Jeg tilter lidt over folks omgang med det danske sprog;-)
Her er der en simpel regel der kan hjælpe lidt.
Ligge er noget der ligger stille, mens lægge er en bevægelse.
Bogen ligger på bordet (stille).
Jeg lægger bogen på bordet (bevægelse).
God jul.
Ligge eller lægge??
Tak. Fin regel
Oooh! Bevidst at bruge ligge/lægge forkert overfor folk der tilter over det, er en af mine yndlingsbeskæftigelser :-)
Hermod mener du ikke ligge at få det på plads ?
Jeg tilter også over folk ikke kan det, så retter også hver gang. Hvor svært kan det være :-D
Hader folk der bruger mig og ikke jeg.
Og folk der ikke kan kende forskel på får og for.
Ja det er en helt speciel mikroskopisk del af hvad folk ikke kan finde ud af mht. dansk grammatik/sprog. Den er vigtig. Har desværre ikke tid til at uddybe, for så er den jul vist væk. Vidst væk? Hvis væk? Den sidste variant er herligst :)
Men der er jo lige sammensatte navneord. Fixer du lige dine tråde, så de ikke hedder lørdags grind, boxer kort etc.??? Det er sågu i eet ord du. Du kan ikke være det bekendt. Det kan jo være det tilter andre, og så lige her op til højtiden. Sammen satte navne ord? Næh du :)
LoneRangR skrev:
Oooh! Bevidst at bruge ligge/lægge forkert overfor folk der tilter over det, er en af mine yndlingsbeskæftigelser :-)
Ligger det bare fra mig, når folk som dig prøver at provokere :-)
Hvis folk f.eks. siger "jeg har lagt på sofaen en halv times tid"
Plejer jeg gerne spørge, "hvad har du lagt der, æg ?"
De eneste sproglige fejl jeg virkelig irriteres over er "massere" og "holdte".
Massere betyder IKKE mange eller rigeligt... Det er det en massør gør - at massere.
Det andet hedder masser!
Det værste er dog holdte... Det ord eksisterer ikke på dansk!
Det hedder at holde, jeg holder, jeg holdt, jeg har / havde holdt.
Det stod bøjet forkert på tv2 news' "lysavis" i bunden af skærmen efter håndboldkampen.. Pinligt.
Tilter en lille smule over folk der bruger "er" i stedet for "har".
Før nutid er ikke på mode.
Typisk eksempel: nogen har været til eksamen, og folk spørger: "er du bestået?", hvor det burde hedde "bestod du" eller "har du bestået". Det er sgu da eksamen den ER bestået, ikke personen. Hørte også et andet eksempel i medierne forleden, men kan ikke huske det.
Jeg læste for nyligt "Gøgens kalden", som J.K. Rowling har skrevet under pseudonym. Det var egentligt en meget fangende kriminalroman, men den måde oversætteren trakterede sproget på kunne få mig helt ud af koncentrationen flere steder, selvom det delvist kunne kunne bortforklares med at være talesprog. Selvom en person udtaler "at" som "å‘" behøver man ikke at skrive "og" i teksten ffs. Og hvis man gør burde man i det mindste skrive det i kursiv, så man kan se at det er ironisk ment.
Jeg er blevet en gnaven gammel mand hvad sprog angår.
fryden skrev:
Ja det er en helt speciel mikroskopisk del af hvad folk ikke kan finde ud af mht. dansk grammatik/sprog. Den er vigtig. Har desværre ikke tid til at uddybe, for så er den jul vist væk. Vidst væk? Hvis væk? Den sidste variant er herligst :)
Men der er jo lige sammensatte navneord. Fixer du lige dine tråde, så de ikke hedder lørdags grind, boxer kort etc.??? Det er sågu i eet ord du. Du kan ikke være det bekendt. Det kan jo være det tilter andre, og så lige her op til højtiden. Sammen satte navne ord? Næh du :)
ropåmullejegharjoikkepåståetatdetjegskriverskulleværeudenfejlmendeterdafintatdutilteroverdetnyddinjulogdingrammatiskekorrekthed;-)
Vis nu alle holdte op med at ligge mærke til stave fejl og bare passet sigselv så var vi fri får massere af diskutioner og dårlig stemning på nettet!
En god regel er "ligge er med i - inaktivt."
nogle der kan en god regel til nogle nogen?
kleinn skrev:fryden skrev:
Ja det er en helt speciel mikroskopisk del af hvad folk ikke kan finde ud af mht. dansk grammatik/sprog. Den er vigtig. Har desværre ikke tid til at uddybe, for så er den jul vist væk. Vidst væk? Hvis væk? Den sidste variant er herligst :)
Men der er jo lige sammensatte navneord. Fixer du lige dine tråde, så de ikke hedder lørdags grind, boxer kort etc.??? Det er sågu i eet ord du. Du kan ikke være det bekendt. Det kan jo være det tilter andre, og så lige her op til højtiden. Sammen satte navne ord? Næh du :)
ropåmullejegharjoikkepåståetatdetjegskriverskulleværeudenfejlmendeterdafintatdutilteroverdetnyddinjulogdingrammatiskekorrekthed;-)
Beklager jeg tiltede dig :) Jeg har ikke påstået du claimer korrekthed, ligesom jeg ikke tilter det mindste. Synes bare det er unfair du risikerer at tilte andre i den grad du selv er i gang med.
Det er obv et tilt issue (ja det er anderledes på engelsk), så stopper den sproglige snak som annonceret.
Hvis jeg absolut skal tilte over noget sprogligt, så må det være "en halv kilomet". Og når det så også bruges på skrift, så kan det give en tendens til kvalme :-)
fryden skrev:kleinn skrev:fryden skrev:
Ja det er en helt speciel mikroskopisk del af hvad folk ikke kan finde ud af mht. dansk grammatik/sprog. Den er vigtig. Har desværre ikke tid til at uddybe, for så er den jul vist væk. Vidst væk? Hvis væk? Den sidste variant er herligst :)
Men der er jo lige sammensatte navneord. Fixer du lige dine tråde, så de ikke hedder lørdags grind, boxer kort etc.??? Det er sågu i eet ord du. Du kan ikke være det bekendt. Det kan jo være det tilter andre, og så lige her op til højtiden. Sammen satte navne ord? Næh du :)
ropåmullejegharjoikkepåståetatdetjegskriverskulleværeudenfejlmendeterdafintatdutilteroverdetnyddinjulogdingrammatiskekorrekthed;-)
Beklager jeg tiltede dig :) Jeg har ikke påstået du claimer korrekthed, ligesom jeg ikke tilter det mindste. Synes bare det er unfair du risikerer at tilte andre i den grad du selv er i gang med.
Det er obv et tilt issue (ja det er anderledes på engelsk), så stopper den sproglige snak som annonceret.
Jeg har andet at tilte over, ironi er jo en sær størrelse.
tuznelda skrev:
De eneste sproglige fejl jeg virkelig irriteres over er "msssere" og "holdte".
Massere betyder IKKE mange eller rigeligt... Det er det en massør gør - at massere.
Det andet hedder masser!
Det værste er dog holdte... Det ord eksisterer ikke på dansk!
Det hedder at holde, jeg holder, jeg holdt, jeg har / havde holdt.
Det stod bøjet forkert på tv2 news' "lysavis" i bunden af skærmen efter håndboldkampen.. Pinligt.
"Massere" er en del af Pokernetdialekten. Det må der dælme ikke pilles ved :-)
Det er meget almindeligt at folk der failer en OP max, ikke er blevet forstået. Husk mellemrum efter komma og punktum til sidst.
@Tuznelda
LoneRangeR er spot on. Massere er udødelig gjort af DTM m.fl. Ligesom absurd value feks. :)
I gamle dage var der forskel på "brinde" og "brænde" - det fik sprogspasserne også ødelagt!.
Jeg skuer samme skæbne for "ligge" og "lægge".
Det er meget almindeligt at folk der failer en OP max, ikke er blevet forstået. Husk mellemrum efter komma og punktum til sidst.
Done.
Huskede også at starte med stort.;-)
Nutids-r'er
Folk der bare konsekvent sætter nutids r på alt i ren afmagt eller det modsatte - det er tiltende!
playern skrev:
Nutids-r'er
Folk der bare konsekvent sætter nutids r på alt i ren afmagt eller det modsatte - det er tiltende!
I gamle brugte man vist heller ikke nutids-r efter 3. person flertal .... det er derfor "englene sjunge".
@Løvetæmmeren
Var brinde så et udsagnsord?
Jeg spørger bare fordi jeg har læst mange "gamle" bøger, dvs. også en del fra før 1948 uden bolleå.
Men kan ikke huske ordet brinde.
drhoho skrev:
Tilter en lille smule over folk der bruger "er" i stedet for "har".
Før nutid er ikke på mode.
Typisk eksempel: nogen har været til eksamen, og folk spørger: "er du bestået?", hvor det burde hedde "bestod du" eller "har du bestået". Det er sgu da eksamen den ER bestået, ikke personen. Hørte også et andet eksempel i medierne forleden, men kan ikke huske det.
Jeg er blevet en gnaven gammel mand hvad sprog angår.
Du er muligvis en gnaven, gammel mand, men jeg tror du tager fejl.
Både "er du bestået" og "har du bestået eksamen" er svjv. korrekt at anvende.
Den korte udgave, "er du bestået", er korrekt, da verbet ikke har et objekt, og hjælpeverbum dermed kan være "er".
"Har du bestået eksamen" er korrekt, da "eksamen" er objekt for "bestået", og hjælpeverbum dermed er "har".
"Er du bestået eksamen" ville derimod være forkert, da verbet har objekt og man derfor bruger "har", mens "er du bestået" ikke har objekt, men beskriver overgangen fra "ikke-bestået" til bestået, og derfor er helt legal :)
@ Lange løg
Jeg kan se at det ikke skurrer i ørerne, men medmindre "bestået" er et tillægsord der kan knyttes til personen, så hænger det ikke sammen. Jeg mener at det knytter sig til eksamen. Dermed mener jeg ikke at en person kan gå fra ikke at være bestået til at være bestået.
Jeg tror at censorer står med samme problemer sprogmæssigt. En af mine venner er gymnasielærer og har engang brugt udtrykket at " bestå sine elever", hvor jeg mener at han bør "lade sine elever bestå".
Men det er nok den samme boldgade som begrebet "at være lykkedes med", som giver mig knopper når journalister bruger det hele tiden.
Løvetæmmeren skrev:
I gamle dage var der forskel på "brinde" og "brænde" - det fik sprogspasserne også ødelagt!.
