Hvis du vil forhandle, så er du nødt til at finde ud af hvad du er værd. Det kan gøres enten ved at researche blandt dit netværk, eller sider som https://www.glassdoor.com/Salaries/index. Og herefter skal du så overbevise din virksomhed om det, eller tage konsekvensen.
Aalternativt må du prøve at få nogle jobs tilbudt hos andre virksomheder.
Hvis du alligevel godt ved du skal videre på et tidspunkt, så kan jeg ikke se noget problem i at presse den lidt. Det er imo ikke tilfældigt at nogen får mere i løn end andre, og typisk vil dem der gider tage konfrontationen få mere end andre. Selvom det er sandt at man kan være god til at forhandle, så er der mange der mener at 90%+ af den evne ligger i din forhandlingssituation.
Er du nem at erstatte?
Har du andet "leverage" end at skride?
Hvis du siger "Show me the money, eller gg", bliver dit bluff så kaldt?
Er din chef/HR kontakt overhovedet i en situation, hvor han kan give dig mere end 10% hvis han vil?
Står du med andre tilbud i hånden?
Hvis ingen af ovenstående kommer ud til din fordel, så er det som regel svært at forhandle, selv om man har både charme, selvtillid og lækkert hår.
10% er ikke alverden (i det private erhvervsliv tidligt i din karriere), men vil tro det er nødvendigt at skift job (i de fleste tilfælde virksomhed) for at få meget mere. Har selv ramt lidt marginalt over 10% de sidste par gange jeg har fået en "ekstraordinær lønforhøjelse", mens den første jeg fik ved at skifte job var omkring 28% (jeg var heldig at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvor 2 afdelinger i samme virksomhed ville have mig, og jeg kunne spille dem lidt ud imod hinanden). Det blev lidt af en sag internt, og jeg tror det er noget de har lagt låg på siden, så afdelingerne ikke slås om interne kandidater.
Husk også at man kan forhandle om andet end løn (flex, feriedage, aktieoptioner, osv.)
Sidst men ikke mindst, så er penge ikke alt. Hvis du er glad for dit job og dine kollegaer, så skal du nok ikke gamble det hele væk for 5% ekstra, hvoraf skattefar alligevel napper de 3.
GL med det i hvert fald!