"En mand rejste en bygning. Nærmest et palads. Han byggede et stort hus, som skulle rumme det hele. Og så glemte han at finde plads til sig selv og endte med at måtte bo ude i hundehuset. Det er vel nok latterligt. Det er i det hvert fald ifølge Søren Kierkegaard, der brugte billedet med manden i hundehuset til at gøre nar af den tyske filosof G.W.F. Hegel." (Kilde: www.information.dk/102326).
I hvilken bog skriver Kierkegaard om Hegel og hundehuset? (Jeg har prøvet at google "Kierkegaard hundehus", men jeg har ikke fundet nogen sider med en præcis kildeangivelse.)
Filosofiske hilsener fra
Congo
Kierkegaard citat
Jeg tror, citatet stammer fra "Om begrebet ironi", men min påstand er udokumenteret...
Jeg tror nu ikke, at det er fra "Om begrebet ironi"; den bog handler mere om Sokrates end om Hegel (dog også om Hegels opfattelse af Sokrates).
Men efter at have googlet lidt mere rundt fandt jeg hjemmesiden sks.dk, hvor man kan læse alt hvad S.K. har skrevet - gratis. Han har vist skrevet om "det teoretiske slot vs. det praktiske hundehus" flere steder - her er et par eksempler:
* "Det gaaer de fleste Systematikere i Forhold til deres Systemer som naar en Mand bygger et uhyre Slot og selv boer ved Siden af i en Ladebygning: de leve ikke selv i det den uhyre systematiske Bygning. Men i Aands-Forhold er og bliver dette en afgjørende Indvending. Aandelig forstaaet maa en Mands Tanker være den Bygning, hvori han boer ellers er det galt."
(Kilde: www.sks.dk/jj/txt.xml)
* "Nei, det at være i en Vildfarelse, er, ganske usocratisk, det som Menneskene mindst frygte. Man kan see forbausende Exempler derpaa, som efter en uhyre Maalestok oplyse dette. En Tænker opfører en uhyre Bygning, et System, et hele Tilværelsen og Verdenshistorien o. s. v. omfattende System og betragter man hans personlige Liv, saa opdager man til sin Forbauselse dette Forfærdelige og Latterlige, at han selv ikke personligen beboer dette uhyre, høithvælvede Pallads, men en Ladebygning ved Siden af, eller et Hundehuus, eller i det Høieste Portnerleiligheden. Vilde man tillade sig med et eneste Ord at gjøre opmærksom paa denne Modsigelse, saa vilde han blive fornærmet. Thi at være i en Vildfarelse frygter han ikke, naar han blot faaer Systemet færdigt ved Hjælp af at være i en Vildfarelse."
(Kilde: www.sks.dk/SD/txt.xml)
Hvis man skal overføre det til poker, kan man måske koge det ned til "Don't tilt!" :-)