Leo... continued.

Se nu at få meldt dig til fødselsdagsturneringen på tråden: I anledning af...
Vi har kun plads til 16 mand. mvh Bedstefar.

Vi sad i fattigmandssjakket hos Hans i Ryesgade.Det var fredag, den store dag. Der var fuldt bord. 8 mand. Der var Holger, som havde lært mig alt, hvad jeg vidste om poker. Så var der ”Dødens Pattegris” Han var postbud. Bank-Henry var der også og Tipskongen. Jeg tror, vi havde højt regnet 400 kr. tilsammen. Jeg kan se sjakket for mig, men jeg har svært ved på stående fod at huske navnene. Vi var kommet tidligt for at være sikre på at sidde ved bordet, når tyrene ankom. Tit dukkede der en kanonbrandert op når værtshusene lukkede og senere kom tjenerne og alfonserne. Poker var ikke respektabelt. Hvis pæne folk spillede poker, fortalte de det ikke til nogen.
Jeg havde glædet mig hele ugen, for jeg havde lige læst en pokerbog. Education of a pokerplayer, by Herbert O. Yardley. Nu kunne de bare komme, de heldige analfabeter.

Jeg var den yngste i sjakket. De andre var nogle gamle røvhuller på 40 og derover.Vi spillede dealers choice. Jeg gav kun til 7-stud. Det var jo det bogen handlede om. Med min nye viden kunne jeg se hvor mange fejl, de lavede, og jeg klarede mig lidt bedre end sædvanligt. Spillet var trægt, men der var håb forude. Efter 4-5 timers hård kamp ringede det på døren. Alle spidsede ører. Var det en kunde eller en haj ?

Det var Leo himself. Vi havde næsten opgivet at se ham igen efter, at han var begyndt at komme i det dyre sjak hos Sukker Poul og Ostebørge i Borgergade. En millionær får ikke meget lir på at klinke med 2 kr. Det er ligesom når vi andre er nødt til at spille Ludo med familien. Han kom da også nærmest for at hilse på. Han sagde, at det var os, der havde lært ham at spille poker. Det var svært at holde smilet tilbage, men det gjorde vi alle. Ikke mindst fordi Leo var en meget fin fyr. Han var helt den samme, som da han et par år tidligere skulle låne 40 øre til sporvognen.

”Jeg kunne måske lige spille en halv time” sagde Leo og så sig om i sjakket. Holger havde 3 kroner liggende foran sig. Det var vist sjatten. ”Hvad så, Holger, skal du ha´ en hund for pladsen ?”

OK, sagde Holger. Så er jeg første mand på listen. Han havde fået noget at drikke, inden han kom. Så han satte sig i en lænestol og faldt i søvn.

Leo kunne godt li´ 7-stud. Han var med i alle spillene og hyggede sig gevaltigt. Det kostede selvfølgelig nogle klejner, men Leo var sgu ligeglad. Han havde det herligt. Han sendte en Taxa afsted efter øl og smørrebrød til os alle sammen.

Der kom flere kunder, men de kom ikke til bordet. Poker-Karl tilbød 500 kr. for en plads, men ingen ville rejse sig. Spillet blev vildere og vildere. Klinken steg til 50 og 100. Leo klinkede over hele tiden. Han var kommet for at spille.( Klink = Blind)

Jeg skal ikke trætte jer med detaljer. Det gik selvfølgelig som det måtte gå. Da Leo ikke havde flere penge på sig spurgte han værten:”Kan jeg låne nogle penge af dig ?” Selvfølgelig, sagde Hans. Alt det, du vil”. 300 er nok, sagde Leo. Han fik dem straks. Han rullede dem sammen og puttede dem i brystlommen på Holger, der sad og sov brandert ud i lænestolen.

”Godmorgen drenge” sagde Leo. ”Jeg håber, vi snart ses igen.” –og væk var han.

Hans Scherfig skrev engang i 60´erne: Sandheden er fantastisk. Sommetider er man nødt til at blande lidt løgn i for at få folk til at tro på den.

Det har jeg dog forsøgt at undgå, men tilgiv mig hvis der efter 50 år er kommet nogle små unøjagtigheder med.

Jeg ved ikke, hvor meget Leo tabte den nat, for pengesedlerne forsvandt hele tiden ned i lommerne, men der var stort spil i mange måneder efter, og Hans fik nyt køkken, nye møbler og gulvtæpper.

Easy come easy go.

Good ole dayz continued.

"Jeg havde glædet mig hele ugen, for jeg havde lige læst en pokerbog. Education of a pokerplayer, by Herbert O. Yardley. Nu kunne de bare komme, de heldige analfabeter. "

Han er en spændende mand, denne Herbert O Yardley ....

www.pokerplayernewspaper.com/viewarticle.php?id=681

Nice slutning på story !!! Det e jo så sandt, så sandt.

Super igen :)