Kære PN,
Jeg bor i en ejerlejlighed, hvor jeg har gjort mig tanker om at: 1. Få fjernet knirkelyd fra mit trægulv. 2. Rive to gipsvægge ned, som er placeret oven på trægulv 3. Lægge et laminatgulv ovenpå trægulvet, som vist nok skulle være til at gøre selv, hvis man køber såkaldt klikgulv.
Min plan for at slippe af med knirkelyd er at anskaffe mig en pakke søm, og så ellers hamre et eller to i ved de brædder som knirker. Jeg ved dog ikke hvad slags underlag der er under gulvet - bygningen er fra 1968.
Gipsvæggene forestiller jeg mig, at man godt selv kan rive ned - de har blevet tilføjet, og er altså ikke bærende på nogen måde.
Derefter købe værktøj og få målt op og bestilt klikgulv, som lægges ovenpå eksisterende gulvet, hvortil jeg også laver nye lister.
Hvad siger eksperterne - lyder det helt tosset noget af det, og/eller har i nogen anbefalinger? Umiddelbart er jeg ikke særligt interesseret i at skulle udskifte med helt nyt gulv, hvorfor jeg tænker at komme knirkelydene til livs først og så lægge nyt ovenpå, i form af laminatgulv.
Billedet er af gulv og den ene gibsvæg der er placeret ovenpå