Denne historie er desværre sand, men den kan ende lykkeligt, hvis jeg gerne vil!!Så er det store spørgsmål, vil han det? Kan han det? Har han redskaberne til dette, stoler han nok på folk? Han stoler ikke på så mange, og har svært ved at lukke folk helt ind, for så skal sandhederne på bordet.
Lidt om OP:Jeg er i 40 års alderen, driver et mindre firma på fjerde år, er pt i bad standing derhjemme, dog er der åbnet og hun overvejer om jeg er værd at satse på, hun spiller aldrig. OP er hardcore ludoman og har spillet siden han var 6 år. Jeg er en lukket person, men nem at snakke med og giver altid folk et smil på læben. OP tar tingene som de kommer, og har taget ting for givet hele sit liv. OP har i den grad svigtet derhjemme, pisset hende op og nedad ryggen(hun tænder ikke på det). OP har taget sine 3 første skridt og er lige startet i vuggestue, selvom han allerede var det for mange år siden. OP har endelig erkendt og bedt om hjælp. OP er i behandling. OP har verdens bedste sviger familie som vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe, udover dem har han lidt af sin egen, dog uden hans far for han er boykottet.(forklaring kommer senere i bloggen) OP har stadig hans kæreste hjerte, men sjovt nok er tilliden væk🧐🙄OP vil dog vise at hans sidste spil bliver at være ALL IN på hans kæreste og deres fælles børn. De har dog ingen børn sammen men det får i at vide senere.
Denne blog gider ikke haters og dårlig aura, så bridgeking må meget gerne slette dumme og smarte bemærkninger. OP har brug for alt den støtte og opbakning han kan få. OP har en bror der er på PN. Ved ikke om han skriver, men han er hyggespiller og socialspiller og har intet problem. Senere idag kommer der lidt forhistorie og skal nok prøve at flette sjove ting ind, men er ikke Morfarnissen eller Klaskring.
Men en ting er sikkert, OP lægger sit liv om og gider ikke gemme sig mere. Ses senere.
Ludomanens sidste spil
Gl! Dog skal du nok overveje hvorvidt det overhovedet er smart at opholde sig på pn hvis du er ved at tage en kold tyrker!?
djoffer skrev:Gl! Dog skal du nok overveje hvorvidt det overhovedet er smart at opholde sig på pn hvis du er ved at tage en kold tyrker!?
Den er kraftigt overvejet. Motivation har jeg. Er verdens mest stædige mand, og kender allerede konsekvenserne hvis jeg fejler. Men pt keder jeg mig, og det at skrive motiverer mig endnu mere. Kan jeg lykkes kan alle gøre det.
Gl Jernfranz.
Ludomani er en af de værste mani,er der findes.
Netop fordi den kan skjules og holdes hemmelig, til en hvis grænse.
Mit råd ville være, at begrænse dig selv. Det kunne være i form af.
1. Tilmelde dig Rofus, for bestandigt. Du skal ikke kun vælge 3 eller 6 måneder. Fordi det giver dig mulighed for at planlægge fremtidige spil. Og når dagen så kommer, så brænder man helt af.
2. Udelukke dine muligheder for at have for mange penge på lommen, kontanter er lig med en høj risiko, netop fordi de er hemmelige.
3. Kontakt Center for ludomani, eller et andet ludomani center, de kan give dig nogle værktøjer som kan hjælpe dig, med din tanke gang.
Håber det bedste for dig, ligesom mig, har du alt at kæmpe for!
Begynd at skriv i jeg form.
Du tager afstand fra løsningen ved at se og omtale dig selv i tredje person. Alt held lykke, mega-mandig kærlighed etc herfra!
Kapitel 2: Jeg ved at jeg er syg
den 2 marts havde jeg siddet i 2 dage, og skrevet alt ned jeg skulle sige til hende, man glemmer jo tit det vigtigste i farten, og jeg var klar til at erkende jeg var syg. Er pt stadig "udeboende" i min datters lejlighed, som også først nu kender til omfanget, men som er forstående og hjælpsom. Jeg ringede til min kæreste og spurgte om vi ikke kunne snakke lidt sammen. Vi er ikke uvenner eller noget.d. 26/2 jeg tog bare mit tøj og skred, som jeg plejer når tingene går mig imod. allerede da min fod ramte speederen vidste jeg at jeg havde fejlet. Da jeg kom "hjem" holdte jeg facaden, hilste og kyssede min "datter". Så kørte vi en tur ned til havnen, og derfra knækkede jeg midt over. jeg stortudede og læste de ting op jeg havde skrevet ned. Der stod bla jeg havde smidt en million de sidste 4 år, og hvor skidt jeg havde det med det hele. Jeg sagde at jeg havde fejlet, var syg, men var parat til alt hun ville have mig til, rofus, indragelse af kort, åben økonomi, ja jeg lagde mig fladt ned, tog alt tøjet af, alt var blottet, og jeg fortalte ALT. Hun har altid vidst jeg spillede, men aldrig i hvilket omfang. Hendes reaktion var som den altid har været. Hun ville hjælpe, mig ud af misbruget, løgnene og min måde at tænke på. Pt er vi kærester men jeg bor der som sagt ikke for hun tænker over tingene. Da vi sad i bilen, loggede jeg ind på rofus, og signede up for bestandigt. Vil aldrig tilbage dertil, for hvor har det fyldt meget i mit liv. Hun spurgte om jeg ikke skulle have proffesionel hjælp, men jeg mente det kunne vi godt klare sammen. Et par dage efter skriver jeg til hendes mor og spørg om vi må kigge ud og tale, min kæreste, rigtige datter og jeg. vi kommer derud og jeg smider min dårlige hånd på bordet, endnu engang får jeg nuts tilbage i hovedet. Hendes mor mener ikke vi har redskaberne til det, og jeg skal have prof. hjælp, var dog lidt skeptisk på dagen, men efter at have sovet på det, ringede jeg til ludo linjen og kom i omgående behandling. Første tid var igår. Det gik fremragende, jeg var åben, klar og havde jo denne her sidste kamp, som jeg skulle ramme.(kærestens tillid, hendes hjerte har jeg stadig) Hun har hele tiden troet jeg fravalgte hende men det er jo ens syge trang der overtager magten. har efterfølgende vist hende noget fra en bog, hvori der står nøjagtig hvad jeg sagde den dag. hun er nu ved at se lyset, og er pavestolt af mig selvom hun skal og er skeptisk ved det hele. Hendes lillebror har overtaget min økonomi og kort så jeg ikke har for mange penge på mig, og skal aflevere kvitteringer på alt jeg gør, og dette er min egen ide. frist ikke en svag sjæl;) Nu sidder jeg så her efter arbejde på tiende dagen uden spil, trang, løgne og dårlige undskyldninger om overarbejde. Men synes det er mærkeligt jeg ikke engang har trangen, for med spil i så mange år burde det ikke være sådan og min rådgiver sagde også at den vil komme på et tidspunkt men jeg var langt længere fremme end folk hun havde haft i meget længere tid. Måske skyldes dette min store stædighed , og at jeg virkelig vil det her. Savner hende konstant, men ved godt jeg skal opbygge tillid igen. Det skal siges jeg aldrig har stjålet penge, snydt eller brugt noget vi skulle på ferie for eller lignende, har virkelig haft en facade og god til at skjule det. Kort sagt ingen mangler noget hjemme hos os. Udover alt dette bestod jeg en test i lørdags, og det var tæt på at koste et venskab. Min ven skulle have lavet noget arbejde, så jeg kørte derud, og han prøvede at få mig til at starte i lørdags, men jeg afslog, han fortsatte og sagde vi kunne se fodbold og "hygge" lidt, endnu engang sagde jeg nej og ville ikke mere, så pegede han på sin lomme og sagde far gir. Så fik han set en side han ikke havde set før. jeg svinede ham til og sagde det er sgu da ikke pengene men spillet det handler om. Hans kæreste og min kæreste er veninder, så han fortalte hende da jeg kørte hvad han havde gjort, og at han aldrig havde set mig så motiveret og parat ud før.(fik det at vide af min egen kæreste) Idag var jeg ude hos ham igen og han sagde det hele selv og undskyldte mange gange for hans lort i lørdags. Sagde bare gør det igen og vi snakker aldrig sammen mere, og han kender min stædighed og stolthed.
