Kopiering af filer og indstillinger fra gammel PC til ny

#1| 0

Hej PN,

 

Jeg står i den situation, at min gamle computer kørere meget sløjt, og jeg er nødt til at opgradere nogle af de vigtigste komponenter i den. Dette indebærer nyt bundkort, CPU, RAM og sandsynligvis SSD. 

 

Det inkluderer også ny installation af systemet. Men for ikke at skulle igennem hele møllen om at installere alt jeg har installeret nu, og gemme/huske passwords, og alle de ting min computer belejligt gemmer for mig nu, leder jeg efter et program/en metode hvor jeg kan overføre alt nyttigt fra gammel PC til ny PC.

Jeg vil dog helst ikke ud i ghost image, da der er en del skidt i mit nuværende setup, som jeg godt vil af med.

 

Er der nogen der kender til en god metode eller et godt program til at gøre dette, uden at det tager mig måneder, før mit setup er næsten som nu?

14-10-2019 23:03 #2| 0

Den nemmeste måde er... at smide dine programmer ind forfra. Det andet bliver aldig helt godt - Sorry :(

 

15-10-2019 00:28 #3| 0

Ligger passwords osv. ikke i browsere?

15-10-2019 00:40 #4| 0
clrawe skrev:

Ligger passwords osv. ikke i browsere?

 

 Jo, men det var for at undgå at lave backup filer til en masse enkelte programmer, og kun lave 1 fil til gendannelse af det meste af mine indstillinger i de forskellige programmer jeg har installeret i dag.

 

Jeg er faldet over et program der hedder Laplink PCmover, som umiddelbart ser ud som om det kan nogenlunde hvad jeg gerne vil.

 

Nogen der har erfaringer med det, og om det har nogle begrænsninger man skal være klar over?

15-10-2019 11:36 #5| 0

Jeg kan umuligt forestille mig, at det bliver en god oplevelse at hive tingene med over på den måde.

 

Du bør ikke få din browser til at gemme dine passwords. Få en password manager i stedet - så bliver det også meget nemmere at formatere i fremtiden.


Mht. indstillinger i browseren kan de gemmes. Det nemmeste er nok, at du finder en vejledning på Google til den browser du bruger.

15-10-2019 11:48 #6| 0
nothing878 skrev:

Jeg kan umuligt forestille mig, at det bliver en god oplevelse at hive tingene med over på den måde.

 

Du bør ikke få din browser til at gemme dine passwords. Få en password manager i stedet - så bliver det også meget nemmere at formatere i fremtiden.

 

Mht. indstillinger i browseren kan de gemmes. Det nemmeste er nok, at du finder en vejledning på Google til den browser du bruger.

 

 PCMover har også en funktion, hvor man gemmer på et eksternt drev/usb i stedet - for jeg har jo netop ikke 2 computere på samme tid, da jeg jo opgraderer den gamle, og i øvrigt bruger et helt nyt SSD drev til installationen.

 

Men indstillinger i diverse programmer er jo noget der som regel tager lang tid - og hvis den tager dem fra registreringsdatabasen, er det vel OK.

Jeg ved godt, at man kan eksportere en masse data fra både outlook og chrome, og jeg har KeePass til mange af mine passwords - jeg ved bare, at når jeg trykker på knappen, er der bunker af ting, som ikke kommer med out-of-the-box, og så tager det måneder at få et system jeg vil være tilfreds med. 


Det er netop derfor jeg meget gerne vil bruge den tekniske hjælp der kunne være. Vi må da for fanden være kommet længere siden 90'erne, hvor man ofte brugte ghost-images, som jo dybest set bare er et snapshot af computerens opsætning lige nu.

15-10-2019 12:33 #7| 0

Hvad gør du når det går galt og ikke virker på den opdaterede PC?

 

Gør hellere som de andre siger og få bedre styr på din data. Så er du også bedre sikret den dag din computer måske går i sort eller bliver stjålet.

15-10-2019 13:06 #8| 0
wombart skrev:

Hvad gør du når det går galt og ikke virker på den opdaterede PC?

 

Gør hellere som de andre siger og få bedre styr på din data. Så er du også bedre sikret den dag din computer måske går i sort eller bliver stjålet.

 

Hvis det ikke virker på den opdaterede PC, er vi jo bare derude, at jeg er nødt til at installere programmerne alligevel, og lave indstillingerne selv - altså i den situation, som andre siger. 

Og hvor jeg så er nødt til at leve med en PC der ikke kører optimalt i de næste par måneder.

 

Altså er worst case, at PCMover ikke fungerer og jeg er nødt til at installere og opsætte det hele manuelt alligevel (så det vil altså kun være prisen af produktet jeg vil være sat tilbage), og best case, at det meste sker automatisk med PCMover, og jeg er klar på nogle dage eller 1-2 uger, fremfor måneder.

 

 

Men igen - alt andet er blevet nemmere med ny software siden 90'erne - hvorfor skulle der ikke være samme muligheder med ny installation af computer?

 

15-10-2019 13:43 #9| 0

Hvad er det du forventer at få ud af tråden? Vi siger alle, at det er en elendig idé, men du insisterer på at gøre det alligevel.

15-10-2019 14:42 #10| 0
nothing878 skrev:

Hvad er det du forventer at få ud af tråden? Vi siger alle, at det er en elendig idé, men du insisterer på at gøre det alligevel.

 

 Måske svar på de spørgsmål han stiller, kunne være et godt bud. Han spurgte ikke om det var en god idé, han spurgte efter den bedste måde at gøre det på.

15-10-2019 14:51 #11| 0
nothing878 skrev:

Hvad er det du forventer at få ud af tråden? Vi siger alle, at det er en elendig idé, men du insisterer på at gøre det alligevel.

 

Til at starte med var det for at få input til hvad mine muligheder var. Hertil svarer mange, at det sandsynligvis er det bedste, at gøre det hele manuelt, som man altid har gjort.

 

Da jeg så havde fundet nogle værktøjer der kunne være en hjælp, var mine spørgsmål, om nogen havde erfaringer med det. Hertil lader det ikke til, at nogen har erfaringer med nogen værktøjer, men folks generelle holdning til det, er better safe than sorry. 

 

Så egentlig ville jeg helst høre fra nogen der konkret kunne sige, at de har prøvet PCMover eller lignende værktøjer, og kan sige med erfaring fra brug af software, at det enten er noget lort, eller helt fantastisk, eller at det virker til noget, men at man skal være forbeholden overfor dele af produktet.

 

Velmenende råd, der hælder til "better safe than sorry" er da fine input, og giver mig da den viden, at det i hvert fald ikke er udbredt, at man i denne forstand bruger princippet "work smarter" - enten fordi det ikke kan lade sig gøre, eller bare fordi opgradering eller geninstallation af PC er noget man gør så sjældent, at man kan leve med den spildtid der vil være en sjælden gang imellem

Men det er jo mere en holdning, end decideret viden, som er det jeg efterspørger.

 

 

 

TL:DR version:

Jeg vil gerne høre om erfaringer med andet, end manuel geninstallation, som kan give mig lidt input til hvad man skal forvente af den slags værktøjer.

Redigeret af Torstens d. 15-10-2019 14:51
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar