Min kæreste og jeg har søgt om optagelse på kandidaten på KU til sommer, og er pænt sikre på at blive optaget. I den forbindelse skal vi, ligesom tusindvis af andre mennesker, forsøge at finde en lejlighed at bo i. Jeg vil høre om PN har nogle gode råd/tidligere erfaringer til at finde noget - på den ene eller anden måde.
Vi er begge medlem af DJØF og er skrevet op til lejligheder via findbolig.nu. Derudover er vi skrevet op til Kollegiernes Kontor, som har nogle mindre kollegielejligheder til to personer. Derudover forsøger vi selvfølgelig at trække på vores (meget) sparsomme netværk i KBH.
Vi er åbne over for alle områder af byen og er meget fleksible i forhold til overtagelsestidspunktet, størrelsen på lejligheden osv. Vi håber på at kunne finde noget til max 9.000 kr. om måneden. Skulle nogen herinde fra have en kontakt til en, der kunne sætte os i forbindelse med noget kvitterer jeg gerne med 500 kr. til vedkommende.
Vi er ikke interesseret i at købe noget mens vi er studerende.
Alle inputs er meget velkomne!