Hej PN.
Jeg skal til Odense og læse på Syddansk Universitet til sommer.
Derfor er jeg meget interesseret i at høre hvor det er godt at bo på kollegie. Efter lidt gennemlæsning fra tidligere opslag her på PN kan jeg se at HC Ørstedskollegiet skulle være godt.
Jeg har søgt snart de fleste steder for længe siden for at være i god tid, men vil nu gerne afmelde nogle af de dårlige, da man kun må afvise 3 så vidt jeg er orienteret.
Jeg har ikke noget imod at dele køkken, men jeg vil gerne have mit eje bad og toilet. Men jeg er åbent for det hele, hvis der er noget som er specielt godt.
Så derfor er mit spørgsmål - hvor skal jeg søge, og hvor skal jeg IKKE søge?
På forhånd tak.
/Steeefan
Kollegieværelse i Odense
har fået et tilbud sendt fra Bredstedgadekollegiet i går, ville også være nice, hvis i kunne fortælle om det er godt eller skidt?
Fra studmed.dk.
"Angående bolig er det for tiden (med rekordantal optag og studieboligmangel) nok bare med at tage det man kan få, og så tage den derfra. HCØ er et rigtig socialt og BILLIGT kollegie hvor man har et lille værelse m. bad og toilet, men fælles køkken med 15 andre. De har mange sociale aktiviteter hvor det største må være deres fødselsdagsfest, som holdes i maj og varer flere dage. Det er rigtig hyggeligt, og nogle bor der hele deres studietid. Der er generel stor udskiftning på kollegiet, så hvis du får noget andet fra start af og gerne vil bo på HCØ, går der ikke lang tid inden du får tilbudt noget. Husk at når du har boet i ungdomsbolig, gennem en af de der studieboligselskaber, i et halvt år, kan du blive intern ansøger. Dvs at du kommer foran alle nye studerende i køen, så det bliver betydelig hurtigere at få en bolig i det eftertragtede centrum;) winsløwkollegiet er meget populært blandt medicinstuderende, og hvis man er intern ansøger, burde der ikke gå mere end nogle måneder inden man begynder at få tilbud derfra.
Håber det hjalp lidt;)"
Det gør det i hvert fald :)
Havde også læst den, og det er da helt sikkert også en fordel bare at komme ind!
Hvad hjemmesider skal man kigge på i forhold til at skrive sig op til bolig i de forskellige byer?
Står selv med mulig optagelse i alle vores store byer, hvor det ville være oplagt at skrive sig op til noget overalt, og så se tiden an.
Odense:
Studiebolig-odense.dk
Aarhus
www.ungdomsboligaarhus.dk/
Kender ikke til noget i de andre byer :)
For Aalborg er der
www.aku-aalborg.dk/
Hvad er der godt ved det kollegie? :)
Tænker at man der skal dele toilet og bad, er det ikke lidt træls?
Thomas B. Thriges-kollegiet kan også anbefales. Det er et relativt lille kollegie bestående 4-5 huse med 16 værelser i hvert. Fine forhold, et fedt fællesrum med bar, pool, bordtennis osv.
Jeg har en ven, som fraflytter kollegiet hér snarest, idet han flytter sammen med sin kæreste.
Jeg ved ikke, om hans plads er besat, såfremt du skulle være interesseret. De månedlige udgifter skulle være ~1800-1900 kr. ALT inkl. (vand, varme, internet, vask(?) osv.).
Dog skal du dele badeværelse med din ene nabo samt køkken med de 15 andre.
Det ligger godt og vel 1 km. fra SDU, hvilket tager 3-4 min. på cykel eller 10-15 min. på gåben.
Hjemmeside: tbt.kollegienet.dk/index.php
Den vil jeg lige kigge på på nettet så også :)!
Tak for hjælpen!
HCØ er super, hvis du kan leve med at dele køkken. Tror, jeg betalte 1600ish inkl. alt, så selv uden studiejob kan du klare dig ok. Er dog mit indtryk, at der generelt er sick mange specielle typer i sådan et køkken, men det kunne jeg personligt sagtens leve med til den pris..
GL med det!
Skal muligvis også flytte til odense til sommer, hvis jeg ikke kommer ind på mit studie i København. Ser ud til der er nogle gode og billige bolig muligheder :-)
@s4lv4
Hvor lang er ventetiden på tbt ? Ser hyggeligt ud..
Hej. Dette et tilsigtet den studerende type der ikke ønsker at bo på et kollegie. Min nuværende lejer har meddelt mig at hun skal læse videre i Århus, så boligen er ledig fra sommerferiens start:
---
Attraktivt værelse v/gågaden i Odense C udlejes.
Lyst og flot værelse i anséelig størrelse i alt for stor tårn-lejlighed udlejes til almindeligt omgængelig og rolig lejer, der værdsætter en ren og ryddelig bolig under ordnede forhold.
Værelset der er på mere end 20 kvm og med spritnyt paketgulv er beliggende på god afstand, så man bor helt ugenért af hinanden.
Adgang til bad og rummeligt køkken deles med kun éen beboer.
Store vinduer (i den "rigtige" retning) med udsigt udover det meste af city lige for enden af Vestergade (den ene af gågaderne).
Gratis vask og tørretumbling. Aflåst cykelbaggård. Og mulighed for tilkobling til parabol (Viasat guldpakke).
2500,-/måned
PM for mobil-nr. og yderligere info og kom og se det!
Venligst
Brian, Odense C
Har en del kammerater der har boet på HCØ. Det er rigtig dejligt at du har eget toilet/bad - Det kommer du til at sætte pris på! Pladsen er trang, men der er græsplæne rundt om blokkene som folk også ivrigt bruger om sommeren :) Mit indtryk er at det mest er "hippie" typer der bor der, ihvertfald dem man støder på, da de tit er dejligt outgoing. Køkkenerne er rigtigt lækre og med gode hårde hvidevarer. Baren er for lækker, ens hoveddørsnøgle passer i bardøren så har tit været nede og fyre den af med kammeraterne (uden for åbningstid) Det er helt fint så længe man rydder op efter sig :)
Desuden er der den helt store tv-pakke og 100Mbit fibernet, det er klasse til at hente film og i det hele taget bare leve et liv inde i den lille osteklokke af et værelse man får tildelt ;) Men billigt er det og bærer også klart præg af at ca 80% af beboerne går på Uni.
Jeg bor på HCØ i øjeblikket og kan kun give de andre ret. Det er et rigtig lækkert kollegie. Jeg har ikke oplevet nogen problemer og jeg har snart boet her i 7 måneder. Det bliver ca. 2k om måneden. Der er rengøring på køkkenerne 2 gange om ugen, hvilket virkelig er lækkert, da det fjerner de problemer der kunne opstå, hvis der over en periode blev en smule for rodet. Det tager 7 min til Uni på cykel og 10 min til centrum. Hvis du har yderligere spørgsmål så skyder du bare løs! Jeg siger at HCØ er GOGOGO!