Hey all.
Er kildeangivelse ikke på følgende måde:
efternavn, fornavn: Titel, udgivelsår, x. udgave, y. oplag, s. x
?
Og hvis en kilde bruges gentagne gange i en opgave, kan man så skrive "ibid, s. x"?
Eller hvordan er det nu lige, det er...
På forhånd tak
Kildeangivelse
Når du laver en kildeangivelse i en skriftlig opgave, betyder det, at du fortæller læseren, hvor du har dine oplysninger fra. Kilder kan være både mundtlige og skriftlige. Du kan have dine oplysninger fra en bog, fra TV, fra en avis, fra din lærer eller fra et interview, du har foretaget. Når du arbejder med Livslinjer, vil de fleste af dine kilder naturligvis være fra Nettet. En kildeangivelse skal være så præcis og korrekt, at læseren af din opgave kan checke din kilde. Det er fx ikke nok at skrive "Nettet" som kildeangivelse, hvis du har brugt en kilde fra Livslinjer.
Den korrekte kildeangivelse vil i dette tilfælde være: "www.livslinjer.dk - og kildenavn". Der skal altid være en kildeangivelse efter et citat (så man kan se, hvem du citerer), og hvis du har et længere referat fra en eller flere kilder, er det også en god ide at fortælle din læser, hvor du har dine oplysninger fra.
ex
Elisabet Svane, Nils-Chr. Nilson og Hans Engell: Det endelige opgør. Ekstra Bladets Forlag. 2003
sidder selv og skriver opgave til i morgen så du kan da lige få min måde at gøre det på, men det vigtigste er som sådan at du er konsekvent i din kilde angivelse
litteratur liste
Zhang Xiaobo & Song Qiang: “China can say no to America” New Perspectives Quarterly, 1996
altså efternavn, fornavn: "titel(i kursiv)" Forlag/udgiver, årstal
hvis det ikke er hele teksten men kun et uddrag du angiver gør jeg det således
Husted, Jørgen: “Filosofiske undersøgelser: visionen”, Wittgenstein, kap. 4, side 85-112, Samlerens Bogklub, 2000
altså efternavn, fornavn: "titel"kapitel overskrift(i kursiv), sideangivelse, Forlag/udgiver, årstal
i fodnoter skriver jeg første gang en kilde bruges den fulde angivelse f.eks.
efternavn, fornavn: "titel(i kursiv)" Forlag/udgiver, årstal, side XX.
derefter bruger jeg bare
efternavn, årstal, s. XXX
mvh
Christian
Ha' en litteraturliste og referer til denne i noterne som f.eks.
Christensen, s. 196
Jørgensen, s. 125f
Petersen, s. 774ff
ibid (dvs samme som før), s. xxx
o.l.
I litteraturlisten kan du så f.eks. skrive fornavn + efternavn i kursiv: Titel, forlag + år.
F.eks. Henry Henrysen (kursiveret): Poker for Guder, Gentofte Hajforlag 2006.
Og i opgaven står der i noten:
Henrysen, s. 196.
På mit studie er det kun den model som Chrja angiver der benyttes :
Efternavn, fornavn: "titel(i kursiv)" Forlag/udgiver, årstal
En note i opgaven refereres så:
Første forfatter, et. Al., årstal (Hvis der kun er en forfatter skippes et.Al), evt. sidetal
Angivelser af sidetal afhænger af hvor tekstspecifik din henvisning er...
Der er mange måder at gøre det på. Jeg er læge, og når jeg skriver en artikel, tjekker jeg det enkelte tidsskrifts præferencer. Dernæst sætter jeg REFMAN til at sætte referencerne ind på den pågældende måde.
Man kan skrive hele referencen inline i teksten, eller man kan med tal eller numre referere til en litteraturliste.
Hvis du ikke har fået udstukket klare regler,
gør det læsevenligt,
gør det entydigt,
gør det konsekvent.
Når du bruger henvisning (ibid) betyder det at du henviser til den sidst nævnte kilde. Altså fx hvis du har et helt afsnit hvor du henviser til den samme kilde kan du bruge henvisningsmetoden (ibid).
Men du må IKKE lige pludselig i din tekst skrive (ibid) hvis din henvesning er til A men du i mellemtiden har henvist til B. Så er det netop forkert kildehenvisning.
Mht Efternavn, Navn etc. har jeg oplevet på mit HA-studie at henvisningsmetoden var forskellig fra underviser til underviser. Og da det kan trække en karakter i den forkerte retning er det således vigtigt at finde ud af hvad ens vejleder/underviser opfatter som den "rigtige metode".
Er selv lige igang med en lille 10-siders synopsis og det hænger mig bare ud af halsen. Og endnu værre er det at der i næste semester ligger et dejligt 60-70 siders seminar og venter på at blive skrevet :-(
Jeg har på min 4½ år på handelshøjskolen mødt mange forskellige holdninger til det. Én ville have dem normalvis i fodnoterne, én ville ha dem opdelt i tal bagerst (kildefortegnelse) og så refereret med samme tal i fodnoterne, én ville have de skulle stå i parentes i selve opgaven, én ville ha citatkilder i parentes i teksten og resten i fodnoterne, osv.
Så kort sagt: på samme måde som karakterer bliver givet ud fra vidt forskellige kriterier, så er deres formkrav til opgaverne også forskellige. Derfor spørg din vejleder/lærer!!