Lækker forret som kan tilberedes i forvejen?

#1| 0

Har I nogen gode bud?

3 retters menu til 4 personer.

Hovedretten består af grillet oksemørbrad med hvidløgskartofler og grillede grønsager.

Desserten bliver en lækker chokolademousse med bærsirup.

men hvad skal vi have til forret? Det skal kunne tilberedes på forhånd, da vi bliver lidt presset på tid og vi ikke gider stresse rundt.

03-08-2010 16:36 #2| 0

Er personligt helt vild med fisk:

www.magasinetmad.dk/Madskolen/Forret/0806-Lakseroulade%20med%20dildcreme.aspx

Smager dejligt, kan laves og derefter stilles i køleskabet :)

03-08-2010 16:56 #3| 0

Hva med noget lakseroulade med en let salat til?

03-08-2010 17:01 #4| 0

Icebergsalat, Honningmelon, ristede pinjekerner og kæmperejer marineret efter egen smag. Dressing efter eget valg. Godt brød dertil

Bliver ikke mere simpelt, og smager fantastisk

03-08-2010 17:09 #5| 0

@Razga

Tjek mit link :D

03-08-2010 17:12 #6| 0

Melon m. parmaskinke, eller bruschetta.

03-08-2010 17:12 #7| 0

Hehehe jeg ville også forslå lakseroulde.

Det altid et hit

03-08-2010 17:38 #8| 0

Lakse roulade + 1000000. Tastes sooo goood. - Indsæt Homer der savler- Must have soon.

03-08-2010 17:44 #9| 0

altså .. min totalt oldschool kyllingesalat i karrydressing er altid et hit + den kan spises som sandwichfyld, pålæg på rugbrød eller som hovedret m. brød og salat til hvis man laver en stor portion :)
Den er så lækker som forret, at jeg flere gange har oplevet gæster spørge efter mere forret, for det ville de (næsten) hellere have end grillet oksemørbrad..

Luksus hønsesalat
1 kylling koges ved svag varme til den er så mør, at kødet ”bare” falder skilt ad.
Brystfilétter kan også bruges men det bliver mest smagfuldt, hvis man bruger kødet fra en hel kylling.

Dressing:
2 dl. Cremefraiche
1 dl. Mayonnaise
lidt sød sennep
2-3 tsk. karry
salt og peber
lidt citronsaft
evt. lidt sukker

Rør dressingen sammen og smag til med krydderierne.

Fyld:

2-3 stilke fintsnittet blegselleri
1-2 RØDE æbler m. skræl. Æblet/æblerne skal skæres i fine små tern.
2-3 ringe ananas i små tern.
Kogt, afkølet kyllingekød i små tern/ stykker.

Rør dressingen sammen og tilsæt grøntsagerne. Derefter tilsættes kyllingekødet og ananasen. Hønsesalaten skal være ret fast og med masser af fyld. Dressingen skal kun lige kunne holde sammen på fyldet.

Smager skønt som forret anrettet på ruccolasalat, ananasringe og med røde æbler skåret i skiver og vendt i citronsaft med lidt sukker i som garniture.

03-08-2010 17:46 #10| 0

200 gram rå laks
200 gram røget laks

Skæres i små tern blandes med lidt cremefrachise,dild,citron, salt og peber. Stilles på køl.

Rist nogle skiver brød når gæsterne kommer og top det med laksen.

03-08-2010 17:50 #11| 0

- 100000 til alt hvad der har med fisk at gøre :D

03-08-2010 18:01 #12| 0

+1 til granaten :D

03-08-2010 19:29 #13| 0
OP

Flere lækre forslag og jeg savler allerede, desværre ingen der rigtigt hitter endnu. Lakseroulade er også en af mine favoritter, den forret bliver dog altid lavet af venneparret vi skal have på besøg.

Prangstars forslag ville jeg elske, desværre er der en som rynker på næsen af alt hvad der har med rå fisk at gøre.

Keep em coming!

03-08-2010 20:28 #14| 0

Rejecocktail.

Måske lidt kedeligt, men det smager sgu godt. ;-)

03-08-2010 20:30 #15| 0

Nachos ;)

03-08-2010 21:46 #16| 0

Enkelt, billigt og lækkert:

Ananasringe med hønsesalat pyntet med lidt grønt og et par tomatbåde. Hertil flute eller groft brød.

03-08-2010 21:51 #17| 0

Bøffelmozzarella som du ælter sammen med salt, peber, lidt olie, småtskåret chili og lidt springløg. Sættes på køl.

Når gæsterne er kommet skæres nogle skiver godt brød og osten lægges over og kommer i ovnen. Når det er kommet ud kan det eventuelt toppes med nogle skiver frisk sød tomat og bresola.

03-08-2010 21:55 #18| 0

@eskeman

Den opskrift på hønsesalt tuznelda skriver er god, lavede den selv uden selleri og valgrift med annanas lad mig bare sige det tog kun age at spise 6 kg af den, dog 15 mand..

03-08-2010 23:44 #19| 0

@panther

jeg kan slet ikke forestille mig at lave hønsesalaten uden selleri .. ananasen er bare "festligt" som forret, men selleri er da essentielt. Der skal der noget skarpt og friskt til for at smagen er perfekt :)

Men ellers har du ret .. det er en skøn, skøn hønsesalat, som der aldrig er "nok" af, selvom man laver en kæmpe portion :)

03-08-2010 23:47 #20| 1

Hvorfor er det, at folk altid skriver "godt brød"? Er det for at understrege, at det ikke skal være det halvmugne franskbrød, som man har glemt i skabet i en uge?

04-08-2010 00:42 #21| 0

Tunmousse

2 dåser tun i vand
200 gram blødt smør
1 dl creme fraiche 18
2 tsk citronsaft
½ tsk groft salt

Tilbehør:

Hvidløgsbrød
tomatbåde
lime både
2 avocado
salat til pynt
Dild

Dressing:
2½ dl creme fraice 18
1-2 fed hvidløg
1-2 tsk citronsaft
salt og peber

Fremgangsmåde

Hæld vandet fra tunfisken og mos tunen med en gaffel i en stor skål. Kom det blødgjorte smør op i skålen sammen med salt, creme fraiche og citronsaft. Brug el-piskeren til at røre det godt sammen.

Læg et stort stykke madfilm ned i en form, fyld tunmoussen i og luk til med madfilm. Den skal trække i 7 timer før den serveres.

Anret tunmoussen på tallerkner og pynt med tomatbåde, limebåde, ½ avocado skåret i skiver og 1 spsk dressing. Læg et par friske dildkviste ved.

Server med hvidløgsbrød.

04-08-2010 00:43 #22| 0

Hvis der er ananas i en ret er det en dessert - og det kan ikke diskuteres overhovedet er jeg bange for !

Derudover mener de fleste Zaponomer at selv disse desserter under alle omstændigheder ikke er egnet til menneskeføde - igen grundet ananas'en. En frugt som ellers selv har forsøgt at advare os mod at spise den ved at udvikle pigge på ydersiden.

04-08-2010 00:44 #23| 0

Cebiche ... (link: www.webopskrifter.dk/madopskrifter/874/ ), men den opskrift har alt muligt ubrugeligt. Skær ned til basic, så har du en lækker og nem smagsvækker til forret. (Du kan med succes lave den aftenen før).

04-08-2010 01:07 #24| 0
hotstart.dk/Opskrifter/ViewRecipie.aspx?id=751

I stedet for acocadoen som den står i opskriften er det bedre at skære den i tern lige inden serveringen, og blande den med rejerne.

Server den med en dressing (har en der er perfekt hertil, men ikke lige ved hånden, så sig til hvis det har interesse) samt brød.
04-08-2010 03:23 #25| 0

@nothing

LOL :D har også selv studset over det.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar