Kør selv ferie

#1| 0

Nå jeg har stadig ikke fået bestilt årets charter ferie, så nu hælder vi til bare at køre ned i Europa og finde en lækker campingplads eller lignende.
Vi har 2 drenge på 5 år. Er der nogen der har erfaring med den slags?
Hvilke steder og lande kan anbefales. Vi foretrækker godt vejr, så gerne syd på.
Pt kigger vi på Italien. Og vi har ikke campingvogn Afrejse ca 15/7 og så måske 7 nætter frem

Redigeret af frytki d. 10-06-2022 17:01
10-06-2022 17:03 #2| 1

Bibione, ud til Adriaterhavet det er en sikker vinder, med masser af børne venlige campingpladser..

10-06-2022 17:21 #3| 0

Det er godt nok over en 20 år siden, men var på campingferie med mine bedsteforældre ved balatonsøen i balatonfüred og det nød jeg i hvert fald :)

 

Der er også et herligt sted ved slapysøen ca. 20 km syd fra Prag som også er herligt :)

Redigeret af blunder d. 10-06-2022 17:23
10-06-2022 18:03 #4| 0

Camping lanterna i porec i Kroatien er mega lækkert. Og der er stort set ALT på pladsen. 

10-06-2022 18:12 #5| 0

Kommer i virkeligheden mest an på om I er til strand og i så fald hvilken type. Og hvor meget varme I kan klare

10-06-2022 18:32 #6| 0

Union Lido i Italien.  

 

Man kan leje lækre Glamping Telte (uden aircon), fine mobil homes (uden aircon) og luksus mobilhomes (med aircon),  hotelværelser og campingvogne.  

 

Der er mange danskere på pladsen, fine faciliteter,  lækkert badeland m. Rutschebaner osv, dejlig sandstrand v. Adriaterhavet. 

 

Man kan sejle en endagstur til Venedi men man kan også bare blive på pladsen og få en fin ferie ud af dét.  

 

Disclaimer: Vi har været der 3 år i træk .. 2015 i egen campingvogn,  2016 i glamping telt og i 2017 i luksus mobilhome med Aircon... det er svært at undvære aircon for der bliver op til 40 grader varmt i juli.

10-06-2022 19:50 #7| 0

Hvis I helst ikke vil køre alt for langt kan områderne omkring Gardasøen  og Comosøen anbefales uden at jeg har nogle campingpladser at fremhæve.

Selvfølgelig ikke det helt samme strandliv som ud til åbent hav, men en pool er måske lige så godt til mindre børn.

Begge steder er der også rig mulighed for at køre lidt udflugter og komme lidt i bjergene.

Miljøet/turisttrykket kan variere meget rundt om søerne. Gardasøen er ikke bare Gardasøen, så brug lidt tid på Google, hvis omgivelserne også er vigtige.

10-06-2022 21:43 #8| 0

For netop ikke at bruge for meget af de syv dage på transport kunne jeg også kigge mod Alsace i Frankrig. Solen skinner altid der og der er varmt. Find et sted med pool. Der er alt; kultur, smukke byer, fremragende vine, masser af små og store landskaber og alle mulige aktiviteter, afhængig af hvor opsøgende man er og hvad behov man har 

10-06-2022 22:11 #9| 0

Virker vildt at køre helt til Italien bare for 7 dage? Har i overvejet Tyskland istedet, har nogle virkeligt fine ferieområder!

10-06-2022 22:59 #10| 0

Lad være at køre til Italien Bibione for en uge.

Jeg har gjort det en enkelt gang og det simpelthen for hårdt for en uge. Især med ungerne på bagsædet.

Men havde i 14 dage kan jeg kun anbefale Bibione verdensklasse campingpladser med mulighed for at bo som penge pungen er til.

10-06-2022 23:04 #11| 0
djoffer skrev:

Virker vildt at køre helt til Italien bare for 7 dage? Har i overvejet Tyskland istedet, har nogle virkeligt fine ferieområder!


Helt enig. Tyskland er et glimrende ferieland når tiden er mere knap, ligesom jeg synes at Alsace er, som beskrevet ovenfor

 

11-06-2022 01:02 #12| 0
Granaten11 skrev:

Camping lanterna i porec i Kroatien er mega lækkert. Og der er stort set ALT på pladsen. 

 

 Det ser sgu lækkert ud!!

11-06-2022 01:03 #13| 0
djoffer skrev:

Virker vildt at køre helt til Italien bare for 7 dage? Har i overvejet Tyskland istedet, har nogle virkeligt fine ferieområder!

 Benzinen taget i betragtning 

 

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar