Halløj pnet
Endnu en blog herfra, starter med en kort opsummering af hvad der er sket efter Vegas:
Jeg var i Velden hvor der løb 50/100-100/200 spil, løb lige op for eget spil, havde 60k EUR overskud ved sidste dag hvor jeg præcis smed 60k EUR. Tabte desværre en del på staking af en gut i deres PLO 10/20 spil - Han tabte en del buyins :-(
Herefter kørte jeg til Danmark for at deltage i Skanderborg festival. Bror og jeg købte alkohol så der var nok til 10 personer - Vi var dog kun 2 om det ;-) Vi får pakket alt sammen, telt, sovemadrasser, anlæg, alkohol og kører til Skanderborg festival. I år havde vi givet vores kusiner en billet i julegave så de for første gang skulle opleve Skanderborg. Som vi har været de sidste to år, forventede vi i år igen at 8-10 af vores venner deltog, men af en eller anden grund havde jeg(vi) ikke fået med at ingen af de sædvanlige skulle med grundet Skanderborg har rykket festivallen en uge og de fleste havde arbejde eller var på ferie i denne uge. Så det endte med vi får slæbt ALT vores grej på pladsen efter flere timers gang, og får et sted nede i hjørnet på kærligheden bestående af alt fra 16-18 årige studenter. Vi beslutter os derfor impulsivt at give vores kusiner min og brors billet, teltene vi havde slået op, luftmadrasser og alt alkohollet, for at de kunne få en fed festival og invitere to veninder med. I stedet lejede vi en bil og kørte til Frankrig for at overraske vores forældre som vi ikke havde været på ferie med i 7-8 år - De anede ikke vi var der, da vi holdte udenfor campingpladsen og ringede "det er da godt nok noget ringe vejr i har her" - det forstod de ikke hvordan vi kunne vide, indtil vi fandt dem på campingpladsen ;-) Tror min mor fik sagt minimum 10 gange "ej hvor er det bare fedt i er her", samt sendt en besked om hvor lækkert det var at have os på besøg da vi var kørt til DK igen.
I alt var jeg på Skanderborg i 4 timer :)
Efter Vegas har jeg haft et mindre downswing grundet staking - Ellers ikke noget jeg gør mig i, men gav det et skud.
Nu skal jeg til Rozvadov i morgen med Fedor, og det sker ved at vi bliver samlet op i en helikopter her i Wien (gratis) - Awesome service. Skal så være 3 dage i Rozvadov hvor i vil kunne se mig spille live på deres "tv"-stream i morgen fra kl 13:00 af (13:30 da jeg mener de er 30 min bagud). Regner med spillet bliver 50/100 EUR, men skulle Leon joine bordet er det nok nærmere 50/100/200 og måske 400.
Efter de 3 dage har vi igen som da jeg skulle til Monaco (læs tidligere blog) fået et privat fly til rådighed som flyver os direkte til Barcelona EPT`en, hvor jeg regner med at spille en del 50/100+ EUR.
Uheldigvis ligger mine forældres sølvbryllup midt i EPT`en og jeg har LOVET(blevet fortalt 20 gange) at jeg SKAL have den 25. august fri - Så jeg flyver hjem den 25. august for at deltage i sølvbrylluppet. Ved ikke om jeg tager tllbage til Barcelona dagen efter eller tager nogle dage i DK, er efterhånden træt af konstant at jette den.
Som i kan se i overskriften har jeg skrevet > ?? da jeg ikke er helt sikker på hvor turen går hen efter Barcelona EPT`en. Jeg kommer til at være i Wien fra den 10. september af og en uge frem da der kommer til at være en cashgame uge, i øvrigt noget jeg semi selv er med til da jeg er close med ejeren, så skriv hvis det har interesse. Vil tro det er alt fra 1/2 EUR holdem/PLO - 50/100 EUR PLO (hvertfald 20/40 EUR plo, håber vi kan få gang i noget 50/100 EUR plo) - skulle dette ses som reklame er i velkommen til at fjerne mod(s). Men synes altid det er hyggeligt med danskere i Wien, specielt folk med interesse for poker - Og så er Wien en fantastisk by ♥
Udover pokeren skulle jeg gerne have en masse træning ind - hvis nogle af jer skal afsted til Rozvadov og vil træne må i skrive (de stiller en privat shuttle til rådighed der tager os ind til nærmeste by hvor der er et ganske fint fitnesscenter), og jeg har tænkt mig at benytte dette dagligt. Ellers er der Barcelona EPT hvor jeg kommer til at bo på Hotel Arts, har glemt hvor godt deres fitness center er men ellers er jeg klar på at finde et i omegn hvis nogle vil med ud at træne :)