Mange tak for de brugbare svar. Via pokerAtlas og BravoPoker kunne jeg også konstatere, at 1/2 formentlig er det laveste bortset fra på Westgate, men det ligger et stykke fra Tropicana, hvor vi bor, og vi har kun 2 dage.
I stedet fandt jeg en 2000 $ guaranteed (buy in 80 $) på MGM, som ligger lige ved siden af Tropicana. 30 mand til start og unlimited rebuys de første 4 levels gav en fin dynamik. Bl.a. en ældre amerikaner som nærmest konsekvent sendte penge til midten med high card på floppet, og hvis spil et par af de andre omtalte som "Christmas har come early this year". Det lykkedes ham at ramme nogle gange og opbygge en pæn stack før heldet forsvandt. Der var dog også et par ret solide spillere med, bl.a. havde jeg position på ham som vandt samme turnering i går, og ved bordet sad også nr. 4 fra i går.
Anyway, i en kombination af (måske) godt spil, samt skrub i en enkelt all-in situation hvor jeg var inde for livet som underdog, lykkedes det at ramme final table som chiplead, og her blev der stjålet med arme og ben, indtil jeg mistede en del da jeg kom ind med 99 og var oppe imod AA mod en anden dyb stack. Det lykkedes dog at vinde en del af det tabte ind igen via et par all-ins, hvor jeg selv kom ind som favorit, og så endte jeg sgu med at komme hele vejen (okay, okay - det var kun 30 med) til heads up mod en tysker, og vi blev hurtigt enige om at dele de 1600 $ der tilsammen var til 1. og 2. pladsen.
Konklusion: mit "comeback" til den grønne filt efter en del års pause var en stor succes. Tak for skrub. :-)
Med de 800 $ i lommen kan det være der bliver plads til lidt 1/2 senere, selvom det er højere end jeg normalt ville spille, men i første omgang planlægger jeg at spille samme turnering igen her kl. 19 lokal tid.
Tak for hjælpen. :-)
Redigeret af Kanelsneglen d. 19-08-2017 03:28