Har gået med nogle tanker om på det sidste jeg gerne vil dele, og høre jeres erfaringer om.
Det er lidt tricky hvordan jeg skal formulere det. Men jeg springer ud i det og ser hvad der sker.
Mener i at man skal have en stor personlig glæde af at spille poker, for at kunne blive professionel og en af de bedste. Eller er det muligt at bare acceptere poker som et job. Der er ligeså kedeligt som mange andre jobs og formå at være en af de bedste fordi man arbejder hårdt, men ikke nødvendigvis elsker spillet?
F.eks personligt kan jeg godt mærke at poker er noget jeg skal tvinge mig selv lidt til, frem for noget hvor jeg står op og tænker "kæft nu skal jeg bare spille poker og hvor bliver det fedt" Overdriv nu ikke hvad jeg skriver. Jeg hader på ingen måde poker, eller prøver at signalere "ej hvor er det synd for mig" - Jeg indrømmer bare at der er noget modstand. F.eks der er andre ting jeg naturligt godt selv kan se frem til. Som at spille andre holdbaserede spil. Det føles ikke rigtigt som et arbejde. Da jeg åbenbart psykologisk bliver mere stimuleret/underholdt af det.
Men hvad siger i til det. ELSKER Phil Ivey og Daniel Negreanu Poker, er det noget de bliver suget hen til som en magnet fordi de "nyder" spillet så meget. Eller har det bare accepteret at det er et "job" ligesom alle andre jobs. Det er repetitivt i længden og "kedeligt" ligesom de fleste andre jobs bliver før eller siden. Så vælger de poker fordi de har nogle talenter der og de ved de kan tjene store penge på det? Eller ville de også være pokerfanatikerer hvis det ikke udelukkende var for pengenes skyld, altså en ren passion og nydelse af bare at spille spillet?
Jeg håber det giver mening, da jeg er lidt ristet og måske snakker volapyk. Ellers så stil et uddybende spørgsmål og jeg skal prøve at formulere mig lidt skarpere.
Kærlighed for poker, eller bare et job? Hvad driver dig.
I <3 poker. Er bare en stor donk så jeg taber altid
Jeg tror generelt at man for at dygtiggøre sig indenfor et felt skal brænde for det man laver. Trivialiteten skulle gerne overskygges af de udfordringer pokeren giver. Spillet udvikler sig konstant, og det samme bør man som en ambitiøs spiller gøre.
Naturligvis vil man være i stand til at spille poker omend det forekommer kedeligt og repetitivt, men personligt tror jeg man når et højere niveau i det øjeblik man et motiveret og som du siger elsker spillet.
Hvis du har som mål at leve af poker vil jeg råde dig til at finde nogle aspekter ved spillet som motiverer dig. Generelt tror jeg at det økonomiske aspekt er en dårlig motivator (men mindre man naturligvis er en storrensende chef). Fokuser istedet på hvordan du konstant kan udvikle og forbedre dit spil, forsøg at implementere et socialt aspekt i din pokerhverdag (sparring, co grinding, live events). Sæt dig nogle mål, og læg en plan for hvordan du vil nå disse mål. Tilfredsheden ved at nå disse mål kan være en stor drivkraft.
z
Er ret sikker på at langt de fleste der lever af det har svingende motivation for at forbedre sig og spille in genereal, jeg kan da selv mærke at nogen gange er det ikke lige 4-5 timer med poker der står højest på min ønskeliste den dag.
men så er det med at lave nogle mål, eller snakke med andre om hvad deres mål er det hjælper i hvert fald voldsomt på min egen lyst til at forbedre mig og spille.
så jeg laver nogle mål for hver enkel måned og prøver så godt som muligt at lave dem realistiske.
jeg har det lidt anderledes i forhold til mange af de mates jeg selv studere med, jeg vil langt hellere blive på 7-30$ sngs og grinde en decent månedsløn hjem stressfrit end jeg vil op og spille highstakes, det kan selvfølgelig godt nogen gange holde ens udvikling tilbage, da man nok er tilbøjelig til at grinde for meget i forhold til ens ratio af grind/studere. hvor imod dem der har det med gerne at vil op og dick swinge på highstakes nok både tager langt mere risikable skud, men også har mere flare for det, grundet den competative del i pokeren.
Jeg er for dårlig til at se det som et arbejde, og spiller kun når kærligheden (lysten) er der..så hos mig er det helt klart lysten der driver værket. Men jeg er også forholdvis grøn i gamet..
Du skal kigge på levestandarden og indkomst i den pågældende land.
I et land som DK, skal du tjene virkelig meget på pokeren, før det kan betale sig. Det er så meget nemmere at tjene pengene på arbejdsmarked. Så mener bestemt du skal brænde for det.
I de unge dage, var det nok en blanding af spændingen i spillet + det at kunne vinde penge på det.......men er rimelig sikker nok på mig selv, at gav det underskud, var jeg stoppet.
Da det blev til onlinepoker, var det kun sjovt så længe der kunne laves en lille skilling på hobbyniveau, og da jeg ikke længere kan det, er pokeren kvittet for mit vedkommende.
Så alt i alt, nok ingen kærlighed til selve spillet.
Der var engang, hvor jeg elskede poker.. Stod op og grindede flere timer om dagen, hvilket jeg glædede mig til at gøre igen, når jeg gik i seng om natten.. Dog uden jeg har været pro på nogen som helst måde.. Har tjent en skilling, tabt en skilling, tjent en månedsløn, tabt en månedsløn.. Egentlig var det ligegyldigt, hvad jeg tabte og vandt, da det jo hele tiden går op og ned, og da jeg elskede poker..
I dag har jeg det på en helt anden måde.. Jeg har overhovedet ikk lyst til at grinde.. Har nærmest været afhængig af at spille Rush Poker/Zoom Poker.. Nu keder jeg mig, ligemeget hvor mange Zoom-borde jeg åbner op.. Skal tvinge mig selv til at sidde foran skærmen og spille, hvor jeg før i tiden kunne blive siddende i timer.. Jeg spiller et par sit&goes, lidt PLO Zoom for hyggen en gang i mellem, men at grinde NL hænger mig ærligt talt langt ud af halsen..
Ang. live poker så bilder jeg mig selv ind, at jeg elsker at spille live, lige indtil jeg får tildelt første hånd, og jeg bliver mindet om, hvor laaaangsomt live poker er, og at mange live spillere aldrig ville kunne klare at spille bare ét bords Zoom..
Poker er et fantastisk spil.. Og det er fantastisk at så mange herinde elsker at spille det (og renser for store beløber).. Poker er bare ikk noget for mig for tiden.. Og det har jeg det helt fint med.. Har det faktisk fantastisk med det.. For hvem gider at sidde klistret til en skærm i flere timer for at tjene den lille skilling, som man måske ender med, når regnskabet gøres op, når man kan tage ud at spise med damen, se fodbold med drengene, chille på en bænk med en pind og en vaffelis og nyde solen skinne osv..
Jeg er dog overbevist om, at jeg savner og spille live poker, og har tænkt mig at spille noget cash snart.. Så må vi se, om den første hånd giver mig lysten til at køre hjem igen med det samme :)
Jeg ser poker mest som en slags mental kampsport.
Poker er en meget stimulerende 'sport' for hjernen og for egoet som man tit må holde disciplineret nede, men det monetære aspekt gør at mange går i 'overkill mode' og spiller for lange sessioner for tit.. imo
@Sparta
LOL den var ny ♥
@Jannik_pro
Men det gir da perfekt mening :D Styrke(håndstyrke), teknik og disciplin afgør om man smager sejrens sødme eller må kysse kanvassen. Man kan ennda lave en Knock-out
Elsker live poker og kan sagtens følge spatacus
Er næsten helt stoppet med online, da det fremmer min indre ludo for meget, og slet ikke giver mig samme fornøjelse:)
Er dog kræsen med live poker!
Vil helst spille tours og cashgame med gode mennesker, og det kan være en udfordring til tider
Det er en kombination. Får den samme spænding når jeg går dybt i turneringer, men det er vel mere eller mindre også det eneste tidspunkt. Elskede at grinde for 6-7-8 år siden. Det gør jeg ikke længere. Det er der flere grunde til
1. Niveauet er et helt andet. Det er nu engang federe at vinde.
2. Når man først har spillet x-antal million hænder bliver interessen mindre. Ligesom så mange andre ting.
3. Pokerprogrammer har ødelagt den "uskyldige" tilgang til spillet. Som hobbyspiller kan jeg aldrig finde på at nærme mig et NL-Cash, når jeg ved en stor del af de andre bruger disse programmer. Dette skal ikke blive en diskussion for eller imod hjælpeprogrammer, men for mig (og sikkert en stor del andre) har det ødelagt meget. Jeg tror ikke på niveauforskellen ville være lige så stor uden disse.
4. Man bliver ældre og opdager at andre ting giver værdi i livet. Da jeg var yngre om drømte jeg om at spille de store EPT'er, WPT'er osv. Det er jeg på sin vis glad for aldrig rigtigt skete. Ville jeg kunne gå tilbage til min "normale" tilværelse når resultaterne udeblev? Er værdien væk? Ville jeg overhovedet stadig gide rejse rundt?
5. Har erkendt at jeg ikke bliver den nye Phil Ivey. Ikke at jeg ikke vil vinde penge, men den del der hedder 2 timers analyse af hænder, jagte rakeback, Pokerstove, Tableninja, Pokertracker, Sharkscope, OPR, Cardrunners, coaching osv, gider jeg simpelthen ikke: Jeg blev fascineret af Phil Ivey, Gus Hansen osv. Ikke at de ting jeg har nævnt ovenfor. Det kan tolkes som om jeg er for doven til at gøre det fornødne for at blive dygtigere, men jeg vælger at se det som om at jeg har fundet andre ting i livet der giver større værdi.
For at svare på dit spørgsmål OP. Jeg tror enten man skal have en meget stor kærlighed for spillet, eller have været i det så længe at man ikke kan forestille sig andet. Når Theo Jørgensen skriver på sin blog at man som dansker skal benytte det danske uddannelsessystem, så tror jeg faktisk han har en pointe. Også selvom han selv har tjent mange millioner på poker.
Mvh
Jeg er sikker på at poker bare er et job for 95% af proerne, på linje med andre job i underholdning eller service industrien. For nogle et perfekt match da de ikke ville passe ind i et 8-16 Job. For andre kunne det nok lige så vel have været et job i Bilka.
De sidste 5% består af de der er meget succesfulde og/eller de der elsker spillet og ikke vil bytte for noget andet selvom de skal arbejde hårdt for det.
Mit forhold til poker har vel udviklet sig på samme måde som et par forhold.
Forelskelse - kærlighed - hverdag
Nu er jeg ved at være der hvor jeg skal finde ud af om det skal ende med en skilsmisse eller " friends with benefits "