Så nu spørg jeg PN til råds. Hvad skal jeg gøre for at vinde hendes tillid igen? Hvad skal jeg gøre hvis trangen pludselig opstår? Reagerede jeg forkert overfor vennen?
Agrassiv@ Har fulgt dig på sidelinjen, og er stolt af dig. Vi 2 skal mødes en dag, måske hvis jeg flytter hjem igen kan du kigge forbi til noget mad. tak for de gode råd som dog allerede var i brug :)
Sothys@ taget til efterretning
Håber der bedste for dig!
Gid min egen bror var i stand til at nå dit niveau af erkendelse, bare hvad angår alkohol!
Jeg synes man kan fornemme på dine skriv, hvorfor din kæreste godt kan se du er en keeper!
Et rungende held og lykke herfra.
Og det er godt at du ikke står helt alene med dit problem, men på en måde kan holde din kæreste og barn op som en rød klud foran dig. Der er meget at vinde og endnu mere at miste.
@JERNFRANZ
Det godt at se du allerede har sat hele møllen i gang, det virker virkelig som noget du ønsker inderligt skal lykkes. Jeg håber meget, at dig og familien finder ud af det!. Så i kan vende tilbage til et liv hvor der kun er glæde og ingen mistillid.
Hold på din stædighed, så vinder du livet tilbage❤
Og tak for at du følger mig, jeg vil klart også følge dig fremadrettet❤
Ønsker dig alt det bedste med din nye retning.
Den er for resten af livet, så vælg nu det nye liv til for fuld skrue.
Husk også at få sagt rigtig tak til din svigermor for at have mod og vilje til at insistere på at der skal professionel behandling til - det skal der for alle.
Du vil ganske givet blive fristet igen, og der er det væsentligt at du velforberedt, kæresten er velforberedt og du har lært at for en misbruger, er ens stof,”the dark side” og en sti man bare ikke skal ned ad nogensinde igen.
Og andre kan sagtens, og det skal du kunne navigere i.
/Brunen
Du skal ikke gøre noget for, at vinde hendes tillid tilbage.
Med det mener jeg, at alt du gør nu, er for at hjælpe dig selv.
Når du er i bedring, vil alle de omkringliggende ting du har kært også blive bedre.
Stærkt kæmpet!
Og nej, du reagerede bestemt ikke for hårdt over for din ven. Du er lige nu 111 procent besat af din mission, og derfor reagerer du som du gør. Og det er du nødt til! Jeg tænker, at hvis du først bøjer af det ene sted, så bliver det også nemt at bøje af det næste sted, og så kører møllen igen.
Samtidig er det også en måde at vise over for din omverden, hvor vigtigt det er for dig at komme ud på den anden side.
Vi, der heldigvis ikke kæmper med den slags sygdom, kan have endog meget svært ved at forstå, hvor altopslugende den slags udfordringer er.
Lad eventuelt dine venner/bekendt/familie læse med her, så de får din historie uden filter.
Held og lykke med projektet. Det lyder sgu som om, du er godt på vej, selv om måske aldrig nogensinde kommer dertil, hvor man med 100 procents sikkerhed kan side, at nu er ludomanien helt væk.
@op
Du bør gå i behandling. Bare det at du er på PN er MAX USERIØST! Hvis du virkelig vil din familie og vise dem at du kan komme ud af dit misbrug, så tænker jeg ikke det er fedt at være afhængig af slik og hverdag gå fordi slikbutikken som i øvrigt tilbyder et gratis stk. vingummi fra matadorposen.
I denne historie er slikbutikken = PN.dk.
Der findes jo et hav af alternativer og andre sider man kan blogge og skrive på. Stop nu med at finde på undskyldninger og kom i gang med det der betyder noget.
Held og lykke!
Held og lykke.
Zonki@ ved ikke om du er tumpet, eller ikke gider og læse det hele. Men havde nu nærlæst så havde du holdt munden lukket. Men nu kan du tage dig x antal minutter, og sætte dig ind i tingene. Det eneste jeg kunne bruge af det du skrev var allersidste linje.
