Undskyld en meget off-topic tråd!!
Min kære bror, 37 år, opdager i Maj måned, en knude under den ene arm. Den bliver opereret væk 2 Juni, og efterfølgende undersøgt. Min bror får så konstateret modermærkekræft.
Sikke noget lort. Men da det er den "mildeste" form for kræft, så er det jo bare om at klynge sig til håbet.
Han kommer med det samme igang med stråle behandling, og resten skal klares via tablet medicin. Problemet er at den medicin i snit, kun virker på 20-25%.
Idag kom så beskeden, at medicinen ikke hjælper på Brormand. Så nu er der definitivt ikke mere at gøre...
Det hele er nu fuldstændig uvirkeligt, og hvor kan livet da bare være uretfærdigt!!
Carpe Diem
cinco
Livets ubarmhjertige Bad Beat
Oh, det er jeg sgu meget ked af at høre. Det er desværre den slags ting der sker i livet, og det er så utrolig trist når det rammer en selv.
Der er ikke andet for end at støtte ham så meget i kan, og hinanden ikke mindst.
Med håbet om et mirakel.
Michael
Jeg ved godt det ikke kan sammenlignes - men en fuld billist tog min søster fra mig og min familie for et godt stykke tid siden nu - det har bragt vores familie meget tæt sammen....
ved godt det er noget alvorligt men nyd den tid i har sammen - hvor langt eller kort tid det så må blive...and wish him goodluck
trist, brug tiden fornuftigt sammen med din bror. Jeg mistede min mor for 10 år siden hun døde også af modermærkerkræft..
Ikke sjovt.. Vi føler med dig..
Og håber på et mirakel fra ham oven over os..
Føler med dig !
Mistede min far på samme måde sidste år, et helvede at komme igennem.
Som jeg den dag idag, ikk er ovre.
Støt Kræftens bekæmpelse , i sten rige pokerspillere !
Du har hermed min dybeste medfølelse! :Har selv mistet min farfar, min mor og en kusine, da jeg var henholdsvis 14, 15 og 16 år gammel, alle til kræften..
Life goes on, selvom det er svært at forestille sig.. Prøv at hold hovedet oppe dude, og få det bedste ud af den sidste tid..
/Spasm0