Hej, jeg går lidt med en ide om at købe nogle domæner, og så sælge dem senere.. Hvis jeg køber f.eks. www.burgerkingrocks.fr, og burger king så senere laver en kampagne eller skal bruge det domæne, kan jeg så sælge det til dem? Og er der nogen der har kendskab til om det rent faktisk kan lade sig gøre?:)
Synes selv det er en meget sjov ide..
Køb af domæner for videre salg?
Mener det er ulovligt at videresælge domæner man ikke bruger? Er dog ikke sikker på dette.
Det nævnte eksempel giver ikke mening.. men i teorien så er der en chance.
(Hvor tit kører BK en kampagne... som kræver de opkøber domænet der passer til?)
Det står dig frit for at erhverve hvilket som helst domæne, uden at benytte det.. med den undtagelse at du handler i ond tro ved opkøbet. Skruede vi tiden tilbage, kunne man i praksis gafle lego.dk før LEGO fik fingeren ud. LEGO ville dog vinde retten tilbage, da du vil have overordentligt vanskeligt ved at argumentere for du ikke spekulerede i at det domæne kunne sælges til LEGO. (og/eller bare beynttes til at score noget trafik)
Kig i spåkuglen og køb løs. Jeg har for nyligt købt mobilbetal.dk uden at vide hvad hulen jeg lige skal bruge det til... (endnu)
I alle tilfælde er der flest domænehajer der opkøber gode domæner fordi folk lander på dem. De videresender så trafikken til en lam IQ-test, en pointshop eller noget andet gejl... og får lidt håndører for at gøre det.
Ham der ejer holbæk.dk snuppede det fordi holbæk kommune glemte at forny det. De tabte derfor ankesagen, hvor de krævede det tilbage fordi alle ved at Holbæk Kommune bør være ejeren af holbæk.dk
Se hvad han har gjort ved sitet.. og det står sådan set sikkert og giver ham en pæn slat indtægt... alene fordi mange lander på det.. få klikker på noget af det han tjener på.. men få er flere end ingen.
hehe, domæneopkøb med henblik på videresalg er altså ikke en let branche.
Jeg vil sige vurderer du har næsten ingen chance for at gøre det godt. Alle danske domæner der holder en generisk værdi er opkøbt.
Konkurrencen er stor og markedet er mættet.
MEN har du noget viden som du mener vil give dig en edge så er det da bare i omdrejninger.
Du kan dog aldrig slippe godt afsted med at købe domæner med registrerede trademarks i som "BurgerKing" eller "Google". Så bliver du søgsøgt for dem.
"Skruede vi tiden tilbage, kunne man i praksis gafle lego.dk før LEGO fik fingeren ud. LEGO ville dog vinde retten tilbage, da du vil have overordentligt vanskeligt ved at argumentere for du ikke spekulerede i at det domæne kunne sælges til LEGO. (og/eller bare beynttes til at score noget trafik)"
Det er jeg ikke helt enig i. Hvis man havde gaflet domænet i internettets spæde år, hvor kun få havde forudset, hvor stort det ville blive, og man samtidig lavede f.eks. en fanside, så tror jeg nu man havde været rimelig safe. Er ret overbevist om, der er nogen stykker, der har scoret kassen på det 'trick'. Nogen der ved, om man nogensinde fandt ud af, hvad Thy Data Center fik for at sælge TDC.dk til TDC?
Man kan til enhver tid sælge et domæne til en anden. Indeholder domænenavnet et "brand" kan man dog dømmes til at afgive det.
Jeg er meget enig - du skal være ualmindelig dygtig/heldig for at lave penge på domæne køb/salg.
Dog tror jeg at fremtiden vil bringe langt flere varianter hvor endelserne vil blive inddraget i selve "domænet"......
www.Pok.er eller bare Pok.er
osv osv
Køb af domænenavn alene med videresalg for øje er, som vidt jeg ved, ikke tilladt....
- Så køber du et navn der helt tydeligt er købt med videresalg for øje og du ikke selv har brugt det kommer du næppe afsted med det.
@ KasperS
Hvordan kan det bevises, med mindre at det er f.eks lego.dk ?
@kspr
TDC betalte 8.5 mio for domænet. Men sagen kan ikke så godt sammenlignes med at købe et domænenavn der ligner noget eksisterende. Thy Data Center købte jo domænet før der var noget der hed TDC - udover dem selv selvfølgelig.
Bevismæssigt kan det selvfølgelig være svært, og jeg skal ikke kunne udtale mig om hvordan det generelt kan bevises... Det må jo være en konkret afgørelse.
- Men hvis vi forestiller os, at OP f.eks. køber Burgerkingrocks.dk, og ikke aktivt bruger det i et par år, hvorefter han sælger det, måske endda selv henvender sig, til BurgerKing fordi de starter sådan en kampagne vil jeg tro han får svært ved at forklare, hvorfor han i sin tid købte det.
Som allerede nævnt tror jeg det vil være svært at komme igennem med, at købe domæner der indeholder etableret navne, hvis ikke man kan bevise en vis interesse i det. Ligeledes må det være svært at forklare, hvorfor man har købt f.eks. 20-30 forskellige domænenavne.
Men igen - det bevismæssige må være en konkret vurdering. Jeg udtalte mig kun om reglerne på området.
@ KasperS
Det holder ikke i retten. Ingen kan forbyde dig at købe et domæne der ikke er et direkte brand.
Og således kan du også sælge et sådant, hvis historiken siger at du har haft det længst.
Hej
Har selv nogle gode domænenavne
4 af dem er der kørt "prøvesag" på hvor jeg vandt alle :)
Men det er ikke altid den går , se evt her ,der giver lidt indblik i hvad man kan og ikke kan
www.domaeneklager.dk/
www.domaeneklager.dk/index.php?act=webmenu&level_1=1&level_2=5&level_3=6&level_4=&level_5=&do=6&
@Kirk
Ok, sick nok. Nej, ved godt det ikke kan sammenlignes, var bare et sidespørgsmål :)
Hvem køber man domæne navne af, og hvorfor er der nogen der ejer domænenavne som ikke er brugt endnu?
Gennem en hvilken som helst registrator, typisk på det webhotel du ønsker at få det hosted. Du kan teste domænet her...
www.dk-hostmaster.dk/
Ejerforhold kan til enhver tid diskuteres. Men der er jo ting som f.eks copyright, trademarks, brands osv der skal tages hensyn til.
@ LoneRangR
Undre mig bare over, hvorfor du mener, at ingen skulle kunne forbyde mig at købe et domænenavn der ikke er et direkte brand?
Det er ulovligt at købe domnænenavn alene med videresalg for øje, og der er mange afgørelser hvor personer har fået frataget retten til et domænenavn, da det blev antaget at købet alene var foretaget for at sælge det videre.
Så nej, ingen kan forbyde mig at købe brugsretten til et domænenavn. Men kommer der en klage kan denne brugsret blive inddraget igen.
@ Taxfreeman
Jeg mener, at man køber brugsretten (det er ikke en ejendomsret) af et domæne igennem DK-Hosmaster som er jeg mener er et datterselskab til DIFO. DK-Hostmaster administere .DK domæner og står for opkrævning af gebyrer. mv. Er ikke helt sikker på dette, så folk med mere forstand på det end mig må lige rette mig hvis jeg er galt på den.
Man kan godtkøbe et domænenavn uden at bruge det. Derfor er nogle domænenavne blevet købt, men står ubenyttet hen. F.eks. hvis man ved man får brug for det i fremtiden. Dog kan man blive pålagt en brugspligt.
@ KasperS
Selivfølgelig. Men køber du www.kaspersmart.com idag, og en ny kæde af varehuse vil udkonkurere wallmart, OG ejeren tilfældigvis har kaldt sig KasperS i en historik der er kortere end din, så tror jeg sgu at du helt lovligt kan få dig en god pris for domænet. Og det helt lovligt,
Så er vi helt enige ;)
- Det er jo det samme som f.eks Thy Data Center som er nævnt ovenfor. Derudover kan jeg også huske, at Vejen Idrætscenter fik sig ganske godt betalt for VIC.dk, dengang TDC ville markedsfører sin mobildel under dette navn.
Men det kræver jo stadig, at man har en vis interesse i navnet. Det jeg snakkede om, var i OP tilfælde hvor han alene køber diverse domænenavne med videresalg for øje. Dette er ikke tilladt, og der vil være en pæn risiko for, at han kom til at aflevere dem uden at modtage en øre.
Så klart enig - Har man retten til et domænenavn som man har en interesse i kan man scorer kassen, hvis man senere er heldigt, at det bliver meget værdifuldt for et selskab.
Domænenavne og varemærker - brands om man vil - skal holdes adskilt når man snakker warehousing.
For det første har det ikke været ulovligt at registrere et domænenavn der er ens eller minder til forveksling om et varemærke. Der er først tale om en krænkelse af varemærket, når der drives erhvervsmæssig virksomhed fra pågældende domæne.
Selvom det ikke har været ulovligt, har man dog ikke uden videre retten til at beholde domænet. Det kan være på tale, at der foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, og dette er selvom man ikke er erhvervsdrivende med domænenavne.
Domæneloven der trådte i kraft 1. juli 2005 har indført reglerne for området. Se www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29237
Uddrag:
§ 12. Registranter må ikke registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik.
Stk. 2. Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje.
Start du bare en biks op. Tiden ctr. entreprise value bliver højst sandsynligt uligevægtig :)