Langtidsbets sæson 14/15 (bookies)

#1| 0

Der eksisterer en glimrende tråd allerede angående interne bets mellem brugerne for sæsonen 14/15!

Jeg synes det kunne være interessant med en tråd, hvor vi deler bets for sæsonen 14/15, som vi har fundet hos bookmakerne!

Personligt har jeg fundet værdi i følgende bet på Betsafe:

Atletico Madrid: Over 70,5 point @1,86

Atletico Madrid har solgt 3 spillere, som alle var en del af ryggraden på Atleticos hold sidste sæson! Felipe Luis, Costa og Courtois havde en kæmpe indflydelse på deres imponerende sidste sæson, hvor holdet som sagt vandt Ligaen og nåede CHL-finalen!

Sidste sæson nåede de 90 point, og det er min umiddelbare vurdering at de overperformede sidste sæson samt havde marginalerne på deres side i flere kampe!

Jeg forventer dog stadig at holdet skraber mere end 70p sammen i den følgende sæson grundet følgende årsager:

1) Samme organisation! Succestræneren Simeone og hans bagland fortsætter! De tilbageværende spillere kender hans system til fingerspidserne, og ved hvad der kræves af dem!
2) Gode indkøb! Holdet har tabt vigtige spillere, men på papiret har de hentet glimrende erstatninger! Griezmann, Mandzukic og Correa som erstatning for Costa og Villa, Siqueira i stedet for Felipe Luis og slutteligt Moya samt Oblak som erstatning for måske det største tab, målmanden Cortouis!
3) Vinderkultur! Holdet har hentet 90p og 76p de seneste sæsoner, og har efter min mening etableret sig i den spanske top!

Del endelig de sæsonbets, som I finder value i :)


← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar