Jeg har en arbejdskollega, hvis søn har en andelsbolig i en eller anden forening på vestegnen.
Faderen og dennes bror bor i nogle lejeboliger i samme by, men hvor der skal laves en gennemgående renovering, hvilket blandt andet betyder festivallokkumer nede i gården i en 2 måneders periode her til vinter.
Sønnen vil gerne have en lejlighed til i andelsforeningen, hvilket passer perfekt med at faderen og broderen så vil kunne flytte ind i hans gamle andel, og sønnen kan flytte ind i den nye. Reglerne er dog skruet sammen, således at man kun må være ejer af en andel i foreningen.
Da faderen har gæld til skat, har de så fundet på den "fantastiske" ide at lejligheden(andel på 110k kr ca) skal stå i broderens navn, som har stået uden job de seneste 2 år p.g.a diverse skader og operationer, hvilket har medført han er på kontanthjælp. Andelen vil sønnen så betale ud så der ikke er gæld i lejligheden.
Edit: Som jeg ser det vil broderen altså blive tvunget til at låne 110k i lejligheden, og bruge af de penge før han vil kunne få kontanthjælp igen?
Det er så her jeg bryder ind, da broderen så efter min bedste overbevisning ikke vil kunne få kontanthjælp?! Jeg ved da i hvert fald at hvis jeg mistede mit job, og sidenhen dagpengene, så ville jeg ikke kunne få noget kontanthjælp før jeg enten havde solgt min lejlighed, eller som minimum belånt den til skortstenen(ved faktisk ikke om man kan sidde i en ejer på kontanthjælp, såfremt at den er helt belånt?)
Sønnens revisor har sagt god for at der ikke skulle blive problemer. Både broderen og jeg synes dog at det lyder underligt, og jeg har derfor lovet at hjælpe ham med at finde ud af det, selvom det naturligvis aldrig vil være ham der kommer til at miste penge på det.
Kontanthjælp ved andelsbolig
Da jeg skulle have en midlertidig ydelse på 1 måned, så sagde de at jeg ikke måtte have formue eller aktiver af en værdi over 10.000. Derfor synes jeg det lyder meget underligt, hvis han kan få kontanthjælp når han har en andel. At det så er helt vanvittigt at man skal gå fra hus og hjem, hvis man kommer på kontanthjælp er en anden sag.
Tror lidt hver kommune kører med deres egen regler, men som udgangs punkt, må man ikke have en "formue" på mere en 10K kr
Jeg kan se nogen steder online, at der er folk der sidder i en andel og får kontanthjælp. Nogen kommuner ser det ikke som formue (ufatteligt nok), mens andre gør. Derfor skal der nok snakkes med en sagsbehandler om det ;-)
Guldmageren skrev:
Da jeg skulle have en midlertidig ydelse på 1 måned, så sagde de at jeg ikke måtte have formue eller aktiver af en værdi over 10.000. Derfor synes jeg det lyder meget underligt, hvis han kan få kontanthjælp når han har en andel. At det så er helt vanvittigt at man skal gå fra hus og hjem, hvis man kommer på kontanthjælp er en anden sag.
Hvis du har en andel på 125K kr og skylder fx 200K, så burde det ikke være et problem
"Dovne-Robert" bor i andelsbolig og får kontanthjælp.
Det kan du som udgangspunkt godt. Hvis det er en dyr andelsbolig, kan kommunen dog godt kræve at du omsætter friværdien ved at flytte.
Jeg tænker præcist det samme med de 10k kr, og at andelen vil gå ind og tælle som et aktiv.
Guldmageren men sidder de i andele som er betalt 100% ud?
Men overraskende at man overhovedet kan, de bor måske i en kommune hvor det er "muligt"
I øvrigt må kommunen da også undre sig over hvor han ligepludseligt skulle få 110k fra?!
Så vidt Google oplyser, så kan kommunen se bort fra formuen, hvis man selv bor i boligen. Bemærk dog, at det er et "kan", så det beror på et skøn. De kan også kræve, at den skal belånes først.
Mere lovmæssigt, så skal du ind i aktivloven. Her §14:
"§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.
Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder."
Det er stk 2, der er relevant her, og det beror igen på et vist skøn. Så der er ikke noget, der er 100%... Hvis der er betydelig friværdi, så kan kommunen kræve, at man først optager lån (forudsat, at man så kan klare lånet - det skal de vurdere).
I stedet for at skrive en længere juridisk roman, så er det nok lettest at henvise til det her link:
www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/arbejdsmarked/tvaergaende-arbejdsmarked/praksisnyt-nr-20-kontanthjaelp-og-ejerbolig
EDIT: Jeg ved godt, at det er en lidt underlig kilde, men det er bare beskrevet ganske godt, så det valgte jeg at se bort fra :)
Som jeg ser det, så kan der godt opstå problemer...
Hvis kommunen skal ind at vurdere, hvorvidt broderen er berettiget til kontanthjælp. Så finder de nok ud af, at sønnen har betalt lejligheden. Enten må sønnen ikke det (jvf det oplyste om at eje 2 lejligheder) eller også har sønnen købt den til broderen, hvorefter der formentlig kommer noget skattemæssigt ind over, så broderen skal betale skat...
Broderen bliver jo rigere ved at få en andelslejlighed foræret. Det må alt andet lige være skattepligtigt. Det forstår jeg ikke, hvorfor revisoren ser bort fra?
Men hvis du får forklaringen på det en dag, så er jeg meget interesseret i at høre det. Man må gå ud fra, at han har styr på det... Jeg er bare 99% sikker på, at det er skattepligtigt...
EDIT: Har fundet et par domme omkring det med at bo "gratis":
TfS 1986.592 H: En kvindelig skatteyder flytter ind hos hendes kæreste, hvor de først giftes nogle år senere. I perioden bliver manden syg og hun bliver hjemme og passer ham, fordi han har rigeligt med formue og de kan sagtens klare sig. Højesteret afgør, at kvinden skal betale skat af sit ophold, da hun bor der gratis.
SKM 2009.27 HR: En skatteyder sælger fast ejendom til sin søn, der så udlejer den tilbage til skatteyderen for 1 krone årligt. Højesteret afgør, at den fribolig er en brugsydelsesret, der skal beskattes af.
Når den slags medfører skat, så må det, at sønnen køber lejligheden til broderen også medføre skat, så han må skulle betale skat af det, han har fået foræret. Uanset hvordan de gør det (nu er eksemplerne ovenfor i forhold til at bo i sønnens lejlighed). Men køber han lejligheden og giver den til broderen, så er det en gave, og gaver er uden tvivl skattepligtige, undtagen til den nærmeste familie op til et vist beløb.
BEMÆRK: Søskende regnes IKKE som nærmeste familie i det her henseende! Ergo er en gave til en broder fuldt skattepligtig! (eneste undtagelse, der formentlig ikke er relevant:
Gaver mellem søskende er indkomstskattepligtige, medmindre de har været samboende de sidste to år før modtagelsen af gaven.)
www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1789721
@Zorro
Ja så bliver den ligepludselig kringlet.
Kommunen kan godt vælge at fortsætte med at betale kontanthjælp, men de kan også samtidig vurdere at de 110k i friværdi sagtens vil kunne belånes(såfremt at han vil kunne betale afdrag på lånet)
Men det største problem må jo så være at forklare hvordan broderen skulle have skaffet 110k fra den ene dag til den anden, specielt da han så ikke ville have været berretiget til kontanthjælp i noget der minder om 6 mdr eller mere med den formue.
Eller som du siger, der må komme et problem ved en så stor "gave", da grænsen vidst ligger på lige under 50k om året?
Personligt TROR jeg at revisoren og sønnen har besluttet at læsse problemet af på broderen, og tænkt at får nogen røven på komedie er det jo "bare" ham. Han glemmer bare at bliver broderen nød til at tage lån i lejligheden, så er det ham(sønnen) der aldrig kommer til at se de penge igen.
Jeg er i hvert fald ikke blevet overbevist om at det her kommer til at gå så nemt som 3 ud af de 4 involverede går og tror.
Punkt 1: Ingen tvivl om at lejligheden er en gave - så hvis SKAT graver lidt i det er det bare at betale skat af gaven.
Punkt 2: Hvis man ejer en andel til niveau 100k må man bare "spise" af den til man max har 10 k i formue før kontanthjælp dukker op igen. Og de skal nok holde øje med at der ikke lige ryger ekstraordinært forbrug indover i perioden. Formuen bliver gjort op pr. en dato og så divideres den med max. sats.
Og som der lige kom ind - tvivler på det er så nemt som det ser ud til - og det er vel OK! Nogen vil enten snyde med reglerne for lejligheder (måske fordi andelskronen er på vej op i himmelen hvad ved jeg) eller lege med kontanthjælp.
Toonarmy skrev:
Eller som du siger, der må komme et problem ved en så stor "gave", da grænsen vidst ligger på lige under 50k om året?
Gaver mellem søskende er 100% skattepligtige (med mindre de har boet sammen i de sidste 2 år). Den beløbsgrænse, du nævner, gælder kun mellem forældre og deres børn.
Jeg har editted mit seneste indlæg med lidt ekstra info...
Jeg kan garantere for at det på ingen måde handler om at snyde i kontanthjælp.
Jeg tror nærmere at sønnen gerne vil have nogle aktiver, i håb om at prisen stiger i løbet af de næste par år.
Samtidigt vil det give faren og broderen et ordenligt sted at bo, så de slipper for at skulle ned i gården kl 5 om morgenen i -15 grader frost når de skal skide.
Der er i øvrigt en ting som jeg ikke forstår:
At borgere med ejerbolig godt kan være berettiget til kontanthjælp, kan også sluttes indirekte at aktivlovens § 92: ”Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.”
Som jeg læste i de første afsnit kunne man godt få hjælp selvom man har en ejerbolig, såfremt at man ikke kan låne mere i lejligheden.
Det markerede afsnit ovenover får mig dog lidt i tvivl om det rent faktisk forholder sig således, eller er der noget jeg misforstår?
Jeg ved ikke om jeg har overset noget vigtigt, for jeg har naturligvis respekt for en uddannet revisors ord... Men det lyder bare underligt, at han udtaler, at det intet problem er... Det fatter jeg minus af... Men måske har jeg overset nogle paragraffer med undtagelser... :/
Toonarmy skrev:
Jeg kan garantere for at det på ingen måde handler om at snyde i kontanthjælp.
Jeg tror nærmere at sønnen gerne vil have nogle aktiver, i håb om at prisen stiger i løbet af de næste par år.
Samtidigt vil det give faren og broderen et ordenligt sted at bo, så de slipper for at skulle ned i gården kl 5 om morgenen i -15 grader frost når de skal skide.
Der er i øvrigt en ting som jeg ikke forstår:
At borgere med ejerbolig godt kan være berettiget til kontanthjælp, kan også sluttes indirekte at aktivlovens § 92: ”Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.”
Som jeg læste i de første afsnit kunne man godt få hjælp selvom man har en ejerbolig, såfremt at man ikke kan låne mere i lejligheden.
Det markerede afsnit ovenover får mig dog lidt i tvivl om det rent faktisk forholder sig således, eller er der noget jeg misforstår?
Den der er også pænt kringlet. Det er henvisninger rundt om i loven, for læser du § 92, så henviser den til § 34, som henviser til § 11 og § 25. Og det er sammenhængen i alle 4, der ligesom giver grundlaget for udtalelsen om, at man kan slutte, at der kan opnås kontanthjælp fra en andels-/ejerbolig.
Et forsøg på en hurtig forklaring :) :
§ 92 har du allerede. Den omhandler tilbagebetaling af ydelser. Det i sig selv er i første omgang ikke relevant. Det, der er relevant er, at man overhovedet kan modtage en ydelse (ellers kan tilbagebetaling jo aldrig lade sig gøre). Så det vigtige er, at den nævner, at man i en andels-/ejerbolig har mulighed for at modtage den støtte, der omtales i § 34.
§ 34 lyder: "§ 34. Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte."
Så § 34 henviser til § 11 og § 25, som er reglerne om, hvornår man kan få kontanthjælp.
Det, der så konkluderes er, at eftersom § 92 omhandler tilbagebetaling af støtte til andels-/ejerboligudgifter givet ud fra § 34, og § 34 omhandler kontanthjælp (via § 11 og § 25), så må det også betyde, at det kan lade sig gøre at få kontanthjælp i en sådan situation.... Ellers vil regler om tilbagebetaling jo være overflødige...
Så det er blot deraf, at der opstår en indirekte slutning. Det er ikke, fordi det som sådan er relevant. Det er på mange måder en sidebemærkning, der blot understreger, at loven hjemler en mulighed for at give kontanthjælp til borgere i ejer-/andelsboliger.
Jeg ved ikke om det gav mening - ellers må jeg prøve igen :D
Drenge drenge drenge tag det lige lidt med ro.
Sønnen betaler for fars brors andelslejlighed.
Det der sker er at sønnen "låner" pengene til fars bror = -150.000 kr.
Det vil sige fars bror har + 150.000 kr. Dette går så i 0. Dvs der er ingen formue.
Hvis sønnen bare "giver" pengene til fars bror så tror jeg faktisk endda de skal beskattes.
Men hvis man sætter det op som et lån på 150.000 kr fra søn til fars bror, så burde den var fin nok. Selv. skal der lige laves låne papir underskrives mv. så man overholder formalia.
Bemærk, at det betyder ikke, at broderen nødvendigvis skal betale hans kontanthjælp tilbage.
Det er kun i tilfælde, hvor kontanthjælpen er gået til renter og afdrag på boligen. I de tilfælde har kontanthjælpen jo mere status af et lån, da den bliver brugt til investering og ikke forbrug, og så skal den betales tilbage.
Nu vil jeg lige starte med at sige at jeg tager heller ikke den revisors ord for gode varer, på trods af jeg aldrig har mødt ham.
Men jeg tror måske at jeg har misforstået det der "tilbagebetalingsprincip".
Hvis du får 12k i kontanthjælp, så vil det altså kun være den del af kontanthjælpen som er gået til renter og afdrag som skal betales tilbage(en trods alt ikke helt uvæsentlig del).
Men når den skal tilbagebetales, er det så når man har fået job igen? Altså som om at du kommer til at skylde kommunen pengene? Ellers giver det i hvert fald ikke den store mening :)
Edit: Det lyder som en ide med lånet til broderen, det burde vel egenligt fungere?
Som Poketless er inde på, så kan man lave et rente- og afdragsfrit lån. På den måde kan broderen godt komme til at eje andelen. Det medfører bare nogle andre retslige situationer, som jeg ikke føler er intentionen i OP.
Der skal i så fald laves et gældsbrev, og det skal være et anfordringslån (dvs søn kan til hver en tid kræve gælden indfriet). Derudover må det ikke have karakter af en gave.
I det tilfælde bliver broderen ejer af andelen (IKKE sønnen). Derudover har vi et lån mellem broder og søn.
Det er jo så broderen, der står med eventuelle værdiudsving i andelen efterfølgende. For sønnen kommer ikke til at have noget med broderens andel at gøre. Han har bare lånt penge ud.
Så ja, selvfølgelig kan søn låne til broder, og broder kan så købe andelen (ligesom broder kan låne alle andre steder og købe, hvad han vil)... Hvis det er det, man ønsker, så er det formentlig fint nok. Det var bare ikke sådan, at jeg opfattede det :)
ZorroDk
Det er den eneste rigtige løsning som jeg kan se det.
Hvis alle formalia skal overholdes. For farens bror må ikke have penge på kontoen. Dvs. det mest korrekte vil være at sønnen opretter en konto som pengene skal bruges til andels indskud. Indskud bliver betalt af sønnen, lånepapir bliver lavet og så kører det.
Der hvor problemet kan opstå er hvis andelen på de 150.000 kr. bliver afdraget, så kan faderens bror ende med at betale kommunen tilbage (kommer lidt an på fra kommune til kommune), men de fleste kommuner acceptere betaling af renter til lånet, men ikke afdrag hvis aktivets værdi overstiger gælden.
Håber det giver mening.
Det var også derfor, at jeg vil have det til at være et rente- og afdragsfrit lån. Netop for at undgå eventuel tilbagebetaling af kontanthjælp pga førnævnte § 92 :)
Jeg er dog stadig i tvivl om det er det, familien ønsker (det der med at låne store beløb ud til perifære familiemedlemmer eller andre er ikke altid en super løsning. Hvad nu, hvis broderen ikke kan betale dem tilbage?), men det lyder til at du har ret. OP virker tilfreds med løsningen :)
Så har jeg fejlet med min rant. Der er noget at lære af til næste gang :)
Det behøves ikke være rentefrit, og jeg mener faktisk at det ikke engang må være rentefrit. Men det gør hellere ikke noget for de fleste kommuner har efter krisen sagt OK for renten, da renten er jo en del af "huslejen".
Well, nu står der jo direkte nævnt renter i § 92:
"Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen."
Så man skal nok passe lidt på med det :)
Det må i hvert fald godt være rentefrit. Så laver man det som et anfordringslån. Det kan der da ikke være noget galt i...
EDIT: Som nævnt her:
www.familieadvokaten.dk/emner/616.html
Man må ikke eje noget på kontanthjælp.. ( udover 10.000.-) hverken direkte ind indirekte..
samt simpelt indbo...
længere er den ikke.. så OP har ret...... !!!!
@nuller
Så du påstår, at det der står i § 92 i aktivloven bare er for sjov?
Det var alligevel satans. Sådan nogle drillegøjer, politikerne er. Laver love, der slet ikke betyder noget. Tak for lige at få det på plads :)
(Driller selvfølgelig bare, men man kan altså godt modtage kontanthjælp i en ejer-/andelsbolig, hvis man selv bor der, og der ikke er en betydelig friværdi i boligen - men bruges den til at betale selve boligen med, så risikerer man jo så at skulle betale den tilbage)
nuller skrev:
Man må ikke eje noget på kontanthjælp.. ( udover 10.000.-) hverken direkte ind indirekte..
samt simpelt indbo...
længere er den ikke.. så OP har ret...... !!!!
Aah, den er sådan set ret meget længere. Det er ikke nationen det her :(
Som udgangspunkt vil man sagtens kunne komme på kontanthjælp med ejerbolig eller andelsbolig, undtaget heraf er hvis man har en friværdi som kan belånes medens man stadig har økonomisk råderum til at blive boende.
Dvs. afviser ens penge- eller realkreditinsitut at belåne, som man ofte vil gøre til folk på længervarende kontanthjælp, så er der ingen ko på isen for at få kontanthjælp mens man ejer sin bolig eller andelsbolig.
Godkender penge- eller realkreditinstitut lånet i friværdien, men bliver det hermed for dyrt at bo der på en kontanthjælp vil borgeren stadig kunne bo der uden at belåne den faste ejendom.
Det er kun når kommunen beder borgeren om at belåne friværdien og hvis penge- eller realkreditinsitut godkender dette, samt borgeren stadig har råd til at blive boende at det er relevant at snakke om at borgern skal optage lån i friværdien.
Ellers er borgeren berettiget kontanthjælp, som alle andre, dvs. som ikke skal tilbagebetales.
Mere information fra Københavns kommune forefindes her: Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp
Mit bud, en andel med en værdi på 110k på en kontanthjælp vil få afslag om lån i friværdien, derfor bør han kunne få kontanthjælp, hvis ellers jeg har forstået OP korrekt, har ikke så friske øjne ;)
Poketless skrev:
Drenge drenge drenge tag det lige lidt med ro.
Sønnen betaler for fars brors andelslejlighed.
Det der sker er at sønnen "låner" pengene til fars bror = -150.000 kr.
Det vil sige fars bror har + 150.000 kr. Dette går så i 0. Dvs der er ingen formue.
Hvis sønnen bare "giver" pengene til fars bror så tror jeg faktisk endda de skal beskattes.
Men hvis man sætter det op som et lån på 150.000 kr fra søn til fars bror, så burde den var fin nok. Selv. skal der lige laves låne papir underskrives mv. så man overholder formalia.
Jeg har lige en enkelt tanke til det her...
Hvis broderen låner 150.000 kr af sønnen. Derefter køber han andelen for 150.000 kr.
Så har han ganske rigtigt 0 kr i "overskud", men såfremt sønnen ingen pant har i andelen, så er den jo stadig ikke belånt overhovedet. Så har den 150.000 kr i friværdi?
Så kan kommunen jo eventuelt kræve, at den først skal belånes (jeg ved ikke, hvor grænsen går). At han ved siden af har et lån på 150.000 kr uden sikkerhed er vel i den forbindelse irrelevant?
Min umiddelbare tanke er, at sønnen skal huske at have pant i andelen, så den ikke kan belånes yderligere. Eller i det mindste sikre, at man ved, hvor kommunens grænser går, så de ikke kræver, at man tager lån i friværdien. Men nu er vi ude, hvor jeg slet ikke er på sikker grund, så det er en ren tanke... :)
EDIT: HestenTonny's indlæg virker til at behandle den del meget godt :)
ZorroDk skrev:
@nuller
Så du påstår, at det der står i § 92 i aktivloven bare er for sjov?
Det var alligevel satans. Sådan nogle drillegøjer, politikerne er. Laver love, der slet ikke betyder noget. Tak for lige at få det på plads :)
(Driller selvfølgelig bare, men man kan altså godt modtage kontanthjælp i en ejer-/andelsbolig, hvis man selv bor der, og der ikke er en betydelig friværdi i boligen - men bruges den til at betale selve boligen med, så risikerer man jo så at skulle betale den tilbage)
jeg kryber sammen og giver dig HELT ret Zorro. ;) ..... du har nu nu ret 99,9 % i alt hvad du skriver. og... ja du har HELT ret i denne case også. ( nu jeg får mig tænkt om) .. .. ;) /sorry..
@OP
I kan lave et fake gældsbrev som siger broderen skylder xxx kroner til dig for lån til bil/bolig eller hvad i nu finder på. Man kan godt have aktiver, så fremt der er lige så meget gæld i dem som man har lånt. Bare husk at dater det noget tid tilbage.
Jeg havde en sag da jeg var på sygedagpenge, bliver uretmæssigt smidt af og må på kontanthjælp derfra.
Jeg har bil, og kommunen mener jeg skulle sælge den og leve af den de næste 6 mdr. Jeg havde i sin tid da jeg købte bilen lånt lidt penge af min far til den og vi aftalte den gang at beløbet bare skulle falde når jeg ville betale, eller når jeg solgte bilen. Senere hen eftergiver min far så lånet (det ved kommunen ikke). Men her kunne jeg dokumenter at jeg faktisk skyldte det i bilen som de mente var min formue. I brevet skrev vi også at beløbet altså skulle falde ved seneste ved salg af bil. Deraf havde jeg ingen penge hvis kommunen ville opretholde jeg skulle sælge.
Kommunen afviser i 1. omgang at det gælder ikke, da de ikke vil dække private lån. Det står der ikke noget om i aktiv loven. Om der står heller ikke noget om hvad privat lån dækker over. Kommunen mener at det er mellem folk, og banker er noget andet. Thats not true. Jeg ber dem om at henvise til loven hvor det står, det vil de ikke og den går i ankestyrelsen hvor jeg vinder med et brag, og Kontanthjælpschefen faktisk står og siger direkte op i mit ansigt at det er den mest forkerte dom han ever har set og at det vil han lave op. Jeg tror dog ikke chefen er særlig klog, da det nok at svært at lave noget om som ankestyrelse har truffet en beslutning om, men dem ville han ihvertfald gå til. lol.
Anyways, jeg nåede aldrig at komme videre end en sejr fra ankestyrelsen før den næste kom fra sygedagpenge om jeg kom på sygedagpenge igen.
Anyways, pointen er, at der er mange smuthuller.. Hvis man bare forbereder sig i tiden..