Hej PokerNet,
Jeg er i fuld gang med at planlægge en tur til Las Vegas hvor den i ca. 3 uger skal stå på small stakes grind - såvel tours som cash games. En sådan tur har været på tegnebrættet (det mentale!) i nogle år, og nu er muligheden så opstået. Jeg forventer ikke det er noget jeg vil kunne gøre til en vane så derfor skal den naturligvis have det bedst mulige skud - såvel i forhold til optimal forberedelse, BRM etc etc - det er her PokerNet kommer ind i billedet. Således kunne jeg godt bruge et par råd fra mere erfarne Pokernettere, først og fremmest i forhold til indkvartering men naturligvis også game selection etc etc.
Turen skal løbe af stablen fra 22./06.-13./07.- 2018 og hvis der er interesse for det, kunne jeg sagtens finde på at sende lidt beretninger hjem omkring hvad jeg kommer ud for undervejs, HH's, beretninger fra live-sessions, pic's etc - i håb om så til gengæld at kunne trække på PoketNets ekspertise til gengæld.
Lidt baggrundsinfo: Jeg har spillet poker såvel live som online i ca. 15 år. Jeg tog for flere år siden en beslutning om, at jeg fremover primært ville spille live da jeg her sædvanligvis ender oppe i de fleste af mine sessions på small stakes cash (5-10DKK + 10-20 DKK) samt small til mid-stakes turneringer - noget man bestemt ikke kunne sige om mine online-sessions. Turnerings-mæssigt, har jeg cashet i 1 af 3 spillede Unibet Opens, jeg har vundet Ladbrokes Søndagsturnering (dengang der var noget der hed det - og jeg stadig forsøgte mig online....) og selvom det givetvis skal tilskrives en ufattelig (positiv) varians, så har jeg de seneste 3 sommerferier deltaget i en turnering, og hvert år vundet et beløb stort nok til at dække ferien for jeg selv og resten af familien (San Remo, Nice og London).
Nu er jeg helt med på at 3 svaler ikke gør nogen sommer og jeg udleder på ingen måde nogetsom helst herfra - mest af alt tilskriver jeg det måske bare positiv varians, men lidt sjovt er det da - og ihvertfald har det gjort det nemmere at overtale fruen til at jeg nu endelig skal give tingene det skud som jeg længe gerne har villet.
Nå, det var ikke en salgs-tale der skulle lires af - istedet tilbage til de ting jeg lurer på - :
Hvilke overvejelser bør jeg gøre mig i forhold til indkvartering på en sådan tur - jeg er ikke kræsen, men er omvendt også blevet for gammel og sær til hostels osv. Jeg ser på nettet at man kan finde en del fornuftige alternativer til omring 300 usd / nat - er det muligt at finde billigere alternativer som stadig tilgodeser at jeg har rundet de 40 og at jeg som familiefar ikke går på kompromis med min nattesøvn når nu jeg endelig har fået 'løbe-pas' hjemmefra!? :-)
Game Selection, jeg hører at eksempelvis The Venetian skulle have nogle ret saftige 1-2 NLHE-spil, især i weekenderne - er der nogle som kan bekræfte dette - eller måske har PokerNet endnu bedre forslag!? Hvor finder jeg de bedste turneringer (Buy-in usd 50 - usd 500).
Logistik: er det bydende nødvendigt at bo tæt på Strip'en eller hvordan ser PokerNet dette - vil nødig være tvunget til at sætte et decideret commute-budget af til f.eks. taxi's / uber etc. - og har ingen ide om afstande derovre!?
Glæder mig til feedback og til en tråd med forhåbentlig masser af aktivitet de næste par måneder.
På forhånd mange tak for al hjælp og feedback! :-)