Det er ret nostalgisk at vende tilbage til denne tråd.
Vi endte på "The London House Hotel" på et udmærket 2-sengs værelse. Vi bestilte uden morgenmad, fordi anmeldelserne på trustpilot anbefalede en italiensk restaurant "lige rundt in hjørnet" til billigere pris og bedre mad.
Det var en fantastisk restaurant.. Vi endte med at spise 2 x aftensmad og 2 x morgenmad der. Det var billigt og virkelig, virkelig lækkert.
https://www.bellaitalia.co.uk/italian-restaurant/queensway-55/
Vi fløj med RyanAir til Luton og havde booket bus til centrum hjemmefra. Det fungerede perfekt.
Jeg købte et Oistercard af Advocado_007 herinde fra og et børnekort på en eller anden undergrundsstation. Det fungerede også perfekt. Vi fik refunderet restbeløbet på Victoria Station inden vi tog bussen tilbage til Luton. Så nemt!!
Efter check in på hotellet tog vi til Madame Tussaud's og havde nogle fantastiske dejlige timer - både ældstesønnen og jeg var vildt begejstrede over så vellignende figurerne er, Og vi blev da også narret et par gange af de figurer, som ligner alm. Gæster..
Bagefter tog vi til London Eye og stod på en "havnerundfart" så vi fik set alle stederne fra skolebøgernes London. Vi var ikke oppe i London Eye - det var rigeligt skræmmende bare at være tæt på .. men vores havnerundfart startede og sluttede "Lige under" The Eye, så vi kunne ikke undgå at komme helt tæt på :)
Lidt sjovt så meget det ligner et forvokset cykelhjul :D
Hyggelige timer i skønt vejr og dejligt afslappende.
Fredag tog vi toget fra Paddington til Cardiff. Det var nemt og bekvemt. Vi brugte 5 forrygende timer på Doctor Who Experience i Cardiff.. Normalt bruger man 2-3 timer :) Men da vi ikke havde ofret noget på "officiel fotografering" i forbindelse med sønnens nonfirmation, så fik han i stedet fuld fotopakke på stedet og har fået taget 10 forskellige billeder i 10 forskellige Doctor Who-settings. Gotta love CGI :)
Selv for én, som ikke rigtigt kendte noget til Doctor Who på forhånd, var det en rigtig god oplevelse at besøge DWE - og for sønnen var det jo den vildeste oplevelse EVER: Vi var så heldige, at der kun var ca 10 andre gæster samtidig med os, så sønnen blev valgt til at deltage aktivt i "Missionerne" i den interaktive del. Det var så fedt at opleve og jeg tror han har fået lige så stor oplevelse for livet, som en fodboldtosset dreng ville få med en tur på Bernabeu og møde Ronaldo.
Resten af dagen brugte vi på at gå rundt i Cardiff og nyde omgivelserne. Vi havde ikke så meget tid til andet end lige at kigge lidt i et shoppingcenter og ellers bare "se på byen".
Den sidste dag brugte vi lang tid på morgenmaden inden vi tog på The Science Museum, hvor vi fik set nærmere på den teknologiske udvikling fra hjulet til rumkapsler. Det var virkelig et interessant museum - og selvom sønnen var lidt skuffet over, at der IKKE var en "Kronologisk udstilling over spillekonsollernes udvikling fra bla bla bla til bla bla", så var det vildt sjovt at se hvor meget der er sket teknologisk bare fra dengang jeg var barn og til nu.
Tænk, det var et helt "eventyr" for knægten at prøve en drejeskivetelefon :D
Vi ville gerne have nået lidt mere, men vi var "fyldt op med oplevelser" og valgte i stedet at tage direkte fra Science Museum og til Victoria Station, hvor vi fik lidt MacD-snask og fandt det rigtige Starbucks krus at tage med hjem til Mikkmakk.
Tusinde tak for mange gode idéer i denne tråd -- det er helt bestemt ikke sidste gang vi tager en miniferie til London og der er mange forslag i denne tråd, som vi gerne vil gøre brug af.
Sønnen har i december 2016 fået konstateret Infantil Autisme (selvom vi selv synes det minder mere om Aspergers) så det var helt perfekt doseret med 2 overnatninger og en dag med 2 lange togture til at "blive klar/ Bundfælde indtryk".
Redigeret af tuznelda d. 06-01-2017 16:30