Jeg har snart spillet et par måneder, og er stille og roligt begyndt at opdage et mønster i mine økonomiske udsving.
Det er muligvis logik for burhøns, men det skal jo ikke afholde mig fra at spørge, eller måske nærmere konstatere:
Mine præstationer som pokerspiller hænger ekstremt meget sammen med hvor lang tid jeg umiddelbart har at spille i. Det tyder på at hver gang jeg liiige skal spille 30-60 minutter, så taber jeg, men når jeg sætter mig ned og ved jeg har minimum et par timer at spille i, går jeg fra bordet med overskud.
Der er naturligvis ingen regler uden undtagelser, men det er da noget jeg har besluttet mig for at tænke lidt mere over.
Hvad siger I - gamle som nye?
Klassisk (begynder)fejl?
Tjaa, hvis du er en vindende spiller er der vel større sandsynlighed for at vinde, jo længere dine sessions er.
Så jeg tror bare der er tale om et statistisk udsving.
Andre forklaringer kan være noget med at kende sine modstandere bedre når man spiller længere (Har stor betydning i live play). Og hvis du i korte sessions ikke når at spille til dine blinds betaler du også forholdsvis mere pr spil.
Kim
For lige at gøre det helt klart, du kan roligt fortsætte med korte sessioner.
Eksempel 5 timers spil:
Fordelt på 5 sessioner
-5 -5 -5 -5 +25
På en session +5
I begge tilfælde har du tjent 1 i timen men du har haft 4 tabende sessioner i det første tilfælde.
Kim
Kan også hænge sammen med at når man "liiige skal spille 30-60 minutter", er mere fristet til at spille start-hænder der ligger under standard.
Man har jo ikke så lang tid, og har brug for lidt hurtigt action for lige at få sit "fix" inden man bliver nød til at stoppe.
Har man derimod lang tid, er der bedre tid til at tilpasse sig spillet og spille de fornuftige starthænder og folde de halvgode som man måske ville være fristet til at spille fordi man lige skulle have noget profit inden man smuttede ud af døren...
Mvh Mika
Vel talt Mika.
Hvis man lige skal ha sig en quickie, er det svært at skulle grinde den ud i den halve til hele time man nu har.
Personligt spiller jeg shorthanded eller heads up, hvis jeg har kun har kort tid at spille i.
Ja, Mika"s ord er som taget ud af min mund... Jeg har selv oplevet dette i "gamle" dage når jeg liiiiiiiige skulle spille lidt inden sengetid. I hovedet var jeg allerede gået i seng, og jeg skulle da nægte at forlade bordet uden at få lidt action. Har jeg kun kort tid at spille i, så lader jeg være i dag... man skal være 100% klar i hovedet, 100% fokuseret og opsat på at spille sit A-spil. Ellers bliv væk fra bordene.... (Hvis man ønsker at få sit "fix" på NL borde lige inden sengetid, så kan det blive en dyr affære :-))
Jeg hælder jo selv meget til den teori som Mika, Morten og Supa lægger for dagen.
Løsningen kunne bestemt være at spille shorthanded istedet, men det har jeg sgu ikke de store erfaringer med.
Tak for input så langt.
Claus
heh, man nikker genkendende til den med at lige ville spille lidt før sengetid når man er grumt træt. Her for en uge siden fandt jeg først ud af at det var på tide at stoppe da jeg havde tabt en pæn klat til min egen ace high flush. Jeg havde simpelthen troet at jeg sad med klør es og klør kicker da jeg i virkeligheden sad med spar es, klør kicker. Blev godt nok lidt forundret da potten skred den forkerte vej.
Tror jeg fik lært det med at være 100% frisk når man spiller, men lad os nu se :)