Hej
Står i den situation at jeg skal lidt at slå mig ned med familien mere permanent.
I den forbindelse går jeg og konen med planer om at købe hus. Spørgsmålet er bare hvad der er mest fornuftigt rent økonomisk/investeringsmæssigt i forhold til købet.
Lad os sige vi kan låne op til et par millioner af banken, men at der findes huse til både 1,3-1,4 og 2 mio som opfylder vores behov i forhold til plads etc.
Er det da en bedre investering af sætte sig billigt, for dermed at have råd til hurtigere/større afdrag, og eventuelt have mulighed for at investere ekstra kapital i f.eks. værdipapirer el. lign, eller giver det mere bonus på lang sigt bare at købe så dyrt et hus som muligt for dermed at score (forhåbentlig) en større prisstigning på lidt længere sigt (i.e. har først planer om at sælge igen efter 5+ år)? Jeg tænker også at man med mere luft i budgettet sikkert spewer mere væk på f.eks. bil, rejser og anden luksus, mens man med et lidt strammere budget er 'tvunget' til at spare flere penge op i huset.
Nogen tanker/erfaringer fra andre i lignende situation?
Købe dyrt eller billigt hus?
Har ingen personlig erfaring, men har altid lært hjemmefra, at man skal købe et hus man vil bo i og ikke som investering, medmindre det udelukkende er investering selvfølgelig. Men jeg tror bare, der er mange ting der kan indvirke på en salgspris engang, derfor ville jeg 100 % gå efter det hus, der passer til familien istedet for at fokusere på, om det kan sælges for en større profit om 10-15-20 år.
+1 til TobiasLJ
Hvis vi snakker rent økonomisk, så ville jeg gå efter det lidt billigere hus, da det ikke har været nogen økonomisk fordel at købe dyrere huse de sidste mange år og du omvendt også risikerer et større tab, hvis huspriserne går den forkerte vej. Det giver også meget mere frihed i økonomien at købe et billigere hus. Så kan du lave opsparing/investeringer ved siden af, som ikke binder dig i 30 år.
Sæt jer aldrig dyrere end I kan beholde huset selvom en af jer ender på dagpenge i længere tid!
I skal også gerne kunne beholde huset selvom I begge skulle ende på dagpenge en kortere periode (fx v sygdom, barsel o.l).
Lad være med at tro, at I kan 'beregne' en værdistigning bare pga tid eller beliggenhed - der sidder folk med smukke udsigter over fjorde, Storebælt m.v. som reelt er stavnsbundne til deres hus, fordi de har betalt mere for beliggenheden end den kan indtjene i dag.
tuznelda skrev:
Sæt jer aldrig dyrere end I kan beholde huset selvom en af jer ender på dagpenge i længere tid!
I skal også gerne kunne beholde huset selvom I begge skulle ende på dagpenge en kortere periode (fx v sygdom, barsel o.l).
Lad være med at tro, at I kan 'beregne' en værdistigning bare pga tid eller beliggenhed - der sidder folk med smukke udsigter over fjorde, Storebælt m.v. som reelt er stavnsbundne til deres hus, fordi de har betalt mere for beliggenheden end den kan indtjene i dag.
Den tommelfingerregel kan vist kun anvendes ude på landet.
Hvis man skal købe hus i københavnsområdet, med almindelige lønindkomster, vil man jo ikke kunne købe noget hvis der også skal tages højde for arbejdsløshed.
Ellers, find det fedeste hus - kæl for det og nyd at bo i det, så skal det nok være blevet mere værd hvis I kan nænne at sælge det.
Det er sjover at smile ud af et lille vindue, end det er at græde ud af et stort vindue... Jan fog har ikke levet forgæves:)
Hvis du planlægger med i skulle videre til noget andet inden 5-7 år, så jeg mene i er bedre tjent med at leje noget, og så spare op til at kunne lægge en større udbetaling til drømmeboligen.
Omkostningerne ved at handle fast ejendom er store. Mægler, advokat, samt afgifter og gebyrer ved optagelse af lån, løber op i omkring 100.000 kr. Det er meget med mindre at den faste ejendom forventelig er en permanent løsning for jer.
Klaphat skrev:
Hvis du planlægger med i skulle videre til noget andet inden 5-7 år, så jeg mene i er bedre tjent med at leje noget, og så spare op til at kunne lægge en større udbetaling til drømmeboligen.
Omkostningerne ved at handle fast ejendom er store. Mægler, advokat, samt afgifter og gebyrer ved optagelse af lån, løber op i omkring 100.000 kr. Det er meget med mindre at den faste ejendom forventelig er en permanent løsning for jer.
Hvis vi både snakker køb og salg, så er vi vist nærmere 200.000 kr. end 100.000 kr.
Fsva. køb/leje betragtningen er dette link meget sjovt at lege med (godt nok amerikansk men kan sagtens give en god indikation alligevel).
www.nytimes.com/interactive/business/buy-rent-calculator.html?_r=1&
Hvis du selv kan lave lidt og kender håndværkere som kan fuske for dig, så ville jeg helt klart købe noget billigt og selv gøre det ved det som i ønsker.
DaBLAM skrev:
Den tommelfingerregel kan vist kun anvendes ude på landet.
Hvis man skal købe hus i københavnsområdet, med almindelige lønindkomster, vil man jo ikke kunne købe noget hvis der også skal tages højde for arbejdsløshed.
Ellers, find det fedeste hus - kæl for det og nyd at bo i det, så skal det nok være blevet mere værd hvis I kan nænne at sælge det.
Den tommelfingerregel kan man SAGTENS bruge i byen også...
Det er faktisk rimeligt SUND fornuft, men det fatter en del mennesker ikke..
Problemet er ikke de alm. løndindkomster men at folk bruger for mange penge på alt muligt luksus i forhold til hvad de har råd til.
At et hus nødvendigtvis bliver mere værd fordi man kæler for det er langt fra korrekt, især da vi ikke kender tidshorisonten.
Men det jo svært at svare på OP's spørgsmål uden at vide mere om økonomien/området.
Dog lyder det umildbart som om vi taler om et hus ikke i nærheden af større byer eller måske i en mindre provinsby ?
Og hvis man ellers har en sund økonomi så ville jeg da tage det lidt dyrer hus såfremt det også er nyere og derved kræver mindre vedligeholdelse.
Plus så få afdraget banklånet i huset så hurtigt som muligt i kombination med enten de nye banklån der er billige eller i kombination med F3
Takker for inputs.
Lige nu hælder jeg mest til at købe det billige. Det virker mere safe; og som I påpeger er det jo rart ikke at skulle bekymre sig om husregningerne hvis man bliver arbejdsløs, selvom alt kan virke sikkert.
Og vi taler en mindre købstad i DK; så ikke noget i udkantsdanmark hvor prisen ryger helt på røven, men nok heller ikke noget der minder om KBH og Aarhus pris-stigninger.
Sådan helt fundamentalt, så er en bolig man bor i langt langt den bedste investering, en privatperson kan komme i nærheden af*, og følgelig bør man gå så dyrt/stort som muligt.
"Som muligt" er så netop, hvad der diskuteres i den her tråd. Nogle vil sidde med livrem og seler, mens andre er villige til at acceptere, at et skrantende marked kan cutte vinterferien og fedtet under silden fra.
*Pga. gearingsmulighederne, og mangel af tvangsindløsning, hvis man bare kan betale terminen.
Hvis du betaler topskat vil jeg tro at det af skattemæssige årsager bedst kan betale sig at udnytte ratepensions muligheden fuldt ud fremfor at spare op i huset.
Ellers synes jeg TobiasLJ kom med et meget godt råd.
Ja glemte lige at tilføje at vi selvfølgelig går efter et hus som passer til vore behov; boligen som investering/opsparing er bare en ekstra faktor når det fundamentale er opfyldt. Der er forskel på 'need to have' og 'nice to have'. Hvis alle fundamentale faktorer er opfyldt så giver ekstra penge bare ting som lidt nyere indretning, eventuelt mulighed for mancave og den slags; og når man får lov til at låne til f.eks. 2 mio i banken er det normalt forudsat at man har et rådighedsbeløb på mindst 12-14.000 for en alm. familie. Så dette hus burde man kunne sidde i - selv hvis man evt. bliver ramt af arbejdsløshed. Så spørgsmålet er mere om det evt. kan være en idé at gå efter at maxe beløbet man låner ud; da det jo er en investering; og boligen også kommer med lidt ekstra perks der kan forsøde tilværelsen, i stedet for at sidde f.eks. 1 mio billigere end man egentlig kan for at have ekstra meget plads i budgettet (så taler vi 15+ rådighedsbeløb om måneden); og evt. bruger disse ekstra penge på opsparing/investering/pension eller lign.
Tak for tip om pension. Vil klart se nærmere på om lidt ekstra pensionsindbetaling evt. er god 'value for money'.