Vi fik en stor 5 l. gryde, en 1½ l kasserolle og en 24 cm stegepande fra Eva Trio i bryllupsgave i 1999. Alt undtagen stegepanden (den er noget l***) bruges stadig næsten dagligt, og ser stadig pænt og "nyt" ud.
Så derfor sværger jeg til Eva Trio når der skal købes nye gryder til køkkenet.
Det er ikke til induktion, men Eva Trio laver også køkkengrej til induktion... jeg kommer dog IKKE til at have induktion så længe det kan undgås. Skal jeg have andet end glaskeramisk komfur, så skal det være gas.
Jeg bruger rigtigt meget at tilberede med langsom opvarmning eller "eftervarme", så derfor kan jeg slet ikke finde ud af det med induktion.
Mht. stegepander foretrækker jeg en god "tung" stegepande med keramisk belægning. Det giver bedre varmefordeling og dermed bedre stegning end teflon, kan tåle opvasker OG er mere holdbart mht. afskalling osv. Jeg har lige pt. nogle jeg har købt "billigt" i Bilka (3 forskellige størrelser for i alt 550kr). De fungerer rigtig fint og giver både god stegning og er nemme at renholde.
Derudover har jeg en 28cm sautepande med "Højt låg" fra Eva Trio, Den bruges både som wok, stegegryde og alm, stegepande, og er - for mig - fuldstændig uundværlig i køkkenet.
Jeg kan godt lide tunge stegepander, fordi jeg synes de står mere sikkert på komfuret ... efter at have haft små børn OG undervist i madkundskab i 20 år, så har jeg efterhånden fået en skræk for at stegepanderne skal falde på gulvet fordi de ikke bliver sat ordentligt på kogepladen eller bliver trukket for tæt på kanten. Når stegepanden er tung, så er man automatisk mere opmærksom på hvor og hvordan den står.
Vi har faktisk også nogle gryder fra Rosendahl, tror jeg .. aluminium men med tyk bund. De blev købt ret billigt i Bilka i 1997 da vi flyttede sammen .. de bruges OGSÅ dagligt, og ser stadig pæne og "nye" ud... og dét selvom der har været brændt på flere gange, De er også lette at rengøre, de ryger bare i opvaskemaskinen hver eneste gang de er blevet brugt, og skulle der være noget slemt brændt på (hej, dumme popcorn som var ved at futte køkkenet af en gang), så har jeg et trick til super let rengøring som kan få ALT af, også fastbrændt risengrød eller popcorn.
I øvrigt har jeg lært børn fra 6. klasse og opefter at koge ris, så de lykkes hver evige eneste gang uanset om man koger 1 dl ris eller 4 kg, så en riskoger er fuldstændig unødvendig :)
Redigeret af tuznelda d. 16-11-2020 11:53