lovliggørelse af turnerings poker

#1| 0

Det Konservative Folkeparti vil med opbakning fra Venstre og DF lovliggøre pokerspil i foreningsregi.

I går fastslog Østre Landsret ellers, at Pokerspil i foreninger er ulovligt hasardspil, men den konservative retsordfører Tom Behnke vil komme pokerspillerne til undsætning.

»Det kan ikke passe, at en hyggelig sport bliver kriminaliseret. Turneringspoker i foreningsregi er fuldstændig ufarligt. Alle hyler op om ludomani, så snart man hører ordet poker. Men turneringspoker tager lang tid og er en hyggelig hobby i stedet for et misbrug«, siger han.

Arbejdsgruppe arbejder på lovliggørelse
»Cashpoker, hvor man bare afleverer kreditkortet og kan spille sig fra hus og hjem, kan og skal kun kunne foregå på casinoerne. Ikke i foreninger. Vi skal have adskilt de to forskellige former for poker«, siger Tom Behnke.

Tidligere i år fik Tom Behnke justitsminister Lene Espersen (K) til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan man kan lovliggøre turneringspoker i foreningsregi.

Arbejdsgruppen er i færd med at udfærdige et lovforslag og er færdig til sommer.

Opbakning fra Venstre og DF

Kim Christiansen (DF) er medlem af retsudvalget. Her har de drøftet sagen, og idéen falder i god jord hos ham.

»Vi er nødt til at følge med tiden, og hvis pokerturneringer forbliver ulovligt, giver det grobund for et illegalt pokermiljø, hvor det bliver spillet store summer væk i ydmyge kælderlokaler. I foreningernes pokerturneringer spiller man sig ikke fra hus og hjem«, siger han.

Tom Behnke forestiller sig nemlig, at pokerspillerne i foreningern max skal kunne lægge 300-400 kroner i puljen.

»En hyggelig og ufarlig hobby«
Samtidig skal foreningerne melde det til politiet, hver gang de vil holde en turnering.

»Det er et fornuftigt forslag og med sådanne restriktioner. Jeg bakker gerne op om det«, siger Karsten Nonbo (V), medlem af restudvalget.

Han ser frem til, at arbejdsgruppen får undersøgt sagen grundigt og fremlægger et enedeligt forslag.

»Staten skal ikke overbeskytte helt almindelig borgere, som blot ønsker at nyde et godt spil kort under kontrollerede forhold. Det er vigtigt, at vi skelner mellem egentlig hasard og så turneringspoker, som blot er en hyggelig og ufarlig hobby for rigtig mange mennesker«, slutter Tom Behnke.

Med opbakningen fra både Venstre og DF satser den konservative retsordfører stærkt på, at idéen bliver vedtaget.



Kilde:
politiken.dk/indland/article448299.ece
19-12-2007 13:15 #2| 0

Ja, det er slet ikke umuligt at det var det bedst mulige udfald af dommen i landsretten. Det kan sætte skub i den politiske process måske, og en egentlig "spillelov" vil gøre det meget nemmere at finde rundt i hvad der er tilladt og hvad der ikke er.

19-12-2007 13:16 #3| 0

Endelig nogle der har lidt begreb om hvordan tingene hænger sammen.
Flere af dem tak ;-)

19-12-2007 13:35 #4| 0

Var der nogen der nævnte DF??

Fik lige bræk fornemmelse ;(

19-12-2007 13:37 #5| 0

nice

19-12-2007 13:58 #6| 0

det ville være super fint med en sådan lov. 500 kr max buyin, hvis man har penge til mere har vi da casinoer til den slags. Og hvis den slags ikke giver kunder i casinoerne så ved jeg ikke hvad der ville. Jeg ville være nummer 1 med et limit rush når jeg først havde tørret fiskene på hjem egnen.

19-12-2007 14:00 #7| 0

Sådan.. DF all the way!

19-12-2007 19:49 #8| 0

D(P)F hmmmmmm

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar