London for £5 om Dagen
Som Live Poker Sjuft oplever man både op og nedture.
Når der er modgang er det vigtigt holde hovedet højt og spænde livremmen ind.
I min sidste blog skrev jeg at det var muligt at overleve i London for et madbudget på £5 per dag.
Det mener nogen er en sølle tilværelse. De næste par dage vil jeg blogge om hvordan det er muligt.
Jeg har ingen turnerings-cashes over £50 siden december. I uge 16, 17 & 18 havde jeg underskud på £199, £29 & £492.
I alt et minus på £720 for 3 uger ved filten. Siden er det heldigvis vendt og jeg har vundet det tabte tilbage, men det er stadig vigtigt at sætte tæring efter næring.
Mandag den 18. maj 2015
Jeg vågner kl. 07.21 og efter et lyn-brusebad sætter jeg kursen mod The Vic.
Der er kun en pokerspiller i hele pokerrummet da jeg ankommer kl. 08.40
Saif en cirka 30-årig cash race grinder af indisk herkomst. Han sidder med sin tablet og chatter med en kvindelig pokerdealer.
Jeg hilser og sætter mig.
Saif, der kender mig godt, spørger om jeg er kommet for at få søndagspoint, ligesom han selv.
Jeg bekræfter og vi aftaler at starte et heads op game kl. 09.00, så vi kan nå at spille 1 time inden kl. 10.
Lige inden vi starter kl. 9, spørger han uden personalet kan høre det om vi skal lave nogle "soft playing rules".
Jeg er udemærket godt klar over at han bare er interesseret i at få point og sådan set bare undgå at tabe, men siger at vi jo ikke bare kan sidde og checke.
Selvom det ikke går ud over nogen, hvis der kun er os to, er det ikke rigtigt i spillets ånd.
Han siger at vi kunne aftale at checke en eller flere streets. Til sidst går jeg med til at vi holder bets til pot limit istedet for No limit.
Det er kun £1-1 og vi sidder med £40 hver.
Saif er en rimelig dýgtig turneringsspiller, han har flere store cashes i Loyalty turneringerne gennem de sidste par år.
Bl.a. fik han en engang en andenplads på The Vic til £10K - dengang i november da argentineren vandt to turneringer i træk.
Uanset, sit ønske om "soft play rules" spiller Saif ikke soft mod mig. Han better og raiser mig i næsten hver pot.
Bl.a ender jeg med at folde KK da han raiser mig på turn og potter river på et board, der hedder: A 5 9 4 6 med 3 ruder.
Til sidst har han grinded mig ned til kun £12. Jeg har Q♦ 2♦ og raiser knappen, han re-raiser og vi kommer All In.
Bordet løber ud: 6♥ 9♥ 4♥ 2♠ 6♠
Jeg siger: "2 pairs" og viser op. Han trækker på smilebåndet og mucker.
Lidt senere flopper jeg et set med 66. Board: K 7 6, turn: 7 Vi raiser frem og tilbage indtil jeg er All In og han har £5 bagved.
Han mucker, da jeg viser mit hus. Vi har nu spillet i en halv time og Bookie-Graham er mødt op for spille. Vi holder en pause mens Graham køber chips, og jeg laver en optælling:
Min stack er £60. Saif har £5. Vi startede begge med £40. Dvs vi har betalt £15 i rake for fornøjelsen!
Saif siger at det stadigvæk godt kan betale sig for ham, for hvis han ikke optjener point nok koster det ham £165 at købe sig ind til turneringen den 31. maj.
Jeg bruger en af mine £10 vouchers til at købe morgenmad på The Vic.
Scrambled eggs on toast: £6.25
Spinat: £2.50
Sort kaffe: £1.25
Morgenmad Total: £10.00 betalt med voucher.
Efter Bookie-Graham ankommer flere andre regs og inden længe har vi et full ring table.
I løbet af den næste 1½ time arbejder jeg stacken op til £160.
Kl. 11.15 forlader jeg The Vic med et overskud på £120.
Det regner.
Jeg går i Tesco og køber frokost.
Frokost: £0.57
Jeg tager tuben ned til Piccadilly Circus og går på Hippodrome.
Jeg bliver nr.2 på ventlisten og læser aviser indtil kl. 13, hvor et nyt £1-2 bord starter op.
Jeg køber chips for £400, putter £300 i lommen og £100 på bordet.
Jeg spiller tight ABC de første par runder, mens jeg prøver at bedømme modstanderne.
Min stack skrumper til £75. En ung gut til venstre for mig iført en hvid polo-shirt, hvor der står Kawazaki på, er ikke bange for at få sine chips ind til midten.
Han raiser og c-better i et væk, men giver tilsyneladende op, når de andre lidt mere passive spillere viser modstand.
Jeg fisker fem £25 chips op ad lommen og spiller med 100bb (£200).
Lidt efter har jeg A♣ 4♦ i BB. Kawazaki raiser til £7, en caller. Det kommer rundt til mig og hvis det havde været en af de andre spillere ved bordet, har jeg et nemt fold.
Jeg har på fornemmelsen at Kawazaki ikke har noget, så jeg squeezer til £35. Kawazaki caller, den anden gut folder.
Flop: Q♠ 8♦ Q♣
Jeg checker, Kawazaki better £35. Jeg må have været i 'zonen' for per instinkt insta-check-raiser jeg All In.
Han har kun omkring £130 bagved, men folder og siger: "You must have Aces!"
Kl. 14.00 er der lodtræking om "Den Gule Føretrøje", som er et kort der betyder man kan spille rake free de næste 24 timer.
Jeg vinder et Rake Free kort.
Et par hænder senere er en ung pro fra et af de andre borde kommet over til vores bord med en stor stack på £1K.
Han raiser fra MP til £10. Jeg er i SB med 4♣ 4♥ (stack 320) og caller som den eneste.
Flop: 4♦ A♣ 9♦ (Pot: 22)
Jeg donk-better £15, han raiser til £40, jeg caller.
Turn: K♣
Jeg checker, han better £65, jeg check-raiser All In.
Han smider uden problemer en £25 chip, der indikerer et call.
Turn: K♠
Han viser op: A♥ A♠.
Jeg var en død sild fra starten.
Jeg reloader de sidste £175 fra lommen. Dem spiller jeg ned til £135 uden det store postyr.
Der er lidt udskiftninger ved bordet. Jeg køber ind for yderligere £300 inden, der kommer en god hånd.
Jeg har knappen og kigger ned i: 9♥9♠.
Der bliver limpet rundt til mig. Jeg raiser til £10. 3 Callers.
Flop: 9♣ 5 ♠ 4♣
SB leader ud med £10, en caller, jeg raiser til £30. SB caller, den anden folder.
Turn: Q♦
Han checker, jeg better næsten fuld pot: £75, han betaler.
River: 3♣
Han checker. Jeg better nok til at sætte ham ind: £125.
Han er ikke glad for den klør, men caller alligevel med 5♠ 4♥.
De næste par runder er min stack mellem £640-675.
Så kommer det store set up.
En mand er lige ankommet til bordet og køber ind for £300.
Jeg har A♥ A♦ på knappen. Der er en limper, jeg raiser til £12. Manden, der lige har købt ind sidder til venstre for mig og stiver den til £40.
Limperen går All In for £80. Jeg re-raiser All In.
Den nyankomne, der spiller sin første hånd caller og spørger: "Har du virkelig esserne..?".
Alle chipsene er inde, jeg nikker bekræftende. Bordet løber ud: J 9 x x x
Jeg vender AA, min sidemand viser mig kongerne. Limperen havde QQ.
Jeg indkasserer en solid rake free pulje.
En orbit senere win-quitter jeg med et overskud på £379 efter 4 timers spil.
På vejen hjem tager jeg i LIDL for at handle ind til de næste par dage.
Aftensmad er en klassisk engelsk ret: Beans On Toast.
Jeg skriver dagens blog, og derefter er det tid til Tea & Biscuits samt se det nye afsnit af G.O. T.