Jeg skuer samme skæbne for "ligge" og "lægge".
Apropos..
Jeg kan fortælle dig at de fleste mennesker der lider af spastisk lammelse (det du kalder spassere) lider af cerebral parese.
At ordet "spasser" efterhånden er blevet synonym for personer der på en eller anden måde fejler i noget, opfører sig underligt ud fra en iagttagers synspunkt eller lign - er en helt anden snak.
Men ja - ligge/lægge er jo også vigtigt...................
Jeg synes der er et hav af simple staveregler som folk kegler rundt i, som jeg mener burde være meget nemt at lære. Ligge/lægge er en af dem. Især folk der ikke fatter nutids-R tilter mig, da det virkelig ikke kan være svært, hvis man gad.
"Jeg køre lige en tur" - kom nu lige, hvis det er så svært, så brug et kvart sekund i hovedet på at bruge reglen alle kender. Om du bruger spise, hoppe eller danse giver det samme, just do it!
Jeg er så en af de aber som ikke fatter nogen/nogle, og aldrig har gidet undersøge sagen. Jeg omskriver altid bare sætninger, så jeg ikke behøver at bruge de to ord.
Jeg hader når folk ikke kan forstå forskellen på synes og syntes. Facebook serverer endda stavningen rigtigt for dig i 9/10 tilfælde med sætningen "synes godt om", der indikerer at det er nutiden vi snakker om, og ikke forleden.
drhoho skrev:
@Løvetæmmeren
Var brinde så et udsagnsord?
Ja.
Man brænder heksen, mens heksen selv brinder ...... så vidt jeg husker, googling mislykkedes!
Zaphod2000 skrev:
Der er stor forskel på en liggehøne og læggehøne.
drhoho skrev:
Tilter en lille smule over folk der bruger "er" i stedet for "har".
Før nutid er ikke på mode.
Typisk eksempel: nogen har været til eksamen, og folk spørger: "er du bestået?", hvor det burde hedde "bestod du" eller "har du bestået". Det er sgu da eksamen den ER bestået, ikke personen. Hørte også et andet eksempel i medierne forleden, men kan ikke huske det.
Jeg læste for nyligt "Gøgens kalden", som J.K. Rowling har skrevet under pseudonym. Det var egentligt en meget fangende kriminalroman, men den måde oversætteren trakterede sproget på kunne få mig helt ud af koncentrationen flere steder, selvom det delvist kunne kunne bortforklares med at være talesprog. Selvom en person udtaler "at" som "å‘" behøver man ikke at skrive "og" i teksten ffs. Og hvis man gør burde man i det mindste skrive det i kursiv, så man kan se at det er ironisk ment.
Jeg er blevet en gnaven gammel mand hvad sprog angår.
Det værste er dog, at man i flere og flere oversættelser på film, serier mm. i den grad ser mere og mere af en mix af nutid og datid. Det er SKRÆMMENDE at oversættere kan få penge for det, for ringe - det er det fandme... !
Men det er måske computere der klarer den slags nu om dage !?
DarkXoiX skrev:
Jeg synes der er et hav af simple staveregler som folk kegler rundt i, som jeg mener burde være meget nemt at lære. Ligge/lægge er en af dem. Især folk der ikke fatter nutids-R tilter mig, da det virkelig ikke kan være svært, hvis man gad.
"Jeg køre lige en tur" - kom nu lige, hvis det er så svært, så brug et kvart sekund i hovedet på at bruge reglen alle kender. Om du bruger spise, hoppe eller danse giver det samme, just do it!
Og for jer som IKKE ved hvornår R skal bruges i endelsen eller ej, så sæt ordet MALE ind i stedet for. Så laver du aldrig fejlen mere...
"Jeg MALE lige en tur"
"Jeg MALER lige en tur"
Men er du en af de seje unge fyre, der snakker 2G-sejt, så er det vist lige meget :-D
Jeg har lige googlet mig til den bedste huskeregel for nogen/ nogle:
Huskeregler for nogen/ nogle
Nogen svarer ofte til det engelske any, og nogle svarer ofte til det engelske some
Er der nogen småkager tilbage i kassen? Are there any cookies left in the box?
Hun købte nogle småkager med hjem. She bought some cookies to take home
Det må da være til at huske den regel :D .. hvis man altså er god til engelsk!
Efter jeg er kommet hjem fra USA og er begyndt på en engelsk uddannelse, så koger jeg rundt i ligge/lægge og nogle/nogen. Ved ærligt talt ikke hvorfor.
kleinn skrev:
Jeg tilter lidt over folks omgang med det danske sprog;-)
Her er der en simpel regel der kan hjælpe lidt.
Ligge er noget der ligger stille, mens lægge er en bevægelse.
Bogen ligger på bordet (stille).
Jeg lægger bogen på bordet (bevægelse).
God jul.
Hmmm, hvad så hvis hun ligger sig til rette i sengen - der er hun da også i bevægelse ;) - altså indtil hun ligger stille, med så går der jo ikke ret lang tid før det kommer bevægelse igen ;)
Nu proppen er af, så vil jeg også gerne gylpe over forkert/manglende brug af kommatering.
Nogle vil sikkert mene, at det kan være ligegyldigt. Dog ikke fangen, der omtales i denne sætning:
Benådes, ej skydes.
Benådes ej, skydes.
Hehe, sjov tråd - ikke megen overbærenhed. Jeg er selv elendig til at huske kommateringen, da der faktisk er en del regler og en del undtagelser, som bliver blandet sammen på kryds og tværs. Men jeg oplever også en del andre der samme udfordringer.
Personligt har jeg lært at leve med folks "sprogblomster". Amalie var vel med til at dræbe alle de små ;) - også selvom hun var god til at overdrive det.
Hvis vi skal ud i petitesser, hvornår hedder det så egentlig og egentligt (personligt kender jeg ikke reglen, men prøver at lytte til det i hovedet, og vælger den jeg mener er korrekt)?
Og hedder det ikke fængende i stedet for fangende (som i en bog er fængende - ikke fangende)?
Det var bare lige en stikpille til et af de indlæg der var negativ overfor diverse andre sprogblomster i denne tråd :D
Og så her til sidst:
Jeg synes slet ikke vi har taget 'vist' og 'vidst' med. hedder det 'en' eller 'et' cirkus - kilometer er der mange der faktisk er uenige i, når man forklarer dem hvad det rigtige er.
Mange bruger udtrykket 'alt andet lige', hvor de bare skriver 'alt andet end lige' (som jo faktisk er det stik modsatte).
Og så har vi jo nu endeligt fået rettet ordbogen til at bjørnetjeneste og forfordelt hver især kan betyde to stik modsatte ting, uden at noget af det er forkert - mon ikke dem der laver de regler har gjort sig selv en bjørnetjeneste med det ;)
Freksempel, hångklæder og fålgrafiapparat er sjove talte eksempler.
Kilomet er ikke sjov, hverken talt eller skrevet!
kleinn skrev:
Ligge er noget der ligger stille, mens lægge er en bevægelse.
Jeg skal ud og lægge kartofler. (self...de farer rundt nede i jorden.)
Så må det jo være: Jeg skal ud og ligge kartofler. FEDT
Onde Andy skrev:
Benådes, ej skydes.
Benådes ej, skydes.
Hehe. Den har jeg ikke set i mange år. Det var jo på den måde man lærte om tegnsætning de allerførste år i folkeskolen, ligesom
"Hvis jeg kan så så kommer jeg ikke. Hvis jeg ikke kan så så kommer jeg".
:-)
tuznelda skrev:
Jeg har lige googlet mig til den bedste huskeregel for nogen/ nogle:
Huskeregler for nogen/ nogle
Nogen svarer ofte til det engelske any, og nogle svarer ofte til det engelske some
Er der nogen småkager tilbage i kassen? Are there any cookies left in the box?
Hun købte nogle småkager med hjem. She bought some cookies to take home
Det må da være til at huske den regel :D .. hvis man altså er god til engelsk!
Lyder helt forkert med "nogen småkager" for mig.
Hawkeye skrev:tuznelda skrev:
Jeg har lige googlet mig til den bedste huskeregel for nogen/ nogle:
Huskeregler for nogen/ nogle
Nogen svarer ofte til det engelske any, og nogle svarer ofte til det engelske some
Er der nogen småkager tilbage i kassen? Are there any cookies left in the box?
Hun købte nogle småkager med hjem. She bought some cookies to take home
Det må da være til at huske den regel :D .. hvis man altså er god til engelsk!
Lyder helt forkert med "nogen småkager" for mig.
"Nogen" må være når der er tale om ental, og nej det synes jeg heller ikke giver mening med "småkager" som er i flertal. Det skulle i stedet være "nogle".
@ Yarx
Tror vi skal passe på med at rette en dansklærer.
Jeg har (ligesom dig sikkert ) altid opfattet nogen som ental, og nogle som flertal.
Men googler man på det, kommer der lidt andre svar.
Synes ikke at 'for' kontra 'får' burde være så pisse svært at lære, men hold op hvor folk kager rundt i det!
Yarx skrev:
"Nogen" må være når der er tale om ental, og nej det synes jeg heller ikke giver mening med "småkager" som er i flertal. Det skulle i stedet være "nogle".
Man skal passe på med at opfinde sine egne regler. ;)
Tuznelda er selvfølgelig spot on.
Man lægger noget, så ligger det der.
Er du med indtil videre? Okay, udmærket - ja, uden "e", r-tard!
Sku' er forkortelsen af skulle.
Hvis du vil bande, hedder det sgu.
Diskution er ikke et ord. Diskussion, for helvede!
Og ja, det har du vist - ikke vidst - lige fået AT VIDE.
Måske vil du kalde mig sindssyg, fordi jeg lader mig irritere af disse fejl, det er også okay ... så længe du ikke skriver sindsyg!
Eilama skrev:
Hader folk der bruger mig og ikke jeg.
Og folk der ikke kan kende forskel på får og for.
"Mig og jeg" er faktisk ofte modsat af hvad folk tror er rigtigt.
Ting, der virkelig tilter mig på forums:
- stavefejl
- lisder
- ironi
Som snart pensioneret tankspasser må jeg erkende at det der unægteligt tilter mig mest er folks brug af:
En hotdogs.. DET HEDDER DA FOR HELVEDE EN HOTDOG, FLERE HOTDOGS. GAAH!
Tag dig en drinks og slap af Panda!
Sgu ska' sgu ikke staves sku. Hvis sgu sku' staves sku, sku' sku' sgu nok staves sgu.
Apropos nemme huskeregler.
I gamle Dage kunne Folk stave, saa det var en Fryd. I dagens Danmark ihukommer den jævne Dansker desværre ikke respekten for vort elskede og aervaerdige Modersmaal.
Den slags Slaphed vil uafladeligt foere til vort Faedrelands fald samt Befolkningens overgang fra Herrens tilbedende Lam til Satans lydige Tjenere.
Intet mindre.
Er generelt ligeglad med hvordan folk staver, men hvis der er en der absolut skal tage toppen af kagen for hvad der er irriterende, så er det når folk ikke kan kende forskel på "og/at".
skizomick skrev:
I gamle Dage kunne Folk stave, saa det var en Fryd. I dagens Danmark ihukommer den jævne Dansker desværre ikke respekten for vort elskede og aervaerdige Modersmaal.
Den slags Slaphed vil uafladeligt foere til vort Faedrelands fald samt Befolkningens overgang fra Herrens tilbedende Lam til Satans lydige Tjenere.
Intet mindre.
WOW.
Skal vi lige finde grammatik- og skrivebøgerne frem og støve af? Eller:
Pokerface Jr. skrev:
Er generelt ligeglad med hvordan folk staver, men hvis der er en der absolut skal tage toppen af kagen for hvad der er irriterende, så er det når folk ikke kan kende forskel på "og/at".
Vil godt høre din sproglige korrekte forklaring på hvornår man bruger det ene eller andet. Jeg tvivler på du har ret.
EDIT:
Mig der husker forkert. Troede DN havde lavet nye regler men det er åbenbart i Norge de to ord er blevet sidestillet.
NicklasNPK skrev:kleinn skrev:
Ligge er noget der ligger stille, mens lægge er en bevægelse.
Jeg skal ud og lægge kartofler. (self...de farer rundt nede i jorden.)
Så må det jo være: Jeg skal ud og ligge kartofler. FEDT
Husk at hyppe dem !!!!
ligge - intransitivt verbum
Lægge - transitivt verbum
Altså, hvor svært kan det lige være
Lee H skrev:
ligge - intransitivt verbum
Lægge - transitivt verbum
Altså, hvor svært kan det lige være
Huh?
Den med nogen/nogle er nu nem nok IMO..
"Er der nogen her der spiller guitar?"
Vi spørger her om nogen OVERHOVEDET, altså bare en enkelt spiller guitar.
"Jeg ved nogle af os tager i byen senere."
Flere af os tager ud..
Jeg vil btw. gerne indskyde til uvidende hoveder, at det hedder:
- Bekræfte
- Bekræfter
- Bekræftede
Det hedder desuden en "bekræftelse"
Der er INTET der hedder:
- Bekræftige
- Bekræftiger
- Bekræftigede
EJ HELLER er der noget der hedder en "bekræftigelse"
"Tildens i stedet for tendens!", kommer det vredt fra min bedre halvdel.
Det irriterer mig også at folk konsekvent er begyndt at sige "et måned". EN måned, og sådan har det altid været!
Til dem der failer og/at, så er det meget simpelt.
Føler du at begge dele virker, er det "at".
(Er det "og", er du aldrig i tvivl, håber jeg) :-D
Tænk at tråden er så lang, uden at nogen har nævnt den værste af alle sprogfejl. Faktisk er den så græl, at det kan føre til jalousidrab.
' Manden havde sex med sin kæreste.'
Ok. Fair nok. Det skal han sgu have lov til.
' Manden havde sex med hans kæreste.'
Det er fanme noget svineri. Både af kæresten, der er utro, men også manden, der nok ikke skal forvente en glædelig modtagelse, hvis den rigtige kæreste finder ud af det!
Mht. ligge og lægge har jeg fået det problem, at en af pædagogerne på min skole har fået det helt galt i halsen. Hun bruger konsekvent "lægge" uanset hvad. Hun er støttepædagog på nogle elever i den klasse, hvor jeg er klasselærer. Hun er også pædagog i SFOen.
Nu er børnene så begyndt at sige f.eks. "den lægger der".
Jeg retter dem selvfølgelig, men ikke når hun er der....?!. Hun kan blive ret hidsig, hvis man bare er i nærheden af at virke nedladende:)
Ret tøset af mig, ved det.
WTD?
Apropos irriterende sprog har jeg set mig sur på den overdrevne brug af "rigtig".
Især kvindelige studieværter og ministre misbruger og skamrider ordet.
Det er lige før, at følgende udsagn er blevet mainstream:
"Det er rigtigt, rigtigt forkert at rigtig mange skal holde en rigtig ensom jul...")
Videre i samme boldgade:
Nu er der ikke længere nogle eller nogen :), der tror, synes eller mener noget mere.
På nudansk har der indsneget et: "Jeg tænker at...", i stedet for: "Jeg synes at.. ". Eller: "Hvad tænker du om....?" i stedet: "Hvad mener du med..?"
Sidder ofte til møde med psykologer, lærere og andet godtfolk, og kan ikke koncentrere mig, når de vrøvler løs på den måde. Jeg undrer mig over, at de ikke selv kan høre, hvor ringe et talesprog de har.
Jeg er ikke selv nogen ørn, hverken skriftligt eller mundtligt. Men jeg forsøger at skrive og især tale et varieret og nogenlunde korrekt dansk.
Ved ikke om sjuskeriet er kommet med brugen af sms og nettet, hvor der ingen kontrol er, eller det bare er almindeligt forfald. Medierne har også en del af ansvaret, når studieværter og journalister ikke mestre sproget.
Er der nogle tyskkyndige blandt jer, så prøv at høre et debatprogram på ARD eller ZDF.
Der er en helt anden skoling blandt studieværterne og deres gæster end den omgang sjusk, som især leveres på DR.
Surt opstød, ja.
Glad for at OP har taget emnet op, og glæder mig til, at mit indlæg bliver finkæmmet for fejl:)
madsbp skrev:
Folk sejler også rundt i hans og sin
Det er da taget op her...?
Undskyld - my bad. Den havde jeg misset. Men jeg er obv enig ;-)
I talesprog vil jeg vædde en halv banan med at de fleste bruger "og" i stedet for "at".
"skal vi gå ud og spise"
"skal vi ud og køre"
Ordet bliver oftest slugt men det minder oftest om et "og".
smiller skrev:
Medierne har også en del af ansvaret, når studieværter og journalister ikke mestre sproget.
Er der nogle tyskkyndige blandt jeg, så prøv at høre et debatprogram på ARD eller ZDF.
Der er en helt anden skoling blandt studieværterne og deres gæster end den omgang sjusk, som især leveres på DR.
Surt opstød, ja.
Glad for at OP har taget emnet op, og glæder mig til, at mit indlæg bliver finkæmmet for fejl:)
Nu er det faktisk standard at tv-værter og journalister skal bruge talesprog og ikke talt skriftsprog. Derfor bliver der ofte sagt: "jeg er startet på en bog" fremfor "jeg er begyndt på en bog". Er dog usikker på om DN har sagt god for begge varianter da næsten alle siger "starter" selvom der er rent faktisk er tale om en begyndelse. Og ja det er min egen lille sprog-hade-ting.
Talesproget skal ikke være kunstigt, og det må gerne adskille sig fra skriftsproget.
IMO er det i orden at sige: "I aften skal vi ud og spise".
Det jeg har det svært med, er når bestemte ord og vendinger, forkerte talemåder og bøjninger, skamrides uden smålig skelen til, om det måske er ved at blive trættende for tilhøreren.
Forkerte bøjninger: "Der er sprunget en bombe i Bagdad", "stregspilleren har forstrukket (hans) korsbånd" osv, osv.
Især er det springe og sprænge, ligge og lægge, som giver en masse fejl i talesproget.
Alm. "talemådefejl" som ofte høres: "Han vendte det blinde øje til"??
Det er enten: "Han satte kikkerten for det blinde øje", eller "Han vendte det døve øre til".
Den sjoveste længe var hende studieværten på 3+, som spurgte en træner, om han havde nogle kaniner at blande i sin hat.
Det tilter mig mest at halvdelen af pns brugere skriver "for" istedet for "får"... "jeg for en stor julegave"..pissebelastende
Nogen der ved om man rent faktisk kan bruge udtrykket "en gang i ugen" - i stedet for "en gang om ugen"??
Når man lige tygger på den, lyder i faktisk korrekt nok, selvom dem der hele deres liv har været vant til 'om' selvfølgelig forventer dét.
Normalt ville jeg sige noget a la: "jeg spiller fodbold to gange om ugen"
Folk, der skriver "vandt til", tilter mig for sygt.
playern skrev:
Nutids-r'er
Folk der bare konsekvent sætter nutids r på alt i ren afmagt eller det modsatte - det er tiltende!
Jeg er en af dem som er lost på dette punkt :(
Nogen gode huske regler ? ♥
dcakici skrev:playern skrev:
Nutids-r'er
Folk der bare konsekvent sætter nutids r på alt i ren afmagt eller det modsatte - det er tiltende!
Jeg er en af dem som er lost på dette punkt :(
Nogen gode huske regler ? ♥
1. Læs tråden
2. Google "sammensatte ord"
dcakici skrev:playern skrev:
Nutids-r'er
Folk der bare konsekvent sætter nutids r på alt i ren afmagt eller det modsatte - det er tiltende!
Jeg er en af dem som er lost på dette punkt :(
Nogen gode huske regler ? ♥
Du skal prøve med prøve(r) er den simple regel.
Det er umuligt at høre om der skal -r på i sætningen:
Jeg køre(r) en tur, vil du med ud at køre(r).
Erstat udsagnsordet med et hvor det er lettere at høre (nemlig prøve :))
Jeg prøver en tur, vil du med ud at prøve en tur.
=
Jeg kører en tur, vil du med ud at køre .
@#84
Jeg er enig i at "at" ofte udtales noget i stil med et hårdt Å - det betyder ikke at det er ok at udkifte det med "og" på skrift.
I øvrigt er dine eksempler ikke så grelle som i den bog jeg nævner. At "gå ud og spise" er jo ikke så strengt forkert, da man både går ud og spiser, hvilket er to ting der kan adskilles.
Man kan måske også "gå ud og spise og bowle", men man kan ikke "være god til og bowle". Den er bare for grim.
sgu, interj. [sgu] (undertiden skrevet s'gu ell. sku). (af saagu, jf. sgi; talespr.; bruges nu hyppigere end saagu, men føles vist som mindre harmløst end dette, jf. Thorsen.Afh. III.276. Hjortø.OS.82) brugt som edelig forsikring ell. bedyrelse ell. (dagl.) almindeligt kraftudtryk til forstærkelse af et udsagn olgn. Herren er sku gal; han kalder Drengen Vivike. Rahb.(ForSandhed.II.270). *(torbisten) sagde: “I pakke Jer fra min Dør, | Eders Klæder ere saa pene . . | Jeg gjør dem s'gu vist urene.” PMøll.(1855).I.20. nu begynder sku Klaven at gaa af Jorden. ZakNiels.NT.14. Naar hun talte smurte hun Sproget med sgu. JVJens.M. III.136. Du skulde sgu skamme dig, skulde du sgu. Mikkels.Ordf.748. selv i forespørgende Sætninger fandt han Plads til en Ed . . “Naa, du er sgu vel den samme som før, Hansen?” JacPaludan.TS.242. jf.: hans . . Snakkeform laa i en udpræget Sgujargon. KMunk.(BerlTid.4/51934.Aft.9.sp.1). i forb. m. andre eder: vil Deres Velærværdighed tale paa den Maade, saa kommer der Ingen i Kirke, og det er jeg sku fanden gale mig ikke tjent med for Tavle-Pengenes Skyld. Kierk. P.VIII.31. i forb. m. nægtelse. man veed vel hvor man begynder, men man veed sgu ikke hvor man ender. Heib.Poet.V.195. Vi lærer for Skolen, sgu ikke for Livet. SKoch. UE.126. ofte (jf. II. itte) i formen sgutte: Schand.BS.186(se u. II. itte). “Hun er en underlig en, denneher Frk. Misse Olsen” . . “Hun hedder sgutte Misse.” Soya.Parasitterne. (1929).56. ell. (jf. inte; nu gldgs. ell. dial.) sgu inte, sgunte (Gadeordb.2). (Pigen kom ind) Ney, Madam! jeg kan sku inte faae bedre Kiød for 6 Skilling Pundet. KbhAftenp.1784.Nr.59. 1.sp.1. Oehl.Er.II.40(se inte sp. 60737). i bisætninger ell. i forb. m. inf. (vist kun ved omskrivning af direkte tale). en Begeistret, der sgu ikke er bange for at spendere ti Rbdlr derpaa (dvs.: paa den evige salighed). Kierk.VII.342. (jeg) tør i Qvalitet af Letsindig have den Mening, at (et menneskes) Tillid til . . den hele Geistligheds Caution . . hjælper ham til sgu ogsaa at ville være med, til at ville gjøre en Forstands-Omsætning. smst.367. Man faar et Indtryk af, at de styrende Magter have besluttet, at de sgu nok skulle gøre det af med os (dvs.: kunstkritikerne) med det samme. JLange.Breve.128. (jf. saagu sp.33419 samt Gud 3.2 slutn.) foranstillet (emfatisk) i sætning (m. omvendt ordstilling). Hvordan var det? det har jeg ikke hørt. – Sku, da skal jeg fortælle dig (det). KbhAftenp.1784. Nr.62.2.sp.1. Oehl.Er.I.10. Lader den (dvs.: kærligheden) sig ikke tvinge? . . Jo sgu lader den sig tvinge. CBernh.II.21. “Du (dvs.: faderen) billiger altsaa Partiet?” – “Sgu gjør jeg ei nei! – Hvad er det for en Sladder?” Arthur.Novelletter.(1848).34. stillet emfatisk i slutn. af en sætn. (navnlig i et kort svar). “Brandt!” udbrød F. forskrækket . . “Accurat s'gu,” svarede Brandt. Bergs.PP.458. ham skulde man nok vare sig for en anden Gang, sgu! AchtonFriis.DØ.I.283. jf. Feilb.
fra ODS bind 18, 1939
En lille ting der tilter mig, er tendensen til at droppe det/de indledende ord i sætninger. Det ses også ofte på Pokernet.
"Nogen der har et svar?"
"Har et spørgsmål..."
"Synes denne post stinker!"
SÅ SKRIV DA FOR POKKER:
"ER DER nogen der har et svar?"
"JEG har et spørgsmål..."
"JEG synes denne post stinker!"
aaah...
smiller skrev:
Forkerte bøjninger: "Der er sprunget en bombe i Bagdad"
Jeg tror, du får åbnet en dåse med orme her.
Det hedder:
Bomben springer
Bomben sprang
Bomben er sprunget
Udsagnsordet "sprænge" er transitivt (ligesom "lægge", men modsat "springe") og tager et objekt:
Bomben sprænger et hul i muren
Bomben sprængte et hul i muren
Bomben har sprængt et hul i muren
Den sidste sætning kan omskrives til en passiv form (kan ikke huske den grammatiske betegnelse):
Hullet i muren er sprængt af en bombe (muren, den stod der bare...)
Så hvis man skriver "Der er sprunget en bombe" betyder det, at en bombe er sprunget.
Hvis man skriver "Der er sprængt et hul i en mur" betyder det, at et-eller-andet-uspecificeret har sprængt et hul i en mur.
Hvis man skriver "Der er sprængt en bombe" betyder det, at et-eller-andet-uspecificeret har sprængt en bombe. Det er normalt ikke det, man prøver at sige.
Det værste er dog folk, som ikke kan skelne mellem "at" og "og".
"Det var fedt og løbe"
"Stramt og få en hjernerystelse op til jul"
Synes/syntes er også en klassikker
SørenSnegl skrev:
Folk, der skriver "vandt til", tilter mig for sygt.
"Nød til" er vist endnu mere standard. Spekulerer tit over, hvad det mon er for en nød, der er tale om. "Nødt til" for hulen.