Alle andre@
Havde verdens bedste aften hjemme i vante omgivelser, og dagene arbejder til min fordel. Glæder mig allerede til næste opdatering.
Good luck, FRANZ! 💪
Held og lykke med det hele!
Held og lykke OP!
Aldrig sjovt at kæmpe med et misbrug, men du virker dedikeret, så er ikke i tvivl om at du nok skal blive en succes historie.
Rigtig god start, min egen erfaring er, at trangen kan komme snigende i perioder. Der kan gå et halvt til et helt år, og så kan man falde i igen, så bliv ved med at lade dine nærmeste styre din økonomi i lang tid, så er du på rette vej.
GL 😀
Kapitel 3: Begyndelsen
Min mor og far blev skilt da jeg var 2 år. Jeg valgte ifølge min bror at blive hos mor, og brormand blev hos far. En kæmpe fejl hvis du spørg mig, skil aldrig brødre ad. På trods af alt dette blev båndet bare endnu stærkere. Min bror er min klippe, ham jeg altid ringer til når tingene er fucked up. Vi så hinanden hver weekend. Skiftevis hos far og mor. Hjemme ved mor var der kærlighed, altid mad på bordet, rent tøj osv. Hos var var der ingen kærlighed, råben, surhed, og kun mad 20% af gangene. Tilgengæld var han der sjældent, for enten var han på druk, ellers så sad han og spillede kort. Søndag var vi altid på travbanen. Han lærte mig at spille på heste som 6 årig, tips13 som 7 årig samt Oddset hos private bookmakere. Sådan gik det til jeg blev 10, med skiftende adresser hver halve år. Da jeg var 10,5 kom han en sen aften og afleverede min bror hos min mor. Han sagde det bare var i en uge men vi hørte ikke fra svinet i 4 år. Som sædvanlig svigtede han på alle parametre, men alligevel tilgav vi ham altid, ja faktisk så vi op til ham, tror det var af savn om en far. En dag ringede han hjem, var tilfældigvis hjemme fra skole med sygdom. Han spurgte om vi ville ud i weekenden og være hos ham. Han havde fået et værelse hos ham han arbejdede for(min senere læremester), og han havde forlangt at hvis man havde børn så man dem, ellers var det auf wiedersehen. Han har aldrig fortalt hvad han lavede i de 4 år, men snakkede altid udenom. Den eneste forskel fra dengang til nu var faktisk at nu havde han da lidt penge på sig, så vi fik da ædelse. Om lørdagen stod den på tips13 og søndag stadig travbanen. Manden har aldrig vist os andet end spil, løgn, og svindel i stor stil. Han snød bl.a. skattevæsenet for 8 millioner via falske regninger hvor han nappede momsen. Han betalte ikke skat, havde ingen adresse. Kort sagt en snylter. Det eneste han ikke gjorde var at gøre noget godt for andre. Tænkte altid kun på sig selv. Utrolig nok har min bror 3 jobs den dag idag, og jeg selv kører et mindre firma med er godt overskud hvert år, som jeg desværre har spillet op de sidste 4 år, men jeg har ikke snydt mere end andre håndværkere for hvem siger nej til lidt håndører, og ellers udskrev jeg bare en høj løn til mig selv. Så pt spørg jeg mig selv. Var jeg havnet i denne situation hvis han bare havde gemt sit spil? Skulle han ikke bare have blevet væk, eller skulle vi bare have afvist ham den dag? Det er jo svært når det er ens eneste far. Det eneste jeg fik lusket ud af ham, og stadig har er alle hans sorte kunder. Den dag idag snakker vi ikke sammen mere. Dette stoppede sidst i november 2020 og jeg fortryder ikke et sekund.
Det eneste jeg altid lovede mig selv, var at min egen familie aldrig skulle sulte, aldrig mangle tøj på kroppen, mindst 2 ferier om året, og aldrig vise dem hvordan man spillede. Dette har jeg holdt til punkt og prikke, så selv om man er syg, kan man godt behandle andre ordentligt, og vise dem den rigtige vej. Tror faktisk at når man aldrig så andet som lille, har