Kompliceret arvesag

Hej PN,

Står med et dillemma/udfordring i forbindelse med arv efter min stedmor, der var gift med min far. Involverede:

Mig, stedsøn/skilsmissebarn.
Far
To søstre
Stedmor der som nævnt er død
Mormor/morfar

Såfremt sagen var som alle andre sager ingen grund til denne post, men sagen er, at jeg altid har været skubbet i baggrunden af min stedmor grundet hendes egne problemer med at have et bonusbarn - den usynlige dreng blev jeg til, hvor jeg ikke havde et værelse men mine søstre havde, ingen interesse var i mig etc. Helt fra jeg var lille var det sådan, og det resulterede i at jeg fra mine teenage år var mere hos min mor. Dog har der altid været kontakt
mellem min stedmor/far og jeg. Og efter jeg fik børn, meget mere. Min stedmor og jeg forsonede dog inden hun døde, hvor hun beklagede hendes opførsel over mig med forskellige forklaringer til følge.

Inden hun dør overtager jeg bilen, og mine søstre andelsboligen, hvor min far så skal leje sig ind. Min far kan ikke eje da han har gammel, gæld og det ville han undgå (ved at snyde) så mine søstre og jeg sagde ja til at hjælpe ham.
Nu er sagen, at min far ikke kan bo i andelen mere, da det ikke må være udlejning, så huset skal sælges. Andelsboligens værdi er det samme, min far fik med ud af boet inden min stedmor døde - han hævede kontanter.

Huset er mine søstres og skaber følgende udfordringer:

- i samråd med mormor/morfar vil mine søstre beholde pengene for hussalget, da min far har fået 50% og de resterende 50% tilfalder børnene. Sådan ville det normalvis være, hvis tingene kørte efter bogen. Er det fair overfor min far at tage det hele fra hussalget? Skal der splittes eller skal min far have alt? Vores far er til info ustabil, egoistisk, elsker øl for meget, kan være verbalt utroligt sårende etc., så både mine søstre og jeg har et lidt kompliceret forhold til ham.

- jeg er stadig den usynlige i familien, så da jeg talte med mine søstre lød det ikke som om jeg skulle have arv fra hussalget, hvis de beholdt pengene - de og mormor/morfar havde ikke skænket mig en tanke. Jeg er ikke ude efter penge, jeg er ude efter lighed og føle/få bekræftet at jeg er en del af familien. Vi er søskende på lige fod, så det de får vil jeg også have. Det synes jeg kun er fair uanset, hvor mange eller få penge det drejer sig om. Det har jeg fortalt mine søstre på en pæn måde, hvor jeg talte til det retfærdige i dem, men på papiret er huset deres, så de kan gøre hvad de vil. Altså besteme om min far skal have penge fra det eller ej, samt bestemme om jeg skal have arv eller ej.

Måske lidt rodet skrevet, men spørg hvis der er noget info i mangler. Grundlæggende vil jeg høre hvad er fair i forhold til min far i forbindelse med hussalget, samt hvad I ville foretage/sige overfor jeres søskende?

Ring/skriv til skifteretten og sig du gerne vil have en bobestyrer til at behandle boet.

Sagen er, at der ikke er noget bo. De penge der var er hævet af min far. Huset er testamenteret til mine søskende, så mine far kunne leje sig ind. Tanken var for life.

Som jeg forstår sagen, så følger dine halvsøskende arveloven. Fint, at du har påpeget, at du føler dig forbigået. Mere kan du ikke gøre. Du kan jo ikke tvinge dem til, at dele deres arv med dig, hvis de ikke ønsker det. Havde din stedmor ønsket, at hendes arv skulle deles ligeligt mellem jer, så burde hun have sikret dette via et testamente.

Hvis jeg var dig, så ville jeg forsøge at acceptere dine søskende beslutning, og forsøge at bevare et forhold til dem. Om deres tillidsbrud overfor dig er for stort til at tilgive, det kan du kun give svaret på.

Hvad var dine søskendes svar, da du bragte det op?

Et eller andet sted, har du vel fået mere end du skulle "have", da du arver din far og stedsøskende ikke gør.

Du har fået en bil + potentielt halvdelen af boligen, at din far så bruger pengene er vel ikke deres problem.

Mortenj:
Helt enig i det du skriver. Det der twister sagen er blot, at det mine søskende "fik" huset var en foranstaltning, så min far kunn blive boende. Så de fik huset, men fik ikke huset, hvis du forstår:-)?

Mart1n:
Vi tager en snak fredag og min ene søster var forstående.

Kasper:
Mine søskende har som ovennævnt ikke fået huset. De har fået det, som en foranstaltning.
Jeg har fået bilen, men har alligevel ikke fået bilen. Det er noget værre rod!

Mht det du skriver med min far. De arver vel også efter min far på lige fod med mig? Og nej jeg kan potentielt ikke få halvdelen af boligen, da det jo er mine søskendes nu. Er i øvrigt ikke ude på at få mere end nogen, vil bare gerne fairness, når man har oplevet de samme gode og dårlige ting, bryllupper, fødselsdage, ferier, juleaften etc.

Jeg tror måske jeg har misforstået dig, det beklager jeg. Altså din far er også dine søskendes biologiske far?

Nu er jeg ikke meget inde i arvesager...

Men troede først børn arvede, når begge forældre var væk ?

Mente jeg også, Hawkeye. Det havde farens kreditorer nok været glade for, hvis det var tilfældet.

Kasper:
Korrekt, min far er ogsåmibe søskendes biologiske far.

Hawkey/guldmageren:
Der er tusinde måder at sammensætte det på. Er heller ikke helt inde i det for at være helt ærlig.

Så vidt jeg ved, så er arveloven på følgende måde, når der er "sammenbragte" børn i en familie (du er det sammenbragte barn):

Ægtefællen arver 50% og biologiske børn arver de andre 50%. Sammenbragte børn er kun arveberettigede efter "deres egen" biologiske forældre - og derfor er du rent juridisk IKKE arveberettiget efter din stedmor, men dine søstre er, for de er biologiske børn af hende.

Når din far engang falder bort, så skal dine fars biologiske børn arve ligeligt (dvs. hvis der kun er dig og dine 2 søstre, så deler I 3 ligeligt - har din far andre børn skal arven også deles med dem)

Om din far drikker pengene op eller ej kan du og dine søstre ikke blande sig i. Uanset hvorfor hus og bil er "fordelt" som de er for at sikre jeres far, så er det IKKE sådan det skal gøres jvf. arveloven og derfor er jeres aftaler ugyldige medmindre de er nedfældet i testamente.

Du har derfor - svjv - ikke krav på en bøjet femøre efter hussalget og det har din far for så vidt heller ikke idet huset er testamenteret til pigerne.
De KAN VÆLGE at give dig et beløb "af deres hjertes godhed", men så er du egentligt forpligtet til at betale skat af alt, der overstiger grænsen for gaver mellem familiemedlemmer.

Det er fint, hvis dine søstre og du kan få en aftale om at dele arven, men det ser ikke ud til, at de er forpligtet af lov til at dele med dig. At I har delt de samme gode og dårlige oplevelser på godt og ondt som familie spiller desværre ingen rolle juridisk.

Større gaver mellem søskende er i øvrigt indkomstskattepligtige, medmindre de har været samboende de sidste to år før modtagelsen af gaven.

Tuz:
Enig, argumenterer slet ikke mod de faktiske regler. Komplet enig.

Det som jeg søger at beskrive er, at der er taget nogle foranstaltninger for at min fars liv kunne køre videre uden omtanke om de arvemæssige konsekvenser. Derfor:

1. Hvad ville I gøre overfor jeres far, nu når huset skal sælges? Beholde hele lortet, selvom det var en teknisk foranstaltning så han kunne blive boende?

2. Som nævnt er testamenteringen en foranstaltning, så min far kunne blive boende. Derfor hvad ville I gøre/hvad finder i fair i i forhold til mig? Ville I lade være med at tage en snak med jeres søskende og sige. Øv bøv, det var da bare ærgeligt, at jeg grundet foranstaltninger bliver sorteper?

Loven er for mig klar, og slet ikke uenig med betragtningerne, men når man har et forhold med søskende, famile, venner etc. skal man så "bare" acceptere de juridiske aspekter (igen tænk foranstaltningerne her) selvom det falder unfair ud? Og yes, loven er ikke med mig, men mellem søskende/familie er der ikke noget der er "højere" en det? Eller er jeg bare naiv?

Minder meget om situationen efter min morfars død, tuz har helt ret..

Ved ikke hvordan du vil have vi skal svare på de sidste spørgsmål?
Det er noget i skal finde ud af i familien, eller nærmere noget dine søskende skal tage stilling til, du ville ikke kunne bruge vores svar til noget..

DU kunne foreslå søstrene, at pengene fra hussalget bliver "bundet" i en lejlighed e.l. som jeres far kan leje på lige vilkår med "alle andre lejere" i samme område.

Når han en dag fraflytter lejemålet af den ene eller anden årsag, må I tage stilling til hvordan pengene så fordeles. Evt. Kan I alle tre stå som ejere af bolien ~ så skal I dele tab/ profit ligeligt.

Undersøg om du ikke kan gøre indsigelser mod uskiftet bo/testamentet. Hvis du ikke har råd til en advokat så tag ned i en retshjælp. Det er gratis, og et spørgsmål som dette vil de sagtens kunne svare på.

Arv er noget værre rod :)

Har faktisk selv fornyligt afskrevet min arveret (min far er blevet giftet igen), netop fordi den slags nemt kan ødelægge familier - og hvorfor skulle jeg have ret til noget som jeg ikke selv har erhvervet mig til igennem livet ?

Så hvis min far går bort først får hans nye kone det hele - om han så vælger at testamentere noget af det er hans eget valg, det lader dem styre helt og aldeles :)

Tuz:
Min far har til info fundet en ny kæreste, som han er flyttet sammen med i hendes hus, så det er ikke nødvendigt. Men ellers en god ide.

Martin18:
Rent juridisk er der ikke noget at komme efter fra min side, og det er heller ikke noget jeg vil rode mig ud i, det er ikke hensigten. Jeg vil bare gerne at æbler og bananer bliver ligeligt fordelt, da jeg synes det er mest fair overfor hinanden som søskende - det eneste rigtige at gøre.

Grev Michael:
Så din tanke angående hussalget er at alle pengene skal gå til min far right? Det synes jeg egentligt også for at være helt ærlig.

Penge er noget rod... Havde det været vingummibamser havde din far fået alle sammen, og den dag han forhåbentligt sover stille ind, ville i søskende få 33% hver. Hvad fanden bilder dine søstre sig ind..

Som jeg læser det: Høkeraftale gone wrong. Tilsyneladende i iveren efter at hjælpe faren med at snyde sine kreditorer, har man bl.a. overset, at andelsboliger normalt ikke kan lejes ud.

Arveloven rummer regler om uskiftet bo, der kan bruges i stedet for det der.

Juridisk lyder det ikke, som at der er noget at komme efter for faren/dig mht penge efter lejligheden, men vi ved jo ikke, hvad der står i testamentet.

Imo: Du er ikke selv arveberettiget og bør stikke piben ind mht selv at få noget. Søstrene har normalt (uden testamente) ret til halvdelen (i alt) efter deres mor, og hvis det passer med andelsboligen, så har de ikke nogen moralsk forpligtelse til at hjælpe faren økonomisk. Hvis han er på røven kunne en løsning være at hjælpe ham med indskud+depositum+flytning i ny lejelejlighed.

Oprindeligt set har hensigten nok været at faren skulle have boligen, men da man valgte at bryde loven for at undgå at betale til kreditorer også testamentere det til døtrene så er det jo bare ærgeligt.

Nej Jeg synes faktisk ikke faren fortjener det som sådan, han har jo været med til at snyde også må man ligge som man har redt :)

Skal jeg være helt kritisk ærlig så fortjener kreditorene boligen

Shadow:
De er væsentligt yngre end jeg, og kraftigt influeret af mormor og morfar. Og mine søstre siger mor sagde meningen var xxxxxx, mormor/morfar siger vores datters mening var xxxxxx.

Det fører mig til dig henry:
Du har helt ret, høker aftale gone wrong. Dog har vi som børn ikke presset på for noget, men bedt hjælpe af både min afdøde stedmor samt far som vi sagde ja til. Jeg hjalp med bilen, mine søstre med huset.
Så korrekt nu er huset mine søstres, men tanken var fra start at det var deres, men alligevel ikke deres hvis du forstår? Testamentet er en teknikalitet for min fars skyld som nu betyder, at mormor/morfar samt mine søstre bekymrer sig over hvordan min far bruger pengene, og derfor gerne vil cashe ud. Jeg var i øvrigt ikke en del af snakken ang testamenteringen af huset til mine søstre, for der skulle der selvfølgelig være tænkt længere frem så høker aftale ikke kunne go wrong. Og mht til mig - jep kunne stikke piben ind, som måske er det rigtige at gøre. Men igen grundet, at jeg juridisk ikke er berettiget er en teknikalitet, da tanken jo igen er at det er min fars hus, men på papiret mine søstres, hvor mormor/morfar samt søstre gerne vil cashe ud nu.

Actions:
Snak med søstre, hvor jeg siger at jeg synes pengene fra hussalget skal ryge min fars vej, da der ingen andre aftaler var i høker aftalen:-) Og dette mener jeg uanset hvad de vælger at gøre i forbindelse med mig. Og ja jeg får på papiret noget ud af, at pengene ryger min fars vej, da jeg jo så arver ligeligt med mine søstre engang om forhåbentligt lang tid. Men han har til den tid brugt pengene:-), hvilket jeg også synes han skal, da det er hans/min stedmors opsparing gennem de sidste mange år.
Til info taler søstre og mormor/morfar med min far angående at finde en løsning med hussalget hvilket jeg ikke blander mig i what so ever... Min far vil have pengene, med det samme, hvilket heller ikke er muligt, da der ikke bare lige kan gives x tusinde kroner i et go selvfølgelig og min søstre og mormor/morfar synes mine søstre skal have pengene. Det jeg skriver er egentligt bare tanker, så formentligt meget rodet ligesom den her sag, der har potentiale til at smadre familien, jo mere jeg tænker over det:-( Min far vil ikke acceptere, at han ikke får pengene - han ville blive vanvittig. Og kan godt forstå ham, da tanken jo ikke var at mine søstre skulle cashe ud. Det er bare muligt nu, da min far ikke kan leje sig ind i andelsboligen..

Grev Michael:
Enig angående kreditorerne..

Men det at min far ville snyde kreditorerne, gør det vel ikke ok, at mine søstre vil "snyde" min far for hans penge? Snyde i anførelsestegn for at understrege, at testamenteringen af andelsboligen til mine søstre var en teknikalitet.

Om den ene snyder er mere værdig end den anden snyder skal jeg ikke gøre mig klog på :)

Lyder dog lidt træls at sætte sin egen far på gaden, men jeg kender jo ikke situationen.

JJGOD skrev:
Actions:
Snak med søstre, hvor jeg siger at jeg synes pengene fra hussalget skal ryge min fars vej, da der ingen andre aftaler var i høker aftalen:-)

Hvis søstrene ikke har betalt noget for huset, mens faren og stedmoren har, så er det vel også dem der principelt (ikke juridisk, I know) ejer huset? I det tilfælde er det vel fair at faren får rettighederne til huset, da søstrene har fået huset på en skrivebordsaftale.

Hvis søstrene vælger at sælge huset og beholde alle pengene selv er det vel ret beset tyveri, da man så stjæler en stor portion fra en af parterne som har haft investeret i huset i første omgang.

Har jeg forstået det rigtigt?

- Din far fandt en ny kone i stedet for din mor og sammen fik de to døtre.
- Den nye kone, dine to stedsøstres mor, er død.
- Inden hun døde, testamenterede hun huset til hendes døtre, i stedet for til hendes mand, da han havde gæld.
- Inden hun døde, fik faren hævet 50 % af huset ud kontakt - og ejer derfor ikke noget.
- En løs, måske indirekte, mundtlig aftale lød på, at det var farens hus, men at de så ejede det på papir.
- En bil blev testamenteret til dig.
- Huset skal sælges, og dillemmaet er moralsk, om pigerne bør dele ud af pengene for at overholde en potentiel indirekte aftale.
- Du mener, at søstrene bør give dig en del af kagen også.

Så synes jeg egentlig det er meget simpelt.

Søstrene bør give nogle penge til faren, hvis han er i problemer økonomisk og de ellers har et godt forhold til hinanden. Ellers ikke.

Du bør ingen penge få. At du fik bilen skal du bare være glad for. Du arver fra din mor, ligesom de arver fra deres mor. Ligesom i sammen arver fra jeres allesammens far.

Og dette er et textbook example på hvorfor man aldrig, aldrig, aldrig skal lave aftaler omkring arv og tro det holder når det gælder..

Alle er fyldt med gode intentioner som smuldrer væk når pengene reelt skal fordeles.

Det er jo fuldstændig ligegyldigt hvad jeres og forældrenes intentioner var før din stedmoder døde.. Det er ikke gjort korrekt i følge lovgivningen for både arv, andelsboliger osv..

Det er for sent nu, bordet fanger og søstrene kan reelt og med rette gøre som de lyster med pengene efter hussalget. Deres mormor og morfar vil a l T i d argumentere for, at du og far ikke skal have noget. De skal varetage søstrenes interesser og det er ikke at dele ud til en gældsplaget fyldebøtte, der allerede har fundet en ny at flytte sammen med... Eller en halvbror som bare vil skabe sammen til sig selv..

Det er sådan virkeligheden ser ud for pigernes mormor/morfar og så ender den med også at se sådan ud for dem.

I skal være passive aggressive her... Overlad beslutningen fuldstændig til dem. Sig med ord, at de skal gøre som de selv synes er det rigtige. .. Så skal de være nogle grådige bæster for kke at "føle sig nødsaget" til at dele pænt med dig og far. Det skulle jo nødig hedde sig...

Det er kvindelist og manipulation men det plejer at virke..

Henry:
Alt forstået korrekt:-)

Ok, noteret. Er faktisk overrasket over, at trods der ligger en mundtlig aftale om at huset er min fars uanset testamenteringen, at du/flere mener mine søstre skal tage pengene fra deres/vores far. Men hele årsagen til denne post var at få flere vinkler på, så tager det sandelig til mig.

Bilen er Ikke min. Fuldstændigt det samme som huset. Jeg sagde ok til at overtage bilen på papir, men har sandelig da ikke i sinde at tage den fra min far, når muligheden byder sig. Det er jo hans, ligesom jeg argumenterer for at huset er.


Tuz:
Mega mega mega enig. Det står lysende klart nu. Det skal dog nævnes, at der ikke har været familemøder angående dette, hvilket selvfølgelig komplicerer tingene, da det ikke skrevne/ikke juridisk gældende selvfølgelig får mange "liv" i en situation som denne.

Jeg kan godt se dine pointer, og kvindelist finten er klar i ærmet;-)
Ærligt, så provokerer din beskrivelse af min far og jeg i mormor/morfars øjne, men det er formentligt virkeligheden. Forstår hvor du vil hen.

Er sgu nok bare ramt af hvordan virkeligheden kan se ud, forstået på den måde, at jeg som person går ufatteligt meget op i, at man behandler hinanden lige og respektfuldt, og man står ved en aftale uanset hvad. Og yes jeg ved mine søstre har det juridiske på deres side, men da bilen er overdraget til mig, så kan jeg gøre det samme som mine søstre måske har tænkt sig at gøre hvis min far af en eller anden grund skal have ny bil, og det ville være direkte sygt synes jeg.

Denne tråd har allerede taget mig igennem diverse tanker, så tak for det:-)

JJGOD skrev:
Henry:
Alt forstået korrekt:-)

Er sgu nok bare ramt af hvordan virkeligheden kan se ud, forstået på den måde, at jeg som person går ufatteligt meget op i, at man behandler hinanden lige og respektfuldt, og man står ved en aftale uanset hvad.