Malta 24.-27.april 2015-04-29
Fredag.
Hotellet var nøjagtig ligeså nedslidt som jeg huskede det, men da det nu er 3. gang jeg skal bo der, vidste jeg hvad der ventede mig.
Men da jeg kun er på hotellet når jeg skal sove er hotelstandarden uden betydning.
Det der til gengæld har betydning er :
Der er en seng, faktisk var der 3 senge og en sofa på min ”enkeltværelse”
Der er en dør der kan låses
Der er varmt vand i bruseren
Og hotellet ligger centralt, ved indkørslen til det ene kasino, 3 min gang til det andet kasino, 2 min til den eneste sandstrand på den del af øen, 3 min til festgaden (herefter benævnt Jomfru Ane gade)
Og siden jeg var der sidst, er morgenmad blevet inklusiv, og opgraderet til at der nu er 2 (to) slags af alt brød og pålæg.
Planen var cashgame, masser af cashgame.
Der var cashgame-weekend på Dragonara Casino med deltagelse af masser af Italienere, en flok danskere, få israelere og endnu færre englændere og en enkelt svensker bosiddende på Malta.
Det var hovedsageligt 1-2€ cash der blev spillet, min 100€ max 500€ buyin.
De andre gange jeg har været på Malta har der kun været gang i pokeren på Portomaso Casino, så jeg startede med at kigge forbi der, da jeg havde smidt kufferterne på hotellet.
Der var pause i en mindre tour med 3 borde og der var kun skrevet en op til cash…det var så Portomaso for denne gang, så fremover når jeg skriver kasino menes der Dragonara Casino !
Da jeg ankom til Dragonara var der allerede 4 borde oppe at køre !
Efter få min. fik jeg plads ved et bord.
Så bordet an for at få en fornemmelse af niveauet, der var de dygtige pro`s, de dygtige amatører og en enkelt fisk.
Fisken (lokal spiller ?) spillede alle hænder med A og K uanset kicker.
Efter kort tid fik jeg JJ og endte AI mod fisken der naturligvis viste QQ op…..nede med 120€ på 20 min…….velkommen til Malta !
And I felt like this….
Dog skal jeg lige nævne Mr 31€
Han kom til bordet i løbet af aftenen, og raisede konsekvent med 18€....den første time !
Da der tilsyneladende var for mange callere med denne åbning, stivede han den til 31€ og det var så standard åbningen fra hans side resten af tiden han sad ved bordet.
Og da han havde en vpip på 99.9 % og en pfr på 99.8 % var det hver eneste hånd !
Kaldte ham utallige gange uden at ramme og da jeg endelige fik QQ på hånden kaldte han samtlige mine bets for at ramme 2 middlepair.
180€ der gik den forkerte vej.
Det er vel unødvendig at fortælle at hans spil resulterede i en rollercoastergraf, der altid endte med et nyt oplæg........igen og igen.
Tror han smed 1500€, som jeg fik alt for få af !
Endte aftenen med et plus på 40€
Gik til køjs ca kl 3.00, var træt ovenpå turen hertil, det tog lidt tid inden jeg faldt i søvn grundet støjen fra Jomfru Ane gade, vågen kl 5.00 stadig diskostøj, vågen kl 6.00 nu var diskostøjen krydret med skraldevognsstøj.
Da byggearbejderne gik i gang kl 7.00 på de omkringliggende nybyggerier og renoveringer opgav jeg at sove mere.
Byggemand Bob, gid du må blive kvalt af Svampe Bob Firkant !
Havde i været organiseret i en fagforening ville i have fri om lørdagen !