Kom lige til at tænke over, hvor vidt jeg er tilfreds med at jeg er født og opvokset som dansker, eller om jeg faktisk hellere ville være født og opvokset i et andet land, under en anden kultur.
Jeg har nok egentligt altid betragtet Danmark som en form for "bedste land i verden at leve i". Hvilket jeg dog heller ikke vil mene er helt ved siden af, set fra et materielt synspunkt.
Men hvis du kunne havde været født og opvokset i et andet land, i en typisk familie for det land/eller relativt tilsvarende familie til den du selv er født i her hjemme(relativt set, ment i økonomisk sammenhæng - kort sagt: du havde haft det ligeså godt materielt set i det land du i stedet for Danmark, skulle være født og opvokset i, som du har haft her i Danmark).
Ville der så være noget/nogen land/e som du hellere ville havde været født og opvokset i end Danmark?
Personligt kunne jeg godt havde tænkt mig at være født og opvokset i en af de lidt varmere/sydlige stater i USA, da vi her i Danmark, alligevel lever vores liv igennem det land i stor grad. Så hvorfor ikke være en direkte del af det, hvis man samtidigt kunne leve med noget bedre vejr ;)? (dermed ikke sagt at jeg vil flytte der over og leve nu. Jeg vælger at bo i Danmark, fordi det nu engang er her jeg er født og opvokset, og har en del værdier tilknyttet)
Det skal lige pointeres at jeres familie i det land i vælger, vil være tilsvarende god/stor til den i har haft her hjemme, så dybest set er det blot kulturen/naturen omkring dig som er anderledes.
Kultur
Nu er jeg meget glad for fodbold, og kunne ikke tænke mig at være vokset op i et land som USA, hvor der ingen fodboldkultur er :)
Jeg tror jeg vælger Østrig - mest fordi jeg synes det er for fee at stå på ski, og det jeg savner mest i Danmark, er at der jeg ikke lige kan pakke skiene og så hurtigt komme til en skiløjpe uden at det skal planlægges lang tid i forvejen økonomisk og tidsmæssigt.
I mine øjne:
Er Danmark et fantastisk land. Langt størstedelen af alle mennesker her har det godt, og dem som har det svært får en chance, eller flere.
Vi har et sundt samfund med skoler, uddannelse, sygehuse osv.
Jeg synes det er fantastisk at en hvilken som helst dansk statsborger ikke bliver ekskluderet fra f.eks. hospitaler og operationer fordi de ikke har forsikring, godt nok kan ventetiden være lang, men alt i alt synes jeg vi Danskere kan være stolte af det samfund vi lever i og alle gavner til på hver vores måde.
De sidste år synes jeg dog at menneskers vilje til at hjælpe andre er stærkt faldende.
De fleste mennesker nu om dage er efterhånden ligeglade med at vise venlighed over for folk der har brug for det.
Ikke fordi jeg er hellig, men hver gang jeg har mulighed for at hjælpe en tilfældig person jeg møder så gør jeg det, for det kræver så lidt af mig og det giver en selv og vedkommende man hjælper en stor personlig tilfredsstillese.
F.eks. idag var jeg til et møde og gik udenfor for at ryge en cigaret, og en dame kom til at køre fast i noget sne/is og kunne ikke flytte bilen, så jeg skubbede den fri og hun blev rigtig glad, og hvad tog det mig? 10 sekunder?
Hvis flere af os havde den lyst til at gøre noget for andre, ligegyldigt hvilket køn, alder, hudfarve eller hvad de har, ville vores samfund blive meget bedre, og jeg har stor respekt for at andre også gør lignende ting som det jeg gjorde.
Jeg tror på Karma :o)
En ganske personlig holdning er at danskere generelt er glade for at tro, at den danske samfundsmodel, skolegang osv er den bedste i verden og i samme aandedrag at nedgoere andre landes ditto.
@pokerheh
Tror det kommer an på hvem du spørger.
Nu er du på et pokerforum, hvor jeg tror der er mange som synes den danske samfundsmodel med skyhøje skatter er langtfra forbilledlig.
Og folkeskolen har jeg personligt opgivet herhjemme.
Jeg føler mig ekstremt dansk for det meste. Det er lidt mærkeligt for jeg er ret langt fra Grundtvig Højskole-mentaliteten. Nogle få gange har jeg ingen idé om hvad der foregår og føler mig lidt outsider-ish (det ville nok ske oftere, hvis jeg boede i en anden dansk by end København).
Hvis jeg kunne vælge, hvor jeg var født ville det blive New York, London, Paris, (Vest)Berlin i den rækkefølge tror jeg.
Musikmæssigt ville jeg bytte vores kultur for den svenske uden betænkning.
Enig, men her skal vi nok igen se på folkeskolen.
I Sverige lærer alle børn at spille på et instrument i folkeskolen,
så stort set alle kan spille et eller andet.
I mine musiktimer i folkeskolen fik vi lov til at slå på en Xylofon når der var instrumenter indblandet, men ellers skule vi primært synge sange fra en sangbog.
Haha, var i så heldige.
Da jeg gik i folkeskole fik vi en triangel og en tamburin, og hvis vi var rigtigt heldige blev der smidt to bongotrommer i puljen!
Ha - nu har jeg haft chancen for at bo i de Amerikanske sydstaterne og man skal være lidt mærkelig for at ville bytte det ud med Danmark :)
jeg ville nok vælge Frankrig eller måske New Zealand, men kun hvis jeg absolut skulle vælge.
Umiddelbart ville jeg nok vælge London (hvis jeg skulle vælge). Synes det er en mega nice by, men nu har jeg også kun været der i 3-4 dage. Skal til Barcelona til sommer, men kan godt forestille mig at den by også er nice.
Well nu har jeg prøvekørt London de sidste 1,5 år, og jeg er på vej tilbage til det mørke midtjylland med ro i sjælen, men sådan er vi jo så forskellige.
Jeg har også tidligere boet i spanien (kortere periode), og det tror jeg egenligt også ville blive mit valg udfra OPs kriterier.
Som verden rent faktisk hænger sammen, så er det blevet DK permanent fra nu af..... Tror jeg nok...
@Zaphod2000
Det kan godt være at det så bare er mig der er blevet blændet en smule af de mange Hollywood film, hvor man ser hvor fantastiske og solrige alle dage er i USA.
Kunne bare godt tænke mig at være opvokset med at tale engelsk, og så er USA blot det land jeg helst ville befinde mig i. Måske har jeg bare for mange fordomme overfor England og des folk.
Det er også en af mine tanker Ductor, samt at befolkningen er blege og taler med irriterende accent.
Interessant tråd OP...
Har boet i England som barn og har familie, som jeg regelmæssigt besøger derovre, og ja, USA > England. Umiddelbart tænker jeg stater som Californien/Washington på Vestkysten eller Massachusetts/New York på Østkysten grundet de mere liberale holdninger, høje uddannelsesniveauer, og, især i Californiens tilfælde, blandingen mellem sprudlende byliv og storslået natur. Har dog kun været på østkysten indtil nu.
Kan det passe, det kun er vestlige lande, folk er interesserede i? Med samme materialistiske velstand kunne lande som Nepal, Bhutan og Japan være enormt interessante at vokse op i IMO.
Well, ved ikke om jeg ville bo i de sydlige stater i USA. Jeg har boet et år i Dallas, Texas som udvekslingsstudent dengang jeg var 15-16 år.
Det vat naturligvis super fedt, men tror hellere jeg ville bo i Californien. Det er the shit ;-).
Hvis vi blot snakker om at vokse op kan jeg paa intet tidspunkt forestille mig at det er fedt at vokse op i London, selv i de mere mondaene omraader.
Der vil jeg umiddelbart tro at byer som Firenze, Barcelona osv (selv KBH) goer det meget bedre.
Det er jo straks en anden snak hvor man kunne taenke sig at bosaette sig senere i livet - og dette aendrer sig jo konstant. Jeg har f.eks selv indtil sidste aar boet i London, hvilket jeg syntes var helt i orden. Nu hvor jeg er blevet far er London et af de sidste omraader jeg ville bosaette mig i.