Alle mennesker bliver fra tid til anden ramt af krampe i musklerne. Det er spasmer i musklens fibre, der får musklen til at trække sig sammen og blive hård og øm. En krampe varer ofte kun nogle sekunder til et par minutter, hvorefter den aftager. Kramper skyldes oftest, at musklerne ikke får ilt nok, og at der dermed ophobes giftige affaldsstoffer, der medfører kraftige muskelkontraktioner.Derfor ses de fleste kramper i forbindelse med sport eller anden fysisk udfoldelse. Dehydrering og skæv saltbalance kan ligeledes give kramper. Har man siddet eller ligget i længere tid med muskler i en skæv position, kan de have tendens til at krampe, når de tages i brug igen. Ofte er der ingen bagvedliggende årsag til krampen.Kramper kan forekomme i alle muskler men ses hyppigst i benenes muskulatur.Langt de fleste kramper er ikke tegn på sygdom, men hvis man er meget udsat for kramper i hvile f.eks. om natten, kan det være begyndende tegn på sygdom. Krampende smerter i læggen ved gang kan f.eks. være symptom på kartilstoppende åreforkalkning.
En krampe er en sammentrækning af en muskel, man ikke selv kan kontrollere. Alle kan få krampe. I de fleste tilfælde skyldes det ikke noget alvorligt, men ved hyppige natlige kramper eller krampe i læggen ved gang, bør man kontakte læge. Behandling under en krampe er udstrækning og massage.