Nogen = en eller anden
Nogle = flertal
Er der NOGLE huskeregler?
Er der NOGEN hjemme?
(jeg) Synes vi mangler:
den der skriver d i gjort, han skal ha' sin hale smurt.
"Fordi at min chef sagde det" WRONG
"Fordi min chef sagde det" KORREKT
Så magter jeg squ ikke denne tråd mere, det her er fandme ikke hestenet.
Skjul tråd.
Glædelig jul
. i stedet for , chmpen85! :)
Og slut da lige af med et !, hvis du virkelig mener det!
Hin_Spage skrev:
Ting, der virkelig tilter mig på forums:
- stavefejl
- lisder
- ironi
Denne post får alt for lidt kærlighed! Jeg fik i hvert fald et lille smil på læben :)
I øvrigt er det mest forkert udtale, som kan tilte mig.
Det værste eksempel er, når ordet 'billeder' udtales 'bedeler'. Jeg tilter lige med det samme.
@henry
kredit til Henry for at bringe mig ud af min vildfarelse vedr sprængt og sprunget. God jul:-)
Måske skulle man ændre dansk retskrivning således, at man enten afskaffede lægger eller ligger.
Kleinn...
Men omgang med tegnsætning tilter dig åbenbart ikke, så?
Såsom manglende kommaer :)
Hint: udsagnsled/grundled.
Torstens skrev:
Nogen der ved om man rent faktisk kan bruge udtrykket "en gang i ugen" - i stedet for "en gang om ugen"??
Når man lige tygger på den, lyder i faktisk korrekt nok, selvom dem der hele deres liv har været vant til 'om' selvfølgelig forventer dét.
Normalt ville jeg sige noget a la: "jeg spiller fodbold to gange om ugen"
Som Københavner, der er emigreret til det jyske land...var det den første sprogforskel, der irriterede mig lidt.
Men bor man længe nok herovre, bliver det helt naturligt at sige " i ugen "
Når folk skriver: i nu!!
Det hedder endnu!!
Jeg har slettet 2 venner fra facebook af den grund...
Hawkeye skrev:Torstens skrev:
Nogen der ved om man rent faktisk kan bruge udtrykket "en gang i ugen" - i stedet for "en gang om ugen"??
Når man lige tygger på den, lyder i faktisk korrekt nok, selvom dem der hele deres liv har været vant til 'om' selvfølgelig forventer dét.
Normalt ville jeg sige noget a la: "jeg spiller fodbold to gange om ugen"
Som Københavner, der er emigreret til det jyske land...var det den første sprogforskel, der irriterede mig lidt.
Men bor man længe nok herovre, bliver det helt naturligt at sige " i ugen "
OK, nu jeg tænker over det, er det nok også primært folk fra det jyske jeg har hørt det fra.
Hvordan udtaler I vindruer? Siger I vind-druer eller vin-druer? Og ja jeg er godt klar det logisk set burde være option 2 men i så fald udtaler vi eksempelvis heller ikke rådhus og lagkage korrekt.
Majoren skrev:
Hvordan udtaler I vindruer? Siger I vind-druer eller vin-druer? Og ja jeg er godt klar det logisk set burde være option 2 men i så fald udtaler vi eksempelvis heller ikke rådhus og lagkage korrekt.
Hold nu kæft
Steffenbif skrev:Majoren skrev:
Hvordan udtaler I vindruer? Siger I vind-druer eller vin-druer? Og ja jeg er godt klar det logisk set burde være option 2 men i så fald udtaler vi eksempelvis heller ikke rådhus og lagkage korrekt.
Hold nu kæft
Ja du kan nok ikke bidrage med meget i denne tråd.
www.pokernet.dk/forum/kom-paa-guldhornene-i-rhus.html
Majoren skrev:Steffenbif skrev:Majoren skrev:
Hvordan udtaler I vindruer? Siger I vind-druer eller vin-druer? Og ja jeg er godt klar det logisk set burde være option 2 men i så fald udtaler vi eksempelvis heller ikke rådhus og lagkage korrekt.
Hold nu kæft
Ja du kan nok ikke bidrage med meget i denne tråd.
www.pokernet.dk/forum/kom-paa-guldhornene-i-rhus.html
Epic post :-)
@#119 Majoren
Jeg har aldrig hørt nogen sige andet end vin-druer, ved ikke om det udtales anderledes nogen steder i landet.
Synes at lagkage analogien er lidt spøjs. Er ret sikker på at jeg både har set en gammel dansk film hvor nogen udtaler begge Aér fladt, og hørt en lokaldialekt i radioen hvor begge Aér udtales hårdt. Hvorfor det er almindeligt at udtale det første hårdt og det andet fladt ved jeg sgu ikke.
Vin-duer / vind-duer?
Har lige haft en snak om vindruer her. Vi siger alle vind-druer :-)
Hvis frugthandleren stod og skreg vind-druer, ville jeg spørge hvad lodderne kostede.
Hawkeye skrev:
Men lad den nu bare lægge.
Lad nu være med at ligge op til troll alsår!
NanoQ skrev:
og i lIgger tryk på bindestregen?
ja da, vindSTREGdruer.
@ LoneRangR
Mig troll'er aldrig :-)
Hahaha sry, Majoren! Håber ikke du tog mit fuldemandspost personligt. Kan ikke engang huske det!