndige, hvor aftalen bliver erklæret ugyldig, kan således sagtens ende med en dom for underslæb/dokumentfalsk eller lignende formueforbrydelser. Ligeledes kan den umyndige ifalde erstatningsansvar for medkontrahentens tab jvf. værgemålslovens § 45 stk. 2.
Der er så nogle undtagelser til ovenstående udgangspunkt, blandt andet "pengereglen", hvorefter en modtager i god tro har ret til at beholde allerede modtagne penge præsteret af den umyndige for en given ydelse. Det vil således kun være den nu oparbejdede gæld, der skal bortfalde, hvorimod allerede betalte regninger for abonnementet ikke skal tilbagebetales (såfremt selskabet var i god tro om alderen)..
Det er nok umiddelbart løsningen rent juridisk. Hvad der så moralsk er korrekt er noget lidt andet. Dog har clrawe selvfølgelig fat i noget af det helt rigtige. Det er selskabets ansvar at sørge for, at deres kunder er myndige. Umyndige antages således ikke at vide noget som helst om virkningerne af manglende betaling.
Inden du foretager dig noget som helst skal du nok undersøge, om hun i forbindelse med indgåelse har opgivet alder. Har hun opgivet forkert alder, betaler du ASAP og lukker sagen her. Alternativet bliver nok en politianmeldelse og erstatningsansvar. Har hun på intet tidspunkt opgivet sin alder, men bare frit kunne tegne abbonement, ringer du selvfølgelig og oplyser ovenstående.
Mvh. Jura-Diller
Fordi en 16-17 årig pige, forstår jo selvfølgelig ikke, at man skal betale for det blad hun bestiller?
lad værre med at betal regningen, inkasso selskaber lever på at folk bliver bange så snart de hører ordet inkasso selvom op mod 10-20% af dem som ryger til inkasso faktisk ikke skal betale da der foreligger fejl fra firmaet side.
Før en sag kan sendes til inkasso skal du have modtaget mindst 1 rykker fra det selskab som sælger bladene. Hvis dette ikke er sket så kan du ringe til inkasso selskabet og meddele denne fejl hvorefter de lukker sagen og du kan betale gælden direkte til blad firmaet.
krabbefar skrev:
Fordi en 16-17 årig pige, forstår jo selvfølgelig ikke, at man skal betale for det blad hun bestiller?
Det gør hun såmænd nok, men det er ikke sikkert at hun er med på konsekvenserne, hvis hun ikke betaler (ligesom en masse "voksne" i øvrigt), og derfor bliver hun beskyttet af loven.
Måske er det ikke fair, men sådan er det.
Men fordi man måske har loven på sin side, er det da stadig vanvittig dårlig stil.
Jeg kan slet ikke forstå den holdning.
Bortset fra det, vil jeg da tro at en advokat tager mere end 800 kr. for assistance med denne sag.
krabbefar skrev:
Men fordi man måske har loven på sin side, er det da stadig vanvittig dårlig stil.
Jeg kan slet ikke forstå den holdning.
Bortset fra det, vil jeg da tro at en advokat tager mere end 800 kr. for assistance med denne sag.
Helt enig! Totalt dårlig stil, men det er vel også fair at man beskytter børn op til en vis alder? Så kan man diskutere om aldersgrænsen skal nedjusteres....
Det mest vanvittige er da helt klart at en regning på 89 kr. kan vokse til 800 kr. Det burde være forbudt imo!
@thorter...
Det er da ligemeget hvor stor/lille regningen er, der er regler for hvad man må tage i rykkergebyr og det overholdes.
Du burde sætte dig ind i at der faktisk er arbejde forbundet med når folk ikke betaler deres regninger, og de penge vil man gerne have ind.
@bryde
Lær din datter at man overholder de aftaler man indgår, hun har fucket up og nu skal farmand så finde et smuthul...
Du lægger op til at hun i fremtiden bare altid tror hun kan komme ud af en aftale der sikkert er indgået legalt.
Jeg er udmærket klar over hvilket arbejde der er forbundet med at drive penge ind. Jeg er blot uenig i de regler der er gældende på området.
Hvis hun er under 18 kan hun vel søge om fri process ?
Angående inkasso firmaer, så tror jeg ca 0% gider indsende til rki grundet 900 kr.
Langt de fleste firmaer indsender kun til rki hvis der indgåes "frivilligt forlig" omkring afdragsordning og denne ikke overholdes.
Men anyway, betal dog.... Hun har bestilt en ydelse og det er da dybt naivt at tro at hun kan købe nogen blade uden at betale - også er hun nu en erfarring rigere og kan lærer man skal betale sine regninger :)
Hun bestilte abonnementet og fik bladene. Hun har sikkert også et eller andet sted sat kryds i jeg er 18 år og ved hvad jeg laver feltet.
Du vidste fra starten at hun havde gjort det og at hun ikke var 18.
Lad nu være med at svanse og betal regningen for hende. Så kan du selv bestemme om du vil give hende en 800 kr. lektion i hvordan det er at være voksen.
Har ikke læst det hele, men i stedet for at betale en regning på 800kr, vil du hyre en advokat til jeg ved ikke, over 500kr i timen?
Hvis hun bare har ladet rykkere komme og ignoreret den inkassotrussel pr. brev for 89 kroner, så er der da vist nogle ting farmand skal snakke med hende om :)
IMO er det et helt forkert signal at lave en sag ud af det,
og dermed indikere at hun intet har gjort forkert.
Mener du seriøst at Aller laver dokumentfalsk?
Er lidt i tvivl om du er seriøs, men han mener selvfølgelig at hvis hun har skrevet til Aller at hun er 18, så har hun snydt og de vil true med en dokumentfalsk anklage hvis der ikke betales.
Man får ikke meget advokat for 800 dkr og en sjat. Så ud fra en simpel cost/benefit analyse skal du nok bare til lommerne eller lade datteren om at klare paragrafferne
Brydrup skrev:
Hun kan ikke betale så det er uladsiggørligt
Så må hun lave en afdragsordning.
Hvorfor kan en 18-årig ikke betale 800 kroner, forstår godt hun er for gammel til lommepenge, men hvis hun ikke får SU fordi hun ikke er under uddannelse, har hun vel et job?
Woha, få ungen til at betale sin regning. Hvis pengene ikke er der, er det nærmest altid muligt at aftale en afbetalingsordning.
Ud og arbejde og tjen de penge selv. Hun må da tage ansvar for sine handlinger - også når hun er 16 år.
På en fredag aften alligevel...? I tilfælde af at en MOD læser denne post, bedes den flyttes til bad beat kategorien... Har da f****** lige spildt 3min af en ellers OK brandert....
Brydrup skrev:
Hun kan ikke betale så det er uladsiggørligt
www.daoas.dk/
At hun ikke har en rute i forvejen men fordriver tiden med at læse blade, er mig ufatteligt.
prangstar skrev:
www.pokernet.dk/forum/har-brug-for-et-raad.html
Der er noget der ikke hænger sammen..
Haha sad også lige og kiggede de tråde OP havde oprettet.
Dette ligner umådeligt noget med at opsøge medlidenhed og derefter Hjælp (økonomisk) AKA: Scam.