Lejligheder på Malta

#1| 0

Hej alle,

Jeg ved at mange i øjeblikket overvejer, at flytte til Malta for at drive deres poker karriere hernede fra - og det er som udgangspunkt ikke nogen dårlig ide. Systemet er venligt stemt overfor kortspillere, vejret er godt osv. (alle fordelene er dækket i andre tråde om emnet).

Jeg har også lige skrevet om dette i en anden tråd, men mener at ideen fortjener sin egen. Fortina Hotel (som er et af øens bedste - 5 stjerner) har valgt at indrette og leje flere etager på hotellet ud som lejligheder. Jeg så for et par dage siden de her lejligheder og tænkte, at de var oplagte at leje ud til pokerspillere. For det første kan danskerne få praktisk talt en hel etage for sig selv (tvivler dog på, at der er så mange, men en sektion ville også være cool), så man er omringet af ligesindede. Samtidig er der rengøring og en masse andre ting inkluderet.

Som en start kunne dette være et godt sted at bo, da man slipper for at skrive under på en kontrakt, der binder en i 12 måneder (som er meget normalt på almindelige lejemål), man kan smutte hurtigt, hvis man finder ud af at Malta var en fejl eller hvis man går stuck etc.. Kort sagt har man de samme fordele som man har på et almindeligt hotel og hvis man efter 6 måneder finder ud af, at Malta bare er the nuts og man vil have en større lejlighed, så lejer man selvfølgelig bare en på normal vis (eller køber hvis man er til sådan noget griseri).

Prisen er ikke latterlig, men det er selvfølgelig dyrere end en normal lejlighed, da man får en række services med (rengøring, adgang til lækker pool, ingen el/vand udgifter, fleksibilitet osv..). Ja, man kan til og med få en ordning med lækker mand inkluderet, hvis det har interesse.

Jeg vil prøve at få en pris på de her steder ASAP, men det hjælper nok, hvis jeg kan fortælle lidt om interessen (altså om vi snakker om 2 interesserede eller 20 - det vil nok influere prisen en smule).

Så skriv en PM, hvis det er interessant. Location er selvfølgelig 5 ud af 5.

/Mikael

PS: Jeg har ingen direkte økonomisk interesse i projektet.

10-07-2010 12:06 #2| 0
"Ja, man kan til og med få en ordning med lækker mand inkluderet, hvis det har interesse."

lol! Er det dig selv, du henviser til der? ;-)

Edit: Sorry, I could not help it.
10-07-2010 12:13 #3| 0

Flad af grin - intet mindre end smukt.

DTM, nu som Giggolo!.


Men ellers (og måske især på grund af ovenstående) et spændende projekt.

/Henrik

10-07-2010 12:23 #4| 0

Epic Freudian slip!

Vi lader den stå...

Her er lidt info og billeder af hotellet:

www.asda-travel.co.uk/hotels/in/Sliema/4/Fortina+Hotel+Spa+Resort

Vær opmærksom på, at de ejer 2 hoteller. Det almindelig "Fortina" (som ikke er et voldsomt populært 4 stjernet hotel) og så deres "Spa Resort", som er hvor lejlighederne er placeret. Lejlighederne er nybygget og moderne (ser man billeder af nogle værelser på det 4-stjernede hotel er det lidt en back to the 80's oplevelse).

Anyhow, skriv en PM, hvis det har interesse. Jeg kunne ikke finde et perfekt billede af udsigten, men det er 19 sal med udsigt direkte til Valletta. Skriver man Valletta i google billeder, så burde det være muligt at få en ide om, hvad det er man kigger på fra hotellet af.

/Mikael

10-07-2010 12:46 #5| 0

Har du noget som helst overblik over prisen? Det er meget afhængigt om jeg er interesseret eller ej :O)

10-07-2010 13:15 #6| 0

er også interesseret men selvfølgelig er prisen vigtig. så venter med spænding :)

10-07-2010 13:51 #7| 0

Jeg vil jo prøve at presse dem til en god pris, men det kræver, at jeg ved hvor mange som er interesseret. Som tidligere nævnt betyder det nok en del for dem om jeg kommer med 2 interesserede eller 20.

Så skriv en PM - så sender jeg prisen og forhåbentligt nogle billeder rundt, når jeg har fået snakket med dem.

/Mikael

10-07-2010 14:52 #8| 0

Kunne også godt være intereseret afhængigt af prisen :-)

///Chris

10-07-2010 16:22 #9| 0

Bestemt interesseret. Som skrevet i PM er jeg også interesseret i om det er 1 personers eller om man kan samle sammen og lave et PN-grinderhus?

10-07-2010 16:27 #10| 0

Det jeg så var 100% til en enkelt person. Men altså, der er jo massere af værelser, så det er bare et spørgsmål om, at måske 5-7 går sammen og lejer et værelse ekstra og får dem til at indrette det med borde osv..

Sådan nogle ting er selvfølgelig altid muligt, men det kommer jo igen an på, hvor mange interesserede der er.

/Mikael

10-07-2010 16:57 #11| 0

Er ikke selv i målgruppen, men tror hele processen blev lidt nemmere, hvis det var muligt for en ca. pris. Det er naturligvis svært for folk at melde sig som interesseret, hvis de ikke ved om det er 1500 eller 7000 kr. om mdr. Noget præcist kan grundet situationen selvfølgelig ikke lade sig gøre, men indenfor 1000 kr +- må det vel være muligt at kunne melde ud?

10-07-2010 17:13 #12| 0

Hvis DTM siger det en tand dyrere end alm. lejligheder vil jeg skyde på mellem €500 og €1000 (efter hvad jeg har set på diverse ejendomsmæglere)

10-07-2010 17:15 #13| 0

@ DTM

Hvad med samme IP? Hvis der sidder 6 gutter fra samme hotel-IP, så kan man jo løbe ind i problemer.

10-07-2010 17:25 #14| 0

@ DTM

Og hvad siger hotellet til man har gæster rendende hjemmefra?

10-07-2010 17:37 #15| 0

Ville være frisk på at give det en chance et par måneder hvis der blev lavet en slags poker fællesskab.

Kigger interesseret med fra sidelinien

10-07-2010 17:38 #16| 0

@Alle

Jeg har aldrig før prøvet at prisfastsætte hotel-lejligheder, så jeg er helt blank på dette område og er derfor ikke meget for at gætte. Mit helt uvidenskabelige bud ville dog være i området omkring €1.000-1.200 månedligt.

Hertil er der så en række ting, som er gratis, som man ville skulle betale for, hvis man havde en almindelig lejlighed. Jeg tror det ville svare til, at have en lejlighed for ca. 800-900, da rengøring, elektricitet, toiletpapir samt andre småting nok løber op i et par hundrede euro månedligt.

Men vær opmærksom på, at dette er et gæt. Et rent gæt for jeg regner selv med, at der er en kæmpe forkel på prisen alt efter om jeg kommer med 2 eller 50 spillere. Hvis han kan se muligheden for, at leje en hel sal ud til pokerspillere, så kan det være at han dumper prisen med 50% i forhold til listeprisen han havde forestillet sig.

Jeg skal også vide præcis hvilke services der er inkluderet. Hvis der er morgenmad med hver dag og sådan noget, så har det jo en vis værdi (som evt. kan fravælges).

Årsagen til at jeg beder om en PM er alene for, at jeg har et sted at få fat i alle når jeg har prisen for det er ikke sikkert at folk ser tråden.

@skod

Den lejlighed jeg så var ikke rigtigt en "hav hele familien på besøg" bolig. Det var der ikke plads til. Men jeg så en anden, som havde privat pool og der var beskeden, at "man kunne holde nogle gode fester heroppe", så de lader bestemt til, at være kolde overfor besøgende.

IP er ikke noget jeg har snakket med dem om, men det må bestemt være et problem der kan løses.

Hilsen
Mikael

10-07-2010 17:48 #17| 0

Så nothing skrive i en tråd han gav 23 euro om måneden for internet.
Det er vel bare at folk bestiller det selv, så de har deres egen IP.

10-07-2010 18:49 #18| 0

DanTheMan

Jeg kunne helt klart også være interesseret - men igen det er det mht. prisen =(

Kan godt skrive mig på som interesseret.

Men ligger den over en 6-7k kr/måned pr. person bliver det sgu en kende for meget..

11-07-2010 02:32 #19| 0

@NoPok

Min fornemmelse er, at det nok ikke bliver billigere end det niveau i hvert fald. For de er virkelig nicely done. Men lad mig snakke med dem mandag og så ved vi mere.

/Mikael

11-07-2010 03:38 #20| 0

@DTM

Hvor store er værelserne? Kan man bo to i et værelse, hvor du mener priser er 1000-1200 euro?

11-07-2010 10:17 #21| 0

Kunne måske også være interesseret :-)

12-07-2010 17:08 #22| 0

@Sailor

Det værelse jeg så var til en enkelt person. Men de har vidst til flere personer. Jeg tror at mange vil bruge denne mulighed som en "indslusning" til Malta. Visse mennesker foretrækker at bo i Sliema mens andre foretrækker St. Julians eller måske en helt anden by. Så det her er en god mulighed for, at folk kan bo på Malta i en periode og lære øen at kende og derefter kan man så beslutte hvor man vil bo.

Nogle vil endda foretrække at blive på hotellet (jeg kunne godt bo der fast).

Jeg regner med at have info senest onsdag.

/Mikael

15-07-2010 15:23 #23| 0

update?

15-07-2010 16:00 #24| 0

Har det ikke været oppe før at arbejdstempoet på Malta var meget afslappet? - Så det er vel standard der går et par ekstra dage :D

15-07-2010 18:09 #25| 0

Jeg skal lige have et par ekstra ting afklaret med dem, men jeg burde snart have en update. Sorry for den ekstra ventetid.

/Mikael

20-07-2010 16:57 #26| 0

bombe!

26-07-2010 00:36 #27| 0

Intet nyt? :)

26-07-2010 00:58 #28| 0

Damn det hotel ser godt ud!
Gid jeg havde pengene og jeg bare lige kunne flytte fra Danmark nu :)

09-08-2010 01:06 #29| 0

Stadig ingen feedback?

09-08-2010 01:25 #30| 0

Hej drenge,

Jeg må nok hellere lige skrive en mindre feedback. Jeg har snakket med dem og tilbuddet var alligevel ikke så godt som jeg havde håbet.

For det første, så var de top fede lejligheder allerede ved at være væk (time share), men de har stadig givet gode priser på hotel værelser, hvis folk er interesseret.

For de fleste vil jeg anbefale, at man bor på et hotel i ca. 2-4 uger, mens man finder en lejlighed og lige kommer til at kende stedet. At bo på et almindeligt hotelværelse i længere tid er nok for hårdt, så at tage 2-4 uger på hotellet, mens man lærer øen at kende og får set en masse lejligheder lader til at være en smart beslutning. At bo et sted 2-3 måneder er endnu bedre, men det ville jeg selv blive screwed up af, hvis det var i et almindeligt værelse.

Men ikke mere snak. On to business. PokerNettere kan bo på hotellet til deres absolut bedste rates. Det betyder, at man skal af med noget der ligner €30 - €50 (alt efter sæson) for et værelse pr. nat. Vil man bo på hotellet i en måned eller længere, så kan man få yderligere 10% rabat.

Dette er stadig super billigt for et 5-stjernet hotel og ønsker man det kan jeg selvfølgelig også skaffe nogle gode rates på junior suites og bedre.

Men eftersom at den originale plan med at lave den helt store poker etage på hotellet ikke rigtig virkede, så tror jeg bare vi skal køre det på case by case basis.

Derfor sender i mig bare en mail, når i skal bruge et værelse og så sørger jeg for, at give jer kontakt info mv.. Det er ikke helt det jeg havde håbet på, men det er stadig 5 star rooms til rigtig gode rates.

/Mikael

10-08-2010 00:49 #31| 0

Super dejligt at falde over dette indlæg, har selv planer om at flytte til enten Malta eller tæt på Gibraltar omkring januar-februar måned. Har fået tilsendt masser af tilbud på lejligheder m.v., men som Mikael kommenterer er det nok bedst at bo på hotel et par uger eller lign og så sætte aftaler op med mæglere fra Danmark, så man kan se så mange lejligheder som overhovedet muligt I perioden og ligeledes tjekke spisesteder, diskoteker, indkøbsmuligheder m.v. - alt efter hvilket der har mest den største indvirkning på ens valg af location.

Regner du med at blive boende på Malta i '11?

Typhoonish.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar