Liveblog: I aften findes Danmarks bedste pokerhold

#1| 6


Den sidste måned har omkring 100 hold og næsten 400 spillere kæmpet en indædt kamp for at sikre sig point til ranglisten ved DM i Poker for Hold. Blandt de deltagende kortkrigere har været både en tidligere Danmarksmester, en WPT-finalist, vinderen af årets Online DM og endda Chefen for hele den pisgule butik, KrestenRT himself, men da røgen var lettet efter torsdagens sidste runde, var det følgende ni hold, der havde indløst billet til aftenens store finale:


Ribe PokerKlub (Peppers2510, Halhunden, lind3888, Top Kjeldsen)
ODBs (Kaa is crazy, Nutslikeafox, The Real Deal, Aarrrrgh)
Pokerbanden (ThaChipper, hatemyname, MrFarum, re-nakken)
The Vikings (Cobra10, ATD270409, leefztar, Keglen81)
Tottenham FTW (Myrhoj83, Kondivand88, OBJDK, IRUNBADIMO)
Det grå guld på vej til Las Vegas (John Toems, XXFREJAXX, JuhaMieto, run4life)
TeamR1B (Indydansk, Npedersen, Wist10, Danielemilio)
IBM-1 (jolsendk71, pmAAhc, Ristorp72, Hejstip)
Skal lige have "GO" fra Jacob (jamojeds, Fraps, DksMesteren, Lypsylen)


Hvem er du, og hvad er det her for noget pjat?

Jeg hedder Simon, og jeg har tidligere liveblogget fra de store pokerturneringer herhjemme (og fra tid til anden i udlandet). Det sidste halve års tid har jeg lagt en del arbejdstimer hos Danske Spil, og sammen med Rasmus 'Jungleras' Nielsen (pokerafdelingens eventmanager), prøver vi at liveopdatere lidt fra aftenens finaleafvikling. Det gør vi af to grunde:


1) Ved at vi poster opdaterede stillinger, kan finaleholdene let følge med i, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden.

2) Det er altid rasende hyggeligt at lave lidt "søndagsblog" til de pisgule hævnere, og derudover fungerer det også godt som en lille optakt til næste uges store DM i Poker-blog, som jeg skyder i gang her på PN fra torsdag.


Hvordan er det så lige, der findes en vinder?

Aftenens format er relativt simpelt. Den spiller der har samlet flest point til sit hold i de indledende runder, er holdets Es, og skal møde alle de andre Esser. Ligesådan skal de ni Konger, de 9 Damer og de 9 Knægte i kamp mod hinanden.
Klokken 19.00 startes der fire Sit & Go’s op – en for hver rang. Klokken 20.00 starter endnu fire op, og ligesådan klokken 21.00 og 22.00. Dermed skal årets Danmarksmestre i Holdpoker findes over 16 Sit & Go’s – fire for hver spiller på holdet.
Man tildeles point i henhold til sin slutplacering i hvert heat. Første mand ude modtager for eksempel bare 1 point, mens vinderen sikrer sit hold hele 15 point.


Kan man overhovedet vinde noget?
Ja, det kan man fakkertalt godt:

  • Det hold der topper stillingen, når sidste Sit’n’Go er afsluttet kort før midnat, vinder deltagelse og to dobbeltværelser på den ultimative pokeroplevelse, Pokerchefturen, som du kan læse mere om her.
  • De fire to’ere får alle en billet til Dag 1 af årets DM i Poker på Casino Copenhagen.
  • Og endelig vinder de fire spillere på det hold, der ender på tredjepladsen, 150 turneringsdollars hver til Danske Spil Poker.

Og nu ....


Redigeret af shp2000 d. 03-09-2017 18:26
03-09-2017 19:04 #2| 1
OP

Sæt i gang ....

Så fik vi skudt finalen i gang. Klienten er ellers på overarbejde på grund af Powerfest, der ligeledes begynder i dag, men alle fire Sit'n'Go's er startet planmæssigt, og kan følges her i bloggen eller under Turneringer -> Restricted -> Finalen i Hold DM 2017.


Alle spillere hænger stadig i.

03-09-2017 19:12 #3| 1
OP

John Tøms stærkt fra land

En af de "gamle" kendinge ved årets Hold DM-finale er den Nordsjællandske grandfather of poker, John Tøms. Han er kaptajn på holdet Det grå guld på vej til Las Vegas, og for nuværende ser det godt ud for det grå guld. Tøms har nemlig forvandlet startstacken på 3.000 chips til 4.830 i Konge-rækken efter en tidlig duel mod IBM-1s pmAAhc. Sidstnævnte hænger således noget i bremsen med blot 700 chips på nuværende tidspunkt.

03-09-2017 19:13 #4| 2

Gogo Ribe!!

03-09-2017 19:22 #5| 0
OP

Fra Zero til Hero: pmAAhc dobler back-to-back


Det lignede, at IBM-1 skulle rigtig skidt fra land, men pmAAhc har netop sikret sig to bemærkelsesværdige doblinger i streg.

Først fanger han en snæver 2-outer, da han skubber Q8 ind i QT på et T85-bord og laver trips i billetten, og hånden efter fanger hans 89s en river-farve mod John Tøms overpar.





03-09-2017 19:26 #6| 1
OP

Første mand ude


Så blev første mand sendt på porten, og det var endda i Es-rækken. Wist10 fra TeamR1B havde ellers samlet Kongerne op, men IBM-1s Ristorp72 formåede at samle bagdørsfarven op med 89s, og så var de 8.


Dermed bliver det kun til ét point for TeamR1B i første Sit'n'Go.

03-09-2017 19:40 #7| 0
OP

Stilstand i alle fire


Det virker til ungdommens kådhed er væk fra de resterende 35 spillere. Der choppes lidt hist og her, men ellers er der generel stilstand.

03-09-2017 19:47 #8| 0
OP

Endnu et Es sendt ud


Så måtte Run4Life lade livet, da kongerne blev knækket af et floppet set i firere. I den modsatte ende af spekret har Tottenham FTWs OBJDK sikret sig et overvældende chiplead i Es-rækken, og ligger lunt i svinget til at løbe med de 15 point.


Der er nu mindre end et kvarter til aftenens anden SNG-runde skydes i gang.

03-09-2017 19:57 #9| 0
OP

Salt i såret for TeamR1B

TeamR1B er kommet rigtig skidt for land, og udover wist10s exit i Es-rækken måtte Npedersen også lade livet som første mand i Konge-rækken.

I Bonde-rækken er DksMesteren fra holdet Skal lige have "GO" fra Jacob første mand ude, mens Aarrrrgh fra ODBs er bukket ud af Dame-rækken.

03-09-2017 20:03 #10| 1

Rip simon900 alias run4life

03-09-2017 20:04 #11| 0

Rip simon900 alias run4life

03-09-2017 20:17 #12| 0
OP

Quads sender Top Kjeldsen til tælling


pmAAhc er ikke ligefrem en kedelig spiller at følge. For få øjeblikke siden sikrede han sig igen-igen en dobling, denne gang med 88 mod 77. Da floppet landede 8K8 var der ikke mere at rafle om, og Top Kjeldsen er for alvor decimeret i Konge-1.

03-09-2017 20:29 #13| 0
OP

En indædt kamp for pointene

De fire SNG'er med start klokken 19.00 har kørt snart 1,5 time, men det er kun i Es-rækken, der ikke stadig er otte spillere i ringen. Her er fire mand blevet elimineret, og det efterlader Ristorp72, OBJDK, leefztar, Lypsylen og Peppers2510 stadig i gang.


Så snart de første SNG'er er færdigspillet, begynder vi at levere foreløbige stillinger. Hæng i :)

Redigeret af shp2000 d. 03-09-2017 20:31
03-09-2017 20:38 #14| 0
OP

Ristorp72 vinder stor trevejs all-in i Es-rækken


Mens OBJDK er overvældende chipleader i Es-1. så har Ristorp72 nu kæmpet sig vel op i feltet efter at have sendt Peppers2510 ud i kulden og decimeret leefztar.

03-09-2017 20:46 #15| 0
OP
3 ugers turneringslir er skudt i gang


Der er run på klienten i aften, og det skyldes som bekendt, at startskuddet ved Powerfest VI er gået her til aften.

Klokken 20.00 startede intet mindre end 6 events med buy-ins fra mellem 5,50 $ og 5,200 $, så det er ikke helt forkert at sige, at der er turneringer for enhver pengepung.


Du kan læse mere om Powerfest og se hele Powerfest-programmet her

03-09-2017 21:01 #16| 0
OP

Vi går ind i finalens tredje time

Det er snart to timer siden de første fire Sit'n'Go's blev skudt i gang, men vi har stadig ikke fået en afgørelse endnu. I Es-1 resterer der nu tre spillere, nemlig Ristorp72 (IBM-1), OBJDK (Tottenham FTW) og Lypsylen (Skal lige have "GO" fra Jacob), mens der i Konge-1 resterer 4 spillere - bemærkelsesværdigt nok fra hver af de tre hold også.

Dame-1 har stadig 6 spillere i gang, mens der ligeså resterer 6 i Knægt-1 efter en stille start på turneringen.


Heat-2 i de fire rækker synes dog at blive afviklet lidt hurtigere.

03-09-2017 21:09 #17| 5
OP

Det er da intet problem at dække 12 SNG'er ......

03-09-2017 21:14 #18| 0
OP

Aftenens første HU-dueller


Så er der snart forhåbning om, at et enkelt bord kan lukkes ned. Det er Konge-1, der hastigt nærmer sig sin afslutning. Den altid aktive pmAAhc fra IBM-1 er velvoksen chipleader over Myrhoj83, mens holdkammeraten OBJDK har taget teten heads-up i Es-1.


Stærk start for IBM-1.

03-09-2017 21:19 #19| 0
OP

OBJDK sætter 15 point ind på holdkontoen

Blink and you'll miss it - det var præcis hvad der skete med aftenens første afgørelse. OBJDK fik sat Lypsylen på plads i disciplinen mano-a-mano, og dermed har IBM-1 nu 15 gode point på kontoen, mens Skal lige have "GO" fra Jacob må tage til takke med 12 point.


Den første midlertidige stilling kommer når de fire heat-1 er færdige. I både Konge-1, Dame-1 og Knægt-1 er spillet nu heads up.

03-09-2017 21:25 #20| 0
OP

ATD270409 netter 15 point til The Vikings


Så blev Knægt-1 afgjort, og det var ATD270409 fra The Vikings, der trak det længste strå. ATD havde et overvældende chiplead, og satte til sidst modstanderen ThaChipper fra Pokerbanden all-in, og K3 holdt op hele vejen mod ThaChippers JTo.

03-09-2017 21:29 #21| 0
OP

pmAAhc laver vildt comeback i Konge-1



PmAAhc var fra start short i Konge-1, og efter 10 minutter havde vedkommende blot en fjerdedel af sin startstack, men et flot comeback blev for få øjeblikket kronet med en sejr i aftenens heat.


90% af alle chipsene i spil kom ind i et godt gammeldags flip - pmAAhc AK mod Myrhoj83 damer, men et es på floppet sendte chipleadet til IBM-1-spilleren, og hånden efter kom de sidste rester ind.


Nu mangler vi blot en afgørelse i Dame-1, så har vi en stilling efter første runde.

03-09-2017 21:45 #22| 0
OP

Smæk for skillingen i Konge-2

Mens Dame-1 stadig mangler en afgørelse, så arbejder Konge-2 på at overhale dem inden om. Kun 3 spillere resterer, og hvem andre end pmAAhc kunne have spillet sig i chipleadet i en Sit'n'Go med MASSER af action?


På nuværende tidspunkt sidder IBM-1 spilleren med omkring halvdelen af chipsene i spil, mens Top Kjeldsen og jamojeda deler resten mellem sig.

03-09-2017 21:48 #23| 0
OP

Halhunden lukker Dame-1



2 timer og 45 minutter skulle det tage for Dame-1 at finde en vinder, men det faldt ud til RibePokerKlubs fordel, da Halhunden slog MrFarum heads-up.

Dermed ser stillingen efter de første heats således ud:


03-09-2017 21:59 #24| 0
OP

Knægt-2 færdig, Konge-2 stadig ikke afgjort

Vi er nået til dagens tredje pause, og mens de fire førsterunde-turneringer er færdige, så har vi nu også fået en afgørelse af et andetrunde-heat. Det skete da Kaa is Crazy fra ODBs slog DanielEmilio fra TeamR1B heads up.


I Konge-2 har Top Kjeldsen erobret chipleadet fra pmAAhc, og det står nu relativt lige (14.894 chips mod 12.106 chips). I Dame-2 resterer tre spillere med IndyDansk fra TeamR1B som overvældende chipleader, mens der resterer 4 spillere i Es-2.

03-09-2017 22:29 #25| 0
OP

Dame-2 færdiggjort: Anden runde afsluttet med Tottenham FTW i front

Et lille teknisk nedbrud og en dertil hørende genstart resulterede i tre lynhurtige færdiggørelser af henholdsvis Konge-2, Es-2 og Dame-2. I Konge-2 stak TopKjeldsen fra RibePokerKlub afsted med sejren over pmAAhc, mens OBJDK fra Tottenham FTW spillede sig til sin anden sejr i streg i Es-Rækken.


I Dame-2 var IRUNBADIMO (Tottenham FTW) og IndyDansk (TeamR1B) heads up, og her trak sidstnævnte det længste strå, da IndyDansks AKs blev til en broadway straight på turn mod IRUNBADIMOs par fem.


Stillingen ser nu således ud:


03-09-2017 22:34 #26| 0
OP

Vigtig heads-up duel i Knægt-3 netop nu


Mens de tre andre tredjerunde-heat stadig har fem eller flere spillere resterende, så har der været fuld fart på Knægt-3, og det er en SUPER vigtig duel, der netop nu udspiller sig.


Det er nemlig de to førende hold - Tottenham FTW og IBM-1 - der er i direkte duel om føringen. Hejstip fra IBM-1 holder en snæver føring, men med blinds på bare 80/160 og en average stack på 13.500 chips netop nu, er der masser af albuerum til at spille kort.


Det bliver tæt, det her!

03-09-2017 22:57 #27| 0
OP

KondiVand88 veksler kongerne til SNG-sejr


I en af de sidste hænder før pausen blev Knægt-3 færdigspillet. KondiVand88 havde formået at grinde Hejstip godt ned, og til sidst følte spilleren fra IBM-1 sig nødsaget til at kalde sine resterende chips af med 9To, blot for at se ind i KondiVand88s to konger.


Boardet løb ud uden overraskelser, og dermed er den første afgørelse fundet i runde 3. Efter to timers spil af tredje runde resterer der nu 3 mand i Es-3, 3 mand i Dame-3 og 3 mand i Konge-3.

03-09-2017 23:10 #28| 0
OP

Tottenham FTW trækker fra: Top Kjeldsen vinder back-to-back

Så blev Konge-3 også afgjort, og her løb Top Kjeldsen endnu engang med sejren. Dermed har han scoret 30 point ud af 30 mulige de sidste to runder, og cementerer således Tottenham FTWs føring.


Der er dog stadig håb for IBM-1, da Ristorp72 har spillet sig heads-up i Es-3, og lige nu sidder på chipleadet. Derudover er IRUNBADIMO og JuhaMieto eneste tilbageværende i Dame-3.

03-09-2017 23:28 #29| 0
OP

JuhaMieto stikker mindre kæp i hjulet for drengene fra White Hart Lane

Tottenham FTW trækker virkelig fra lige nu, og havde IRUNBADIMO taget Dame-3 ned over JuhaMieto havde det nærmest allerede været slut. Det lykkedes imidlertid Det grå guld på vej til Las Vegas-spilleren at tage den ned, og sikre 15 MEGET tiltrængte point til John Tøms drenge.


I Es-3 lykkedes det Wist10 fra TeamR1B at slå Ristorp72 fra IBM-1 heads up, og det efterlader følgende stilling efter runde 3.


03-09-2017 23:33 #30| 0
OP

Kun fjerde runde resterer


Fire Sit'n'Go's mangler en afgørelse, før vi har fundet årets vindere af Danmarksmesterskabet i Poker for Hold 2017. Hver eneste gang en turnering bliver afsluttet, uploader vi en ny og opdateret stilling.


Status for nuværende er, at IBM-1s Dame-spiller jolsendk71 har lagt sig i spidsen af Dame-4, men Tottenham FTWs IRUNBADIMO hænger også stadig i med 3 spillere tilbage.


Der rester seks spillere i de tre andre rækker.

03-09-2017 23:43 #31| 0
OP

MrFarum vinder sidste Dame-række


Det lykkedes ganske vist IBM-1 at hente lidt point på konkurrenterne fra Tottenham FTW, da jolsendk71 formåede at komme længere end IRUNBADIMO, men Pokerbandens MrFarum kunne han ikke stikke.


Heads-up overbettede jolsendk71 sine skillinger ind med 9To på et 578tt-board, og MrFarum kaldte med 56s og turnede en straight. Det var nok til sejren, og derfor ser stillingen nu sådan ud, efter tre runder og Dame-4 afgjort.



04-09-2017 00:07 #32| 0
OP

Den sidste time af årets DM i Poker for Hold er skudt i gang

Og den er skudt i gang med et brag. Es-rækken er nu endegyldigt færdig, og det endte med en sejr til leefztar fra The Vikings. Heads-up slog han Run4Life fra Det grå guld på vej til Las Vegas, mens Tottenham FTW trak fra med yderligere to point i toppen. To turneringer mangler endnu, og der skal gå meget galt, hvis det ikke skal blive IRUNBADIMOs drenge fra Tottenham FTW, der skal en tur til Syndens By på Pokerchefturen.



04-09-2017 00:07 #33| 1

Selvom det ikke gik skide godt for os i aften, for ikke at sige pisse skidt, så tak for en god turnering til jer alle, og stor tak til Danske Spil for, at sætte touren op... Tillykke til top 3


Ses til DM dem der kommer til det

04-09-2017 00:11 #34| 0
simon900 skrev:Selvom det ikke gik skide godt for os i aften, for ikke at sige pisse skidt, så tak for en god turnering til jer alle, og stor tak til Danske Spil for, at sætte touren op... Tillykke til top 3

Ses til DM dem der kommer til det

ja tak for spillet:-) og for at knække mine AA i det sidste vigtige spil . Hyggeligt at spille imod dig igen.. snakkes.. og ja enig godt fra Danske Spil


04-09-2017 00:21 #35| 0
OP

Jamjoeds suger Keglen81 for sidste Konge-sejr


Og så resterer der blot ÉN Sit & Go ved årets DM i Poker for Hold. Med forbehold for regnefejl (der bliver lavet dobbelttjek så snart sidste turnering er overstået), så skulle den nu være god nok: Vinderne af årets DM i Poker for Hold er Tottenham FTW.

04-09-2017 00:25 #36| 0

Stort tillykke til Tottenham. Flot spillet i de 4 indledende uger og især i aften...

04-09-2017 00:29 #37| 1
OP

DM i Poker for Hold 2017 er slut

Without further ado ... Hermed slutstillingen ved årets DM i Poker for hold. Jungleras sidder og efterregner på livet løs, men som udgangspunkt skulle pengene passe. Tottenham FTW bliver årets overvældende vindere ved DM i Poker for Hold 2017.

Stort tillykke til Myrhoj83, Kondivand88. OBJDK, IRUNBADIMO, der det næste år kan kalde sig Danmarks bedste pokerhold, og om mindre end to måneder sætter sig i flyveren for at deltage på den ultimate luksustur til Las Vegas; Pokerchefturen.


På en flot andenplads kommer IBM-1, der hang i indtil fjerde runde, men til sidst måtte give slip. Det er dog ikke helt spildt arbejde for jolsendk71, pmAAhc, Ristorp72 og Hejstip, der alle vinder adgang til DM i Poker i næste uge på Casino Copenhagen.


Endelig lykkedes det akkurat The Vikings at snige sig foran forhåndsfavoritterne fra Ribe PokerKlub. Cobra10, ATD270409, leefztar og Keglen81 vinder hver 150 turneringsdollars på Danske Spil Poker.


04-09-2017 00:33 #38| 5
OP


Og dermed slutter aftenens blog også. Tusind tak fordi I gad at læse med, og tak til de mange hold, der var med til at gøre DM i Poker for Hold 2017 til en spændende og sjov kampagne. Forhåbentlig vil endnu flere spille med næste år, så formatet kan bestå :)


Og husk så lige at læse med fra på torsdag, når jeg igen er i action - denne gang ved det "rigtige" Danmarksmesterskab i Poker. Jeg glæder mig som amerikaner til næste valg til at være tilbage ved livefilten, og give jer alle de store bluffs, bad beats og herocalls helt tæt på.


Hasta la vista, baby!

04-09-2017 00:40 #39| 0

Top Kjeldsen spiller for Ribe

04-09-2017 01:04 #40| 1

Lidt feedback omkring finaleformatet:

Turneringerne ligger efter min mening for tæt. Det er DM i holdpoker - ikke DM i multitable.


Dem som spiller top3 i runde1 er samtidig igang i både runde 2 og 3.
Det giver for meget multitable effekt - forstærket af man også gerne vil holde øje med de andre fra holdet.
Dvs man skal have 10+ borde kørende.
(endnu mere forstærket af at ligge finalen samme dag som Power-serien og WCOOP kører)
Det er temmelig svært, for ikke sige næsten umuligt holde løbende overblik over stillingen / point før langt inde i runde 3.

Det kunne forbedres ved at justere lidt på starttidspunkterne / strukturen.

Tillykke til Tottenham-gutterne.

/C

04-09-2017 08:04 #41| 0

Stort tillykke til Tottenham fortjent vinder set over hele turneringen - vi må tage til takke med en tur til DM :-)

04-09-2017 10:13 #42| 0

tak for kampen til alle der deltog, og tak til Danske Spil for endnu et vel gennemført hold DM.


04-09-2017 10:41 #43| 0
OP
TheRoyalLuka skrev:Top Kjeldsen spiller for Ribe

Jeg beklager forvirringen, den skred i svinget. Du har selvfølgelig helt ret!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar