Kære Pokernet
Min bonusdatter og hendes kæreste er blevet tilbudt en andelslejlighed på Østerbro. Lejligheden er på 160 kvm. Lejligheden koster 2,7 millioner kroner. De har en lejlighed på Amager, og har en køber til denne. Salget af lejligheden vil give dem ca. en million i hånden.
Begge er i arbejde. De er begge udlærte tjenere, og hun er booker på en michelinrestaurant i København. Deres indkomst er på ca 60k brutto om måneden.
De har kontaktet en bank med henblik på at låne 1,7 millioner, da de har 1 million i hånden fra deres lejlighed. De fik at vide af banken, at de skulle spare 10k op om måneden i 6 måneder, for at vise at de kunne spare op. Så ville banken gerne låne dem pengene.
Nu er der gået 6 måneder, og de har sparet 60k op, men bankrådgiveren siger nu, at de skal spare yderligere 5k op om måneden i seks måneder.
De har snakket med sælger om eventuelt at leje sig ind i lejligheden i 6 måneder før køb, hvilket han ikke er afvisende for, men det er ikke en optimal situation, da han jo kan skifte mening, eller sælge til anden side.
Mit spørgsmål til det altvidende Pokernet er nu. Er det normal praksis fra bankens side, eller sidder der eventuelt en bankrådgiver her på Pokernet, som kunne tænke sig at tage en snak med dem.
Sealand
Lån til andelslejlighed
Jeg er ikke bankrådgiver, men min kæreste og jeg kigger selv på hus pt, og har kontaktet 3 forskellige banker med henblik på lån.
Henholdsvis den bank min kæreste har i forvejen og to øvrige.
Min kærestes bank stiller ikke krav, men én af de andre havde også som krav med 10K om måneden for at “vise man kan finde pengene i sit nuværende budget”.
Vi har dog for nuværende ikke fundet huset, og har heller ikke dialog med andre banker end min kærestes pt - så ved ikke om banken med 10K kravet ville komme med et nyt krav, hvis vi gik med dem.
Så tror det er meget forskelligt fra bank til bank.
jeg ville personligt foreslå dem og høre 1 og gerne 2 andre banker om hvad de kan tilbyde.
@Sealand
Lidt opklarende info:
Bankerne skal, i modsætning til tidligere, ved andelslån kreditvurdere ud fra den samlede gæld - andelshavers banklån samt den forholdsmæssige del af foreningens gæld.
Det gør at det der ligner en formssag at godkende - 1,7 mio til par med årsindkomst på 720k desværre er lidt tungere.
Bankens handlemåde her er ikke god, og kan kun anbefale at shoppe rundt, evt mybanker.dk
I øvrigt et tip hvis alt andet glipper:
Skriv under på køb af andelen med finansierings forbehold, og gå i et par banker og sig i har købt.
Så er de som regel lidt mere sultne.
Sidst - forsøg evt Sparekassen Danmark, de virker ret sultne for tiden
som hostrup , prøv andre andre banker f.eks og det er ikke en joke FRØS sparekasse.
Har et famiiemedlem der lige har fået lån til andel hos Frøs , må indrømme jeg ikke var helt skarp
på det tidspunkt , men renten var 4,?.
må lige skynde mig at sige , at jeg ingen ide har om hvad lånebeløbet var.
Korrekt men samtidig er det måske også lidt en bjørnetjeneste bare at lade folk løbe en bolig som er langt dyrere end deres forbrug sidst 6/12 måneder. Der kan selvfølgelig være god forklaring herpå og ting man kan trække ud og vælge fra fremover. Men det er jo ikke for at være en træls rådgiver at kunderne bliver bedt om at vise det.
Dog ekstremt dårlig stil og ret uprofessionelt at jeres rådgiver trækker i land og ændrer vilkårene. Det havde jeg aldrig gjort og så må jeg bare sige jeg havde lavet en fejl og så ville de selvfølgelig få lov at låne pengene. Så må det worst case give en rød rapport.
En anden gang så få kravene på skrift... det har de nok lært nu