Kommer pc-dele på udsalg?

#1| 0

Jeg er ved at finde/købe dele til en ny pc - men plejer de at komme på tilbud i januar?


Dele fundet, men ikke købt ind til videre:


Fractal design r5 kabinet (850kr)

512 gb SSD samsung 960 pro (2400 kr)

ASROCK gaming i7 bundkort (2000)

Corsair RMx Series RM750x (850 kr)

i5 8600k (2200kr)


Har købt Fractal Design S36 vandkøler på black friday :)


Mangler at finde ud hvilke RAM


03-12-2017 14:12 #2| 2

PC komponenter kommer sjældent på tilbud, hvis du eks. sammenligner med prisnedslag på tv og hvidevarer osv. Jo selvfølgelig bliver priserne sat ned engang imellem, men sjældent det vilde.


G.Skill ram går du aldrig fejl af, jeg har aldrig haft en eneste stick der har været defekt i 15+ builds.


Husk nu at købe en ordentlig PSU også, med guld certificering eller bedre. Jeg anbefaler altid SeaSonic, en af verdens bedste producenter. Gå efter én der ligger på 550-650W, det er både passende og bedst. Det handler om at lande på ca. 50% belastning af PSU ved gaming, så bliver virkningsgraden bedst. Man må aldrig gå på kompromis med en PSU, en fejl mange laver.


Hvis du gerne vil have et lydløst system (og det plejer man gerne at ville når man vælger Fractal Define serien) så gå efter en GPU fra MSI fra Gaming serien. Jeg har selv ASUS Strix, og MSI er mere lydløst, og akkurat lige så god kvalitet. Uanset hvilket kort du vælger, skal du bruge MSI Afterburner, for ASUS's software er virkelig skrald.

04-12-2017 10:04 #3| 0
OP

@xfaktor Mange tak for input!


1. Der kunne spares et par hundrede på r5 til Black Friday men jeg nåede det ikke. Jeg tror bare jeg begynder at bestille - så kan jeg også bruge den mellem jul og nytår ;)


2. Du har helt ret i et jeg går efter lydløst - vandkølingen er vist den mest lydløse AIO på markedet. Troede corsairen var god :-/ Hvilken model af seasonic er god? Er det prime-serien?


3. Jeg har en MSI gaming 1060 - men overvejer 1080 ti Gaming Trio, med en kæmpe køler (bare meget dyr)


4. Super - det var G. Skill Ripjaws jeg overvejede :)

04-12-2017 13:05 #4| 0

1: Yes, men det er i det leje vi snakker, der er sjældent 500+kr på at spare på en komponent som denne, så det ender med at man skal vente på næste generations komponenter hvis man prøver at spare mest muligt. Køb du bare nu, og vær glad :)


2: IMO er vandkøling overvurderet, medmindre man skal ud i noget helt absurd overclocking, og i såfald er de all in one vandkølings enheder som regel ikke nok alligevel, så skal man ud i noget custom vandkøling. Og ved vandkøling er der altid risikoen for at systemet bliver utæt, og i værste fald smadrer systemet, hvis du ikke fanger det i tide. Det er simpelthen ikke risikoen værd hvis du spørger mig, jeg bruger udelukkende luftkøling.

Jeg køber altid den her, som er noget af det ypperste indenfor køling, og så er den vel 50% billigere end din løsning. Den køler fantastisk, kan være i Fractal Design Define R5 (og R4), og så er den stort set lydløs uanset hvor hurtigt den kører, det er et fantastisk produkt be quiet! har leveret (igen)

https://www.computersalg.dk/i/2013699/be-quiet-dark-rock-pro-3-processor?utm_source=PriceRunner&utm_medium=PriceRunnerLINK&utm_campaign=PriceRunner


SeaSonic laver stort set kun kvalitet, det er ét af de firmaer der bare ved hvad de laver.

Bedste køb lige nu er den her: http://www.edbpriser.dk/stroemforsyning/sea-sonic-focus-plus-650-gold-id-23174815.aspx

Rigtig god pris, for en Seasonic PSU på 650W med GOLD certificering.



3: Jeg kører selv med ASUS Strix GTX 1060 6GB og det er rigeligt til mit forbrug ihvertfald. Hvis du har 6GB udgaven, ville jeg bare beholde det hvis jeg var dig, det brugte jeg i et build til min bror, og det er et fantastisk godt kort. Det er det kort jeg vil anbefale, medmindre man absolut skal have cranket grafikken op på ULTRA på en krævende skærm osv. Ellers vil et MSI Gaming GTX 1070 være nok til 98% af folk vil jeg mene, synes at GTX 1080 er overkill/alt for dyrt, men det kommer jo an på hvor rig man er :)


4: Uanset hvilken model du køber af G. Skill går du ikke galt i byen, men hvis du vælger den CPU køler jeg linker til, skal du ikke vælge de højeste modeller, for den er ret stor den køler, og det er svært nok at få pølsefingrene ind at montere et par af monteringsskruerne i forvejen.

Jeg tror at de laveste er noget ala dem her: https://www.bj-trading.dk/bjshop/default.asp?pv=F4-3200C14D-16GFX&pn=G.Skill&gruppe=RAM-DDR4-288Pins&overgr=Hardware&vare=230065&f=edbp

04-12-2017 14:26 #5| 0

Mht. PSU, hvorfor er den Corsair der er nævnt i OP ikke god nok?


Corsair er, mig bekendt, også blandt de bedste producenter af PSU'er, og RMx serien er også 80+ Gold certificeret.

Toms Hardware har den ratet til Tier 1 (så vidt jeg lige forstår deres side - RMx er næsten det samme som RMi), mens SeaSonics endnu ikke er placeret i nogen tier:

http://www.tomshardware.co.uk/forum/id-2547993/psu-tier-list.html

04-12-2017 15:00 #6| 0
Torstens skrev:Mht. PSU, hvorfor er den Corsair der er nævnt i OP ikke god nok?

Corsair er, mig bekendt, også blandt de bedste producenter af PSU'er, og RMx serien er også 80+ Gold certificeret.
Toms Hardware har den ratet til Tier 1 (så vidt jeg lige forstår deres side - RMx er næsten det samme som RMi), mens SeaSonics endnu ikke er placeret i nogen tier:
http://www.tomshardware.co.uk/forum/id-2547993/psu-tier-list.html

Nu skriver jeg jo ingen steder, at det er en dårlig PSU, jeg svarer bare på OP's spørgsmål "Hvilken model af seasonic er god? Er det prime-serien?"

Den jeg linker til er rigtig god, og et langt billigere alternativ til Prime serien. Merprisen for at få TITANIUM cert. over GOLD cert. er ikke merprisen værd IMO.


Nej det er noget du har misforstået, fordi Corsair producerer ikke deres egne PSU'er, de køber deres PSU'er af andre fabrikanter, som så bliver rebranded med Corsair klistermærker. Én af dem af de køber fra er bla. SeaSonic.

Det er en ældre PSU den Corsair RM750x, og selvom den også er fin, ville jeg vælge den jeg linker til uden at tvivle. Helt ny 2017 model, som har fået ros (som stort set alle SeaSonic's PSU'er får)


Den side du linker til er fra 2015, og sidst opdateret i 2016, så det siger sig selv, hvorfor 2017 PSU modeller ikke er med.

04-12-2017 16:32 #7| 0

Har prøvet at kigge på engelske sider, da jeg selv gad skifte dele, var priserne billigere i England inkl. forsendelse.

Ulempen er dog, hvis det skal returneres...

04-12-2017 16:56 #8| 0

Hvad er tankerne bag at smide så mange penge efter pro udgaven af Samsungs ssd?

04-12-2017 18:12 #9| 0
Silan skrev:Hvad er tankerne bag at smide så mange penge efter pro udgaven af Samsungs ssd?

Også overkill efter min mening, 850 EVO til den halve pris er alt rigeligt. Jeg havde heller ikke givet 2000kr for et ASROCK bundkort, medmindre der var en eller anden helt speciel grund til. Jeg havde sparet 500kr og købt det her istedet. https://www.computersalg.dk/i/3723807/msi-z370-gaming-pro-carbon-ac?utm_source=EDBpriser&utm_medium=edbpriserLINK&utm_campaign=EDBpriser

05-12-2017 14:50 #10| 0
OP

Takker for de nye indlæg.


Angående SSD synes jeg der er stor forskel mellem 960 pro og 850 evo:

Mht. 960 EVO så er det måske overkill - men det var 2400 vs 1800 kroner og så holder den dobbelt så mange skrivninger/længere garanti


Angående bundkortet, så vil jeg gerne have trådløs og bluetooth.


Jeg tør ikke bestille fra England - told/moms/retur-muligheder :-/


Angående PSU så ender jeg vist med den her, på xfaktors formaning om at vælge kvalitet i PSU:

http://www.edbpriser.dk/stroemforsyning/sea-sonic-prime-ssr-750td-active-pfc-f3-id-14500316.aspx


Angående CPU-køler, så har jeg tænkt mig at overclocke CPU'en og min sidste var Noctua luftkøler på ca 1½ kg og det var ikke så fedt at transportere rundt :)


Jeg har forresten oppet CPU'en til i7'eren - 8700k til 3200 kroner.

Redigeret af Junior d. 05-12-2017 14:50
05-12-2017 16:11 #11| 0
Junior skrev:
Jeg tør ikke bestille fra England - told/moms/retur-muligheder :-/

England er stadig med i EU, så der er ikke ekstra told og moms på. Men returmulighederne er selvfølgelig anderledes, end hvis du køber fra en DK forhandler.


Man kan dog også være heldig at finde forhandlere, der betaler returfragt (selv i USA, hvor man også kan få sin told og moms tilbage fra køb - har prøvet det én eller to gange).

05-12-2017 17:40 #12| 0
Junior skrev:Takker for de nye indlæg.

Angående SSD synes jeg der er stor forskel mellem 960 pro og 850 evo:

Mht. 960 EVO så er det måske overkill - men det var 2400 vs 1800 kroner og så holder den dobbelt så mange skrivninger/længere garanti

En 850 EVO 500GB koster ikke 1800kr, den koster 1.188kr, så det er dobbelt pris. Fair nok at du vil have det bedste, men der er også en væsentlig prisforskel ;)

http://www.pricerunner.dk/pl/36-3044613/Harddiske/Samsung-850-Evo-MZ-75E500B-500GB-Sammenlign-Priser


05-12-2017 18:47 #13| 0
OP

@xfaktor - ja, men 850 EVO er der stor performance forskel fra. 960 EVO er noget tættere på, men den koster 1800.


@Torstens - Amazon.co.uk lægger automatisk moms på danske salg, da de sælger for meget. De mindre butikker gør det ikke automatisk og så er det vist op til dig? (kan godt være jeg har misforstået det :-/ )

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar