Layover før jeg rammer USA, hvor lang tid?

#1| 0

Jeg skal flyve til Seattle engang efter jul. Det bedste fly jeg har fundet har kun 1 stop både ud og hjem. Men jeg er i tvivl om jeg har for kort tid til den første mellemlanding.

Jeg ankommer i Frankfurt 9.05 og skal flyve mod Seattle 10.15, dvs 1.10 til at nå det. Er dette nok når man skal til USA med alle deres sikkerhedsprocedurer osv?

03-11-2009 12:53 #2| 0

Lyder som et sats, ydermere kan der jo ofte påregnes forsinkelser på afgange således du ikke engang ankommer 09.05!

Helt sikkert andre der er klogere på emnet, var blot min mening :-)

03-11-2009 12:54 #3| 0

Mener normalt sikkerhedsprocedurerne er når du lander i USA. Det var i hvert fald tilfældet da jeg fløj Kbh. --> Atlanta.

Men det kan selvf. være forskelligt andre steder.

03-11-2009 13:00 #4| 0

Det kommer vist meget an på størrelsen af lufthavnen i Frankfurt og afstanden fra ankomstgaten til afgangsgaten.
For umiddelbart har jeg ikke oplevet den store forskel på sikkerhedskontrollerne i de europæiske lufthavne ved USA som destination sammenlignet med en hvilken som helst europæisk destination. Kontrollen begynder først for alvor i flyet, og når du sidenhen rammer det amerikanske fastland.

Problemet ville imidlertid være større, hvis mellemlandingen var et sted i USA.

Du har dog ret i, at 1.10 ikke er alverden, og hvis der er en lille forsinkelse på flyet og kø ved paskontrollen, kan det muligvis komme til at knibe.

03-11-2009 13:04 #5| 0

Frankfurt lufthavn er rigtig stor, så meget ved jeg :-)

Men hvis man breaker det op har jeg 1 time og 10 min til: At dække eventuelle forsinkelser på mit fly, komme til den nye gate, gennemgå en paskontrol og så selvfølgelig være ved gaten 10-15 min før afgang.

Er i enige eller er der noget jeg mangler?

03-11-2009 13:07 #6| 0

sidst jeg havde et connecting flight i Frankturt tog det 1.45 at kommer fra A-b på trods at jeg gik direkte og i pæn fart så syntes det er lidt af et gamle kun med 1.10

03-11-2009 13:11 #8| 0

Alle sikkerhedsprocedurer foregår først i USA efter ankomst :)

03-11-2009 13:11 #7| 0

Altså hvis du booker ved 1 firma, så har man "krav" på, at man kan nå det. De sagde til mig, at de simpelthen ik kunne booke rejsen, hvis man ik kan nå det.Så dem du booker ved, mener godt at du kan nå det. Sådan har jeg i hvertfald forstået det. Da jeg fløj til USA tog det ingen tid, FØR vi landede i USA hvor det så tog et par timer, så vi missede flyet videre.

03-11-2009 13:21 #9| 0

Det med at gennemgå en paskontrol skal muligvis modificeres. I Amsterdam gik jeg - så vidt jeg husker - igennem 2 eller 3, og hvor der ved den ene var en kø på ca ½ time.

Og at man har krav på at skulle kunne nå det, kan være svært at give, da flyselskaberne jo ikke kan forberede sig på eventuelle forsinkelser, køer ved paskontroller osv.

Hvis muligheden er der, ville jeg foretrække minimum 1½ time og nok snarere 2.

Sidst jeg mellemlandede havde jeg vist ca. 1.20-1.30, og det blev "nået" efter dørene til gaten var blevet lukket.

03-11-2009 13:30 #10| 0

Hehe, jeg skal måske lige tage lidt mere tid lyder det til... Så skal jeg bare så tidligt op :-(

03-11-2009 13:33 #11| 0

Ok, der bliver nævnt mange forskellige ting her :

1. Det der gælder når du har booket billetten som 1 rejse med transfer er at HVIS du ikke når dit fly så sætter de dig på næste fly uden at du skal købe ny billet. Men det kan stadig være surt at misse sin connection - man kan risikere først at komme videre næste dag. Men du skal altså ikke selv betale en ny billet som det er tilfældet hvis du selv har booket de to dele af rejsen individuelt. Så er det nemlig dit eget ansvar om du kan nå det istedet for flyselskabets.

2. Når skiftet er i Europa har du den store fordel at du ikke skal have bagagen ud og gennem fortoldning som man skal når skiftet sker i USA.

3. Du skal stadig gennem en masse sikkerhedskontrol og paskontrol i Frankfurt så at sige at ALLE sikkerhedsprocedurer foregår i USA er forkert. Du flyver jo principielt mellem "åbne grænser" fra DK til Tyskland så der kan man flyve på sit kørekort :) ... når man skal i nærheden af et fly til USA gælder langt strammere kontrol - og det bliver i Frankfurt.

4. 1 time og 10 minutter er det strammeste - det kan godt lade sig gøre og som andre nævner ville de ikke booke det hvis det ikke kunne lade sig gøre. Men der skal ikke meget forsinkelse til og da du flyver om vinteren ville jeg personligt foretrække længere tid til skiftet.

5. Skal du på ski ? Misundelig er man så ! Ellers overvej det :)

03-11-2009 13:41 #12| 0

SAS flyver direkte Kbh -> Seatle.

03-11-2009 13:42 #13| 0

Tror osse det bliver rigtigt presset, det tog lang tid sidst jeg var i frankfurt.
Uden at jeg ved noget om det, kunne jeg osse forestille mig at der er større chance for at din bagage ikke når med når du ikke har længere tid i frankfurt.

03-11-2009 13:44 #14| 0

@Zaph

Tak for et detaljeret svar!

Jeg skal lidt af hver. Primært er det afslapning med 2 venner fra studiet, hvor jeg afstresser, læser bøger etc.

Men derudover skal vi være i Seattle et par dage, holde nytår i Vancouver, og derefter til Vancouver Island hvor en ven bor. Her skal vi bare hygge og så opleve lidt af hvert, f.eks. sejle med spækhuggere og hvaler, ud og finde bjørne og pumaer (de andre vil nok bare vandre, men jeg har en skjult agenda) og mon ikke vi så nupper en uge i Whistler. Vi har vist nok en hytte til rådighed der.

Så jeg glæder mig helt vildt, omend jeg frygter at mit primære mål ikke bliver opfyldt :-)

03-11-2009 13:51 #15| 0

@Asger_b
"SAS flyver direkte Kbh -> Seatle."

Det gjorde de - men de møghunde har lukket ruten :(

@Turbo
Go tur - det lyder lækkert. Det er bare et lækkert område. Hvis du er til Snowboard så kan jeg kun anbefale at besøge "Snowboard Connection" i Seattle inden i evt. tager nordpå - fantastisk udvalg - ekspert personale - og priser i devaluerede dollars.

Jeg har været på hvalsafari fra det der hedder San Juan Islands - som ligger lige syd for Vancouver Island- super tur.

Er selv i Seattle i starten af December ... men når nok desværre ikke at komme på Snowboard :(

03-11-2009 14:16 #16| 0

@op

nej, det er ikke nok. alt for stor chance at tage. Har været i frankfurt 6-7 gange og sidste gang med den dårligste oplevelse.

Jeg ville tage 2 timer i den lufthavn når du skal skifte til USA-fly.

Husk endvidere at du skal have en returbillet. Er det ikke med samme selskab du har returbilletten skal du have den på papir.


Jeg ankom for 3 uger siden til frankfurt fra kbh og havde 3 timer og 10 minutter fra jeg skulle lande planlagt til mit vegas fly afgik. Frankfurt har ekstrem mange fly så over halvdelen skal have bus ind til terminal. Fly var 20 min forsinket og det tog måske 15 ekstra med bus for at komme til terminal. Så jeg havde 2.45 da jeg kom til terminal. Man kunne ikke se hvor min gate var før 2 timer afgang. Jeg var ved gate omkring 1.40 før afgang. Hele flyet , condor afgang som er lidt noget møg, havde ikke boardingpas så de skulle stå i kø ved gaten for at få det. Jeg stod forrest i køen. Jeg havde ikke nogen retur billet hjem fra vegas. Har jeg gjort før uden problemer. Jeg kunne ikke få boardingkort. Jeg måtte fare 30 min igennem lufthavn for at købe billet hjem jeg alligevel ikke brugte.
Jeg nåede det med 5 min igen før gate lukkede. De lukker jo ofte en del tidligere ved de store usa-fly, ofte 30 min før. Altså. Husk retur billet ;=




Iøvrigt, den der som bliver nævnt med "det kan godt lade sig gøre og som andre nævner ville de ikke booke det hvis det ikke kunne lade sig gøre" er ikke korrekt. Der er fejl i søgemaskiner og de tager ikke forbehold for utrolig mange ting såsom tid på dagen, weekend, højtid, gateafstand, lufthavnrenovering, middagspauser, udvidet sikkerhedstjekdag osv osv . Men de hænger på evt ekstrabillet, men det er jo forsåvidt ligegyldigt.

Har du først prøvet at bruge en dag eller 2 i en lufthavn tager man altså lige en ekstra buffermargin.

03-11-2009 17:30 #17| 0

Som Jannick skriver så er det sjældent nok i Frankfurt. Man skal meget ofte igennem flere sikkerhedstjek i Frankfurt, da den består af en masse små skodterminaler.

Den direkte rute er nedlagt, så sørg for mere tid eller flyv over London f.eks.

03-11-2009 18:19 #18| 0

Tænk også på, at det ikke bare er dig der skal nå det.. Din baggage skal jo helst også nå med det nye fly :)

03-11-2009 19:00 #19| 0

Har ikke lige laest alles posts, men jeg flyver en del og ville aldrig turde satse paa at naa et fly 1t 10min efter at have landet, dertil kan alt for mange ting gaa galt (her kan naevnes at saa vidt jeg ved har Ryanair Europas bedste statestik i forhold til landinger til tiden paa lige over 90% - dvs naesten 10% stadig er forsinket hos dem).

03-11-2009 19:59 #20| 0

Vil også mene, 1:10 er lige presset nok for at nå dit fly.

Tjek evt. Iceland Air. De flyver også til Seattle/Vancouver - og mener de kører kampagne for tiden.

@ Z2K

Går den med kørekort vs. pas ikke kun i Norden? Tvivler meget på, at de vil sætte dig på et fly til Frankfurt med USA som endestation på dit glatte ansigt og et kørekort.

03-11-2009 20:23 #21| 0

@lilleclown
Nej, man kan ikke flyve til USA på sit kørekort :) - min pointe var bare at man kan flyve rundt i det meste af Europa på det - så der er altid det ekstra sikkerheds/pas check når man skifter til et USA fly i europa. Der er jo andre med flyet til Frankfurt som ikke nødvendigvis skal til USA.

Jeg har fløjet til både Tyskland og Frankrig på mit kørekort, men det kniber ind imellem med at bruge det på hjemturen - så har jeg selvfølgelig passet.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar