DarkXoiX skrev:vis man gerne vil blive klogere på litteratur, både generelt og historisk, hvor gør man så det, hvis internettet og bøger er trivielt i længden?
Hej DarkXoiX.
Jeg har svært ved at forstå, hvad du egentligt mener :)
Du vil gerne blive klogere på litteratur, men du har oplevelsen af, at bøger bliver trivielt i længden? Eller hvordan skal det forståes? Og hvordan kan det at læse bøger overhovedet blive trivielt taget i betragtningen af mængden af og diversiteten af litteratur, der er skrevet igennem menneskets historie?
Det er lidt ligesom at sige, at man gerne vil blive klogere på musik, generelt og historisk men, at det er trivielt at høre musik :) Men nok mig, der bare ikke forstår hvad du mener.
Litteratur er per definition nedskrevet.
Ved at opsøge museer omkring helt specifikke forfattere vil du i langt højere grad blive klogere på et narrativ omkring den enkelte forfatter end på deres litteratur og de idéer og betragtninger, de havde/har og formidler igennem deres litteratur.
I forhold til indføring i litteraturhistorien, hvis du ikke ønsker at læse noget, kunne du tilmelde dig et forløb på folkeuniversitetet.
http://www.folkeuniversitetet.dk/
http://www.fukbh.dk/soegning.aspx?search=litteratur
Alle de forfattere du nævner er danske og udpræget ikke-samtidslitterære, hvilket på ingen måde gør dem uaktuelle eller ligegyldige, men betydeligt sværere at gå til end nogen der skriver i den tid vi lever i nu.
I København er der en række festivaler og faste steder, der præsenterer litteratur - bla.
Literaturhaus, Nørrebro
Louisianna litteraturfestival.
Politiken Live.
Copenhagen international poetry festival.
Mange hilsner
/J