Kære Pokernet
Beklager for off-topic, men står uden bolig pr. 1. marts, så nu får det sgu et skud herinde også. Vil være lykkelig, hvis nogen kan hjælpe :)
Jeg søger en 1 eller 2-værelses lejlighed på 30-90 m2 eller et værelse på 15-25m2.
Lejligheden/værelset ligger i Kbh K, på Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, Frederiksberg, Christianshavn eller Islands Brygge/inderste del af Amager.
Lejeniveau på 5.000-6.000 for lejlighed og 3.500-4.500 for værelse.
Om mig
Jeg er 29 år og har fast job i et ejendomsselskab (erhvervsejendomme) i det Indre København, hvor jeg arbejder med salg og kommunikation. Jeg er fra Aalborg, men flyttede til Kbh for ca. 1 år siden for at møde nye udfordringer, da jeg var færdig med en kandidat i kommunikation.
Jeg er stabil, pålidelig, renlig, etc. Går op i at bo rent og lækkert og værne om mine ting, så derfor vil jeg også passe rigtig godt på den lejlighed, jeg kommer til at bo i. I min fritid dyrker jeg sport, spiller poker og bruger tid med venner og veninder.
Som person er jeg ukompliceret, glad og nem at omgås.
Jeg er oprettet på diverse boligportaler, indtil videre uden held, så derfor prøver jeg PN.
Skriv i tråden eller PM mig, hvis du kan hjælpe eller kender nogen, som kender nogen...
Mange tak,
Michael
Kan du hjælpe?
Det her er sagt i den bedste mening.
Med det budget du har slået op for en lejlighed, så skal du være heldig, hvis du kan få noget på ydre Nørrebro. Det virker fuldstændig urealistisk, at tro man kan leje noget i de andre områder for 5-6.000. Det kan godt være, at lejeloven regulerer huslejen, så den burde være i det område, men der er vel ingen lejlighedsejere, der har råd til at tabe penge på udlejning på den måde.
Enig i at 5.000 er lavt sat, men 6.000-6.500 burde ikke være umuligt. Ved udmærket godt, det fx kan indebære, at køkkenet er af ældre dato eller at benpladsen på toilettet minder om et RyanAir sæde, etc.
Er ligeledes klar over, at det bliver tæt på umuligt at finde noget i Kbh K til den pris, men har en bekendt som netop har fundet en lejlighed i K til 6.000 alt inkl., så helt umuligt er det ikke.
Desuden søger jeg jo også værelser som er lidt billigere.
Det er før set at PN kan trylle, så nu prøver jeg at høre :)
Renlig?
djjohngrenaa skrev:
Renlig?
Vi kan så konkludere du ikke er renlig :)
renlig betyder at vaske sig, ikke bo i en svinestald. osv osv. Det er der faktisk nogen der sætter pris på :)
Ipeemypants skrev:
Det her er sagt i den bedste mening.
Med det budget du har slået op for en lejlighed, så skal du være heldig, hvis du kan få noget på ydre Nørrebro. Det virker fuldstændig urealistisk, at tro man kan leje noget i de andre områder for 5-6.000. Det kan godt være, at lejeloven regulerer huslejen, så den burde være i det område, men der er vel ingen lejlighedsejere, der har råd til at tabe penge på udlejning på den måde.
Jeg bor ved Amagerbro St i en lejlighed på 55m2 til 5600, så helt umuligt er det ikke.. Men du har ret i, at det ikke er nemt