London i Gullbergs fodspor

#1| 64

Dette indlæg er om en lille rejse fra september 2015. Jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at poste det før nu.

---

Jeg har fået et par dage fri fra hverdagsgrinden aka. jobbet. Så jeg besluttede at tage en lille tur til London fra onsdag til søndag. Jeg har samtidig besluttet at tage et par billeder på turen så jeg havde lidt at spice indlægget op med.


Jeg har tænkt mig at lande onsdag i Gatwick og tage direkte til et at Gullbergs foretrukne casinoer, nemlig The Vic hvor de udbyder £1-£1 NL.


Nordea i Hillerød har en cash automat hvor man kan hæve tipundsedler. Så dem hæver jeg nogle stykker af for at have lidt cash.



Jeg har aldrig rejst særlig meget men derfor er der jo ingen grund til at være totalt amatør. Jeg har købt lidt småting hjemmefra:

Øverst til venstre: UK travel adapter til 75kr. incl. porto fra av-cables.dk - Man vil jo gerne lige kunne få ladet mobilen op.

Nederst til venstre: Oyster travel card tanket med £15 fra arteudland.dk. Til brug i busser og The Underground.

Til højre: Fra Gatwick lufthavn kører der hver halve time et tog direkte til Victoria Station i det centrale London. Jeg booker en retur til £31.05 for at slippe for at spekulere mere over at komme ind til London



Jeg har inden afrejse skrevet med Gullberg her på PN. På The Vic har de garderobeskabe hvor man kan opbevare sin bagage hvilket passer mig fint. Jeg fisker lidt efter om vi måske er på The Vic samtidig hvilket jo kunne være meget sjovt, men som Gullbergs læsere vil vide er han jo en travl mand der rusher rundt fra casino til casino for at skrabe loyalty points sammen. Så der bliver ingen meet 'n' greet i denne omgang.


Det er herligt vejr da jeg ankommer til Victoria Station og sammen med Google Maps på mobilen finder jeg vej til The Vic. Jeg bliver oprettet som spiller og damen ved skranken spørger "are you playing poker?" Det må jeg jo svare ja til.


Jeg kommer op i pokerafdelingen og kommer på venteliste til deres £1-£1 bord. Jeg får en plads efter et kvarters tid og køber mig in for £90. Jeg er i EP i den første hånd og spørger meget pligtopfyldende om jeg skal poste blind når nu jeg er ude af tur men dealeren ryster venligt på hovedet og jeg får kort.


Tredje hånd ved bordet:


K 8 i big blind. Limpes rundt af 5-6 spillere. Jeg checker.


Flop: 8 8 6 - jackpot flop. Jeg checker og den bliver checket helet vejen rundt.


Turn: J - Nu må det være tid til at bette så jeg leader med £6 og får tre callere.


River: 5 - Straighten completer og jeg checker i håb om at nogen er friske. Men den går check hele vejen og jeg vinder da jeg viser mine trips op. Dette blev den eneste gang på turen jeg var i plus.


En time senere:


A A på knappen. ca. fire limpere rundt til mig som raiser til £7. Begge blinds caller og det samme gør et par af limperne.


Flop: 5 J 3 - check hele vejen rundt til mig som better £25. Floppet er vel så godt som vi kan håbe på. Begge blinds caller og de andre folder.


Turn: 5 - Ikke verdens fedeste kort men jeg har et overpar. SB checker, BB better sine sidste £23 og jeg er sådan lidt meh. men caller, det samme gør SB.


River: 5 - SB checker og ud fra en logik om at de nok ikke begge to har en femmer sætter jeg SB ind for hans sidste £13. Han folder.


Showdown: BB har selvfølgelig en femmer. 5 3 har han på hånden og jeg må se puljen på til ham.


En orbit senere:


A A i big blind.


UTG straddler til £2. UTG+1 der knækkede mine esser før raiser til £7. Tre callere om til mig. Jeg raiser til £25. UTG folder. UTG+1 re-raiser til £43 for at sætte mig all in. Resten folder. Jeg caller og floppet løbet Q T 9 7 5. Jeg vender mine esser og han vender KJ for en nut straight. Han begynder straks at kommentere mine kort og sige ting som "how can you have aces twice?". Jeg er nu busto for denne omgang og beslutter mig for at sige tak for spillet for at se lidt nærmere på London, selv om jeg lige tabte til en spiller der sattte mig all in med KJ i et full ring spil.


Efter check in på hotellet og lidt aftensmad er det tid til at læse nyhederne og få en øl. Øllen er en engelsk ale. Det er en type øl jeg ikke har smagt før. Den er helt flad, ingen brus, og det er åbenbart en traditionel engelsk drik. Jeg finder ud af at ølbrygning i gamle dage var en god måde at få rent drikkevand på. Så lavede man øl på 1-2% i styrke som folk så kunne drikke uden at blive syge. I dag har man så peppet det lidt op så en ale typisk ligger på 3-5% i styrke eller endda stærkere.


Til interesserede kan jeg fortælle at hvis man kunne tænke sig at smage sådan en ale i København så har jeg siden fundet et sted der serverer denne type. Charlie's Bar i Pilestræde 33, 1112 København K har dem på kortet, men de har også mange andre slags øl.



Næste dag kommer jeg rundt omkring i byen og blandt andet ind i en Coral butik ved middagstid. Gullberg-læsere vil vide at Coral er en af de store bettingkæder sammen med William Hill og Ladbrokes. Det er midt på dagen og jeg får mig en snak med manageren. Han byder mig på en kop kaffe. Det er selvfølgelig et gavetrick, men jeg tager i mod den selv om det får mig til at satse penge i hans butik. Jeg ender mig er satse £1 på et jackpotspil. Man skal ramme 15 rigtige for at vinde jackpotten. (Jeg ender med at ramme 9/15 men det var da meget sjovt).



Så går turen tilbage til The Vic og jeg får hurtigt plads ved bordet. Jeg køber mig ind for £50. Tredje hånd ved bordet:


K K i big blind. Fire limpere rundt til mig der raiser til £8. En caller i MP.


Flop: J T 7 - ikke verdens fedeste flop men heller ikke nogen katastrofe. Jeg better £10 og MP caller.


Turn: 4 - En blank firer. Jeg better £25 og nu raiser han mig all in. Jeg caller og kan bare se ind i hans JT der har ramt en 2%'er eller deromkring på floppet. River blanker og jeg har nu tabt £140 med AA, AA og KK på i alt lidt over en times spil. Så jeg stopper, men jeg har da fået lidt at skrive om til min rejsehistorie her.


Om aftenen på hotellet ser jeg lidt tv. Storbritannien er et meget sekulært land hvor man har et afslappet forhold til gambling. Så der er selvfølgelig sjuft tv på programmet når udsendelserne er slut ud på aftenen. Som det ses på billedet herunder kører der roulette på tv som man kan spille med på via hjemmesider som f.eks. jackpot247.com og supercasino.com. Det er der på flere af kanalerne, bl.a. på ITV. Der er også et par af kanalerne der har shows a la live-pigen som nogle læsere måske husker fra Kanal København i gamle dage. Så kan man ringe ind og snakke med en halvnøgen dame.


(Mange engelske kanaler har forøvrigt en meget fed feature der hedder +1. Det er en kanal der viser det samme som moderkanalen bare med en times forsinkelse. Så ITV+1 er så det samme som ITV bare med en times forsinkelse).



Næste dag kommer jeg forbi en William Hill butik i Queensway som er en stemningfuld butiksgade lige ved siden af hvor jeg bor. Samme metode. Jeg bliver budt på en kop kaffe og ender med at sate £2 på deres "Millionaire Maker". (Jeg ender med at ramme 7/18). Der kan man selv vælge 18 kampe fra en list med 36 kampe. Man kan også vælge at satse mere og så nøjes med færre kampe. Man kan f.eks. spille 12 kampe lige på for £200 hvis det er noget man har lyst til. Som det måske kan ses med småt er oddset omkring 6,5 millioner så jeg kan vinde 13 millioner pund hvis jeg har forstået spillet rigtigt. Kan dog være der er en maksimumgevinst. Det kunne jeg ikke lige finde ud af.




Ingen Gullberg tribute blog uden et madbillede. Her står den på fisk og fritter - det engelske bud på fastfood. Jeg får mig et stykke indbagt torsk og det smager faktisk ok.



Verdict: London er en stressende storby men her er alle muligheder hvis det er det man søger, bl.a. 10-20 casinoer hvor af flere udbyder poker. Alkoholpriserne i byen er overkommelige. Det kan man dog ikke sige om boligpriserne. London er en af de dyreste byer i verden at købe bolig i sammen med byer som Monaco og Genève. Så det bliver en anden gang. Jeg håber I kunne lide at læse med.

03-06-2016 10:31 #2| 0

Fantastisk!

07-06-2016 23:42 #3| 0

Glimrende læsning - tak for det!

08-06-2016 15:29 #4| 0
MESTERBLOGGER

Ja. God beskrivelse.
Vi må lige mødes næste gang du kommer så.

08-06-2016 18:34 #5| 0

Hyggelig laesning! Surt med det daarlige loeb, men du har jo EV sparet op til naeste tur!;)

08-06-2016 21:43 #6| 0

super fedt, kom med mere

09-06-2016 00:35 #7| 0
Gullberg skrev:

Ja. God beskrivelse.

Vi må lige mødes næste gang du kommer så.




Men kommer der snart mere blog fra dig!?
09-06-2016 00:37 #8| 0
djoffer skrev:

Men kommer der snart mere blog fra dig!?

Kvalitet tager tid. :

09-06-2016 14:58 #9| 3
OP

Ok, der var ikke mere gambling på turen, så her kommer bare lidt almindeligt turistgejl.


Pret A Manger er en sandwichkæde der sælger sandwiches og salater. Maden man får er frisk nok uden at det på nogen måde er gourmet.



Denmark Street er en kendt gade fyldt med forhandlere af musikinstrumenter. Ja navnet er lidt pudsigt, men det er en lille gade med omkring 15 forhandlere af musikinstrumenter. Det har tidligere været en gade også fyldt med musikforlag og branchefolk.




Det næste billede er taget i Berwick Street i Soho. Kig kort på det. Enten ser du det med det samme eller også ser du det ikke. (Hint: 90'erne).



Kan man sige Londontur uden at sige fodbold? Nej vel. Jeg havde det indtryk at Premier League billetter er dyre og svære at få fat i, så jeg endte med at købe en billet hjemmefra til Charlton - Rotherham i The Championship. På vejen ud til The Valley som Charltons hjemmebane hedder faldt jeg i snak med brødrene Will og Jimmy der også er charltontilhængere. Vi fik en lille en på den nærliggende pub The Royal Oak.


Simon Makienok havde tidligere sagt nej til et tilbud om at komme til Rusland og spille fodbold. I stedet endte han i Charlton i det sydøstlige London. Jeg vidste ikke han spillede i Charlton før han blev skiftet ind. Han endte med at have et par gode aktioner og lagde blandt andet op til det udlignende mål, og kampen endte 1-1.


Både Charlton og Rotherham endte med at rykke ud af The Championship i denne sæson. Så man kan diskutere hvor fedt det var for Simon Makienok at komme til London og være med til at rykke ud af den næstbedste række. Kunne være han skulle have taget i mod pengene fra Rusland.



Og så er der vidst ikke mere at sige om den tur.



10-06-2016 20:38 #10| 0
  • Argh - hvad skal man se på billedet?

10-06-2016 20:48 #11| 1
OP

@Junior


Der er taget et billede til et pladecover i den gade. Jeg tænkte at man nok skal være fan af gruppen for at bemærke det. Derfor jeg skrev at man enten ser det med det samme eller slet ikke. :)

10-06-2016 21:35 #12| 0

Jeg syntes nok, men var lige nød til at google for at være sikker. Alle facaderne er jo mere eller mindre lavet om :)


← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar