På nedenstående link har I adgang til 2 nye lovforslag, som vil blive meget centrale i den nye "liberalisering":
www.skm.dk/lovforslag/hoering/8045/
Alea iacta est!
Hin Spage
Lovforslag vedrørende liberalisering af spillemark
Kan du forklare hvad det går ud på, for os almindelige dødelige?
Har du lyst til at kommenterer på den hændelse mht. SØK og en PNer?
@Joanna47
Ovenstående er det korteste indlæg jeg har præsteret i ekstremt lang tid, hvis man ser bort fra mindre bemærkninger/svar.
Jeg udmærker mig ikke ved at fatte mig i korthed, og skulle jeg forklare hvad loven som sådan går ud på, og hvilke konsekvenser den måske får, hvis den bliver vedtaget, vil mit indlæg sandsynligvis udgøre en reel helbredsrisiko for læseren pga længden.
Endvidere har jeg kun fået stavet mig gennem selve spilleloven. Ovenstående offentliggørelse er kun nogle timer gammel.
Jeg vil nok vende tilbage med udvalgte kommentarer om noget tid, men jeg ville lige gøre alle opmærksomme på forslagene.
Vedrørende SØK og en PN'er har jeg ikke lyst til at kommentere på det.
Hin Spage
@OP
Fikst lille ordspil (Alea iacta est = Terningen er kastet)
Men...
Jeg går altså ikke i gang med 118 sider en fredag eftermiddag, hvor min store forkromede plan var at lave ingenting.
Den slags har vi jurister til.....
:-)
Espen Kr.
At det rigtigt set at det kun er PokerStars som er på høringslisten som repræsentant for pokeren eller? Har kigget den igennem mange gange nu og kan ikke finde andre. Måske Dansk tankesport eller hvad?
En interessante betragtning:
- erhvervsmæssigt spil vil stadig være straftbart på sites uden licens
Jørn
Edit: fjern vrøvl om EU/EØS baserede sites
Ok, man har simpelthen skrevet hele pisset sammen til en ny spillelov og en ny spilleafgiftslov i stedet for alle de gamle. Det er vel egentlig snedigt nok.
Det ser ud til, at retsstillingen ved at spille poker på sites uden licens (altså ved at omgå diverse blokader) bliver den samme som nu. Altså 'søge erhverv' problematikken og straffelovens § 203.
Der laves et bredt omsamlende generelt forbud mod at formidle deltagelse i utiladt spil, § 73, stk. 1, nr. 2. Den bestemmelse skal ramme banker, der laver overførsler, internetudbydere, enhver der på nogen måde reklamere for spillet, men også f.eks. ham der udlejer et lokale til en pokerturnering, der ikke har opnået godkendelse. Med mulighed for bøde eller fængsel i op til 1 år i særlig grelle tilfælde.
Nå, men der er nok at tage fat på :-)
@Thyssen
Jeg læser det som at 3. land (ej DK, EU eller EØS) netop er en mulighed :
4.9. Udenlandske online/landbaserede tilladelsesindehavere
Det foreslås, at adgangen til det Danske Spillemarked lettes for de spilselskaber, der er etableret i EU, EØS eller 3. lande (uden tilknytning til EU/EØS). Samtidig skal kontrollen med tilladelsesin-dehavernes redelighed og spillenes afvikling ikke svækkes.
Det foreslås, at selskaber, der ikke er etableret i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land, for at få tilladelse i Danmark til at udbyde spil, skal udpege en repræsentant til at repræsentere sig i alle sager, bl.a. overfor myndighederne - herunder spillemyndigheden og Landsskatteretten
Stk. 2. Tilladelse kan gives til selskaber, der ikke er etableret her i landet eller i et andet EU- eller EØS-land, såfremt ansøger udpeger en repræsentant, der har bopæl eller er etableret her i landet.
"ansøgningsgebyr udgør således 650.000 1.000.000 kr. pr. tilladelse."
Lyder pænt dyrt.
Edit:
"Det årlige gebyr pr. tilladelse vil ligge i niveauet 1.050.000 1.200.000 kr.
De samlede ansøgningsomkostninger for et selskab, der både ønsker en tilladelse til væddemål og en online kasinotilladelse vil være 1.300.000 2.000.000 kr., hvoraf de 1.000.000 1.500.000 kr. er startomkostninger til etablering af kontrolplatform. De samlede årlige gebyromkostninger for en tilladelse til væddemål og til online kasino vil være 2.100.000 2.400.000 kr."
Lyder sygt dyrt
@MichaelS
Ladbrokes er også med på listen.
@Fuzhi
Dyrt i forhold til hvad?
Ikke fordi jeg ved noget, men om 2 mill. er dyrt er vel relativt.
Jeg havde umiddelbart troet at gebyret ville blive højere.
Prisen for en licens som både inkluderer væddemål og kombinationspil kan løbe op i 2.000.000 kr.
Er det et stort beløb (dog eksklusiv afgift), når det både inkluderer intægt på oddset og poker?
Ser ud til det fortsat bliver skattefrit som forventet:
7. Statsskatteloven, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten. Ifølge
§ 4, litra f skal der betales indkomst af lotterispil, samt andet spil og væddemål. Bestemmelsen er
anvendelig i alle tilfælde, hvor gevinst og præmie ikke er skattefri på grund af afgiftsbetaling.
Udover ansøgningsgebyrer, skal pokerselskaberne så også betale de før omtalte 20% af bruttoindtægten? Anyone?
ouch.... når man tænker over den samlede rake for alle danske pokerspillere - det bliver enorme summer staten kommer til at indkassere, hvis det bliver gennemført. (og pokerselskaberne vel og mærke vælger at købe licens)
Bliver bettingshops ala Ladbrokes tilladt? Er monopolet brudt også i "virkeligheden"?
Og lige en anden ting. Hvad kræves der af bettingsites såsom Betfair for at få en licens? Skal både bettingdelen have en og poker delen, og casinodelen og hvad de ellers har af spil? Hvordan definerer man den der licens?
Og en sidste ting, hvordan var det nu med den der paragraf at ernære sig af hasard? Betyder det at man ikke må leve af sportsbetting?
Selvfølgelig er det relativt om gebyret er dyrt. Jeg mener dog at beløbet er så højt, så der næppe bliver rigtig stor konkurrence på det danske marked. Det bliver nok nærmere 5-6 forskellige udbydere, hvilket naturligvis betyder lidt mindre konkurrence.
Jeg har dog intet forstand på markedet det er rent gætværk.