Købe Whisky i Skotland

#1| 0

Jeg skal en smut til Edinburgh til Januar
Kan det betale sig at købe et par gode flasker whisky med hjem, eller er det lige så billigt i Danmark

 

Har ingen forstand på whisky. Så forslag til hvad jeg skal købe er meget velkommen.

Også meget gerne hvad der er af seværdigheder man skal se.

Redigeret af EdDeline d. 17-12-2018 16:06
17-12-2018 18:05 #2| 0

Det kan næppe betale sig at købe standard-whiskyer i Edinburgh. Udvalget er selvfølgelig enormt, men priserne er sat efter, at mange turister skal have noget med hjem. Men som en souvenir er det da fint at købe en flaske med hjem, men du skal ikke tro, at du gør et fantastisk køb.

At guide til hvad du skal købe er helt umuligt. Mangfoldigheden i whisky er overvældende. Lige fra de helt blide, søde whiskyer til de kraftigt røgede, hvor bare en lille bitte sjat i et glas kan skræmme de uprøvede...

Men hvis du går efter flasker fra eksempelvis Arran, Glendronach, Glenmorangie, Balvenie, Glenfiddich får du typisk flasker, der også kan falde i den utrænedes smag.

Hvis du i stedet finder flasker fra Ardbeg, Laphroaig, Bowmore, Caol Ila, Octomore, Talaisker m.fl. får du røgede whiskyer, som bestemt ikke alle kan li' .

Springbank er for mange whiskykendere det måske mest ikoniske destilleri, fordi de stadig er familieejede, og de som det eneste skotske destilleri laver alt onsite - lige fra at malte byggen til at flaske den færdige drik.

Gå generelt efter at købe flasker med tydelig aldersangivelse (10, 12, 14 år).  Der er desværre gået inflation i flasker uden alder (såkaldte NAS-aftapninger). Ofte betaler man i de tilfælde alt for mange penge for ganske ung og umoden whisky, selv om der selvfølgelig også gode NAS-flasker at få.

 

Har kun haft et enkelt kort visit i Edinburgh så kan ikke rigtig byde ind med turist-forslag. Men go' tur! 

Redigeret af HamsterAce d. 17-12-2018 18:05
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar