Long-term investment: ETF vs Investeringsforening

#1| 1

Hej PN

Endnu en tråd om investeringer, hvor jeg er sikker på at jeg kan trække på jeres ekspertise. 


Man kan i dag finde passivt forvaltet investeringsforeninger med relativ lave omkostninger (Spar Invest mm) - de har dog stadig højere omkostninger end de passivt forvaltede ETFer fra Blackrock, Vanguard osv som kan findes på skats positivliste. 

Jeg er altid blevet anbefalet ETFer grundet de lave omkostninger, men da ETFer er lagerbeskattet vil en del af det ekstra overskud jo spises løbende af skat, hvorfor rentes rente effekten bliver lavere end ved investeringsforeneringer? Jeg antager her, at man sælger ud af sine ETFer årligt for at betale lagerbeskatningen. 

Hvad gør I andre - er der noget jeg overser her? Hvis man forvalter en relativ stor portefølje, hvor aktie-skattesatsen er 42% så er det imo et ret stort hug i formuen, som hvert år sker grundet lagerbeskatningen?  

22-08-2021 19:00 #2| 0

Det bedste er vel næsten at lave et regneark med personlige forudsætninger.

Men det er vidt konsensus, at det for frie midler er bedst at investere i realisation-beskattede foreninger trods højere ÅOP til selve foreningen.

Er heldigvis fritaget for dansk skat selv, men det diskuteres vist jævnligt i blandt andet diverse danske FIRE-grupper på FB.

Redigeret af ElMalo d. 22-08-2021 19:05
22-08-2021 19:25 #3| 1

Jeg lavede engang et regneark for at se om man burde udnytte progressionsgrænsen eller ej. Er ikke helt det samme men kan anvendes til inspiration da det er lidt det samme (løbende beskatning kontra udnyttelse af progressionsgrænsen). Kan lige se om jeg kan finde det.

Jeg er ikke nødvendigvis enig i at der er konsensus om at realisationsbeskatning er at foretrække- eller i hvert fald om hvorvidt det er korrekt. 

Generelt set:

- Jo længere investeringshorisont, jo større fordel for realisationsbeskatning (skyldes renters rente. Er det fx kun 1 år så er renters renter ikke høje nok til at udligne en eventuel skattefordel) 

- jo større afkast jo større fordel for realisationsbeskatning (skyldes forbedret fordel af renters rente effekten. Laver man fx 50% årligt er effekten højere end ved 5%)

- jo højere skattetryk jo større fordel for realisationsbeskatning (skyldes at en lagerbeskatning på 42% æder for meget, hvorimod 27% selvsagt æder mindre)

så ja, et forudsætningsark er vejen frem. 
snakker du 3 år hvor du forventer et årligt afkast på 4% og at du ligger under progressionsgrænsen så ville jeg nok køre etf. 


snakker du 20 år med forventet årligt afkast på 10% samt du er over progressionsgrænsen så er det realisationsprincippet du skal gå efter

22-08-2021 19:56 #4| 1

Mine beregninger ser således ud. 

 

Jeg har således ikke taget højde for difference i omkostninger, men udelukkende kigget på løbende udnyttelse af progressionsgrænsen. 

Indsættelse af respektive omkostninger vil være til fordel for lagerbeskattede eftersom omkostningerne hertil er lavere.


Et par ting:

- I den løbende skatteoptimering realiserer man avance op til progressionsgrænsen løbende. Og således ikke over. Derfor vil den akkummulerede latente beskatning være lavere end hvor alt betales til sidst. 

- Jeg har ingen transaktionsomkostninger ifm. det løbende salg for at realisere afkastet. Inkluderes dette vil det være en ekstra omkostning


Du skal være obs på at din lagerbeskatning IKKE nødvendigvis vil være under progressionsgrænsen, hvilket ville være katastrofalt for dit regnestykke. 


Så med 7% og 20 år er det even steven.

 

Jeg prøvede med 10% i afkast og det giver en difference på 142.000 til fordel for at realisere alt i sidste år og derved opnå renters rente

 

24-08-2021 10:23 #5| 0

Tyvstjålet fra FB post med google doc med (hvad der ligner) grundige beregninger og mulighed for at lege med forudsætningerne:

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1FM7w9RwiVPsnxZ2V-E3WnMbWAKLAipVQqwY3LpPmvwA/edit?usp=sharing


Umiddelbare konklusion (dog syntes jeg veksel-gebyr var sat højt - kan reduceres ved valuta-under-konto)

0-7 år: Realisationsbeskatning er bedst (pga. veksel-gebyr skal 'indhentes')

8-9 år: Lagerbeskatning er bedst (veksel-gebyr indhentet)

Længere end 13 år: Realisationsbeskatning er bedst (renters rente på skyldig skat)

 

24-08-2021 22:26 #6| 0

Tak for svar alle - I bekræftede lidt mine tanker og gav samtidig rigtig fine og brugbare inputs :-) 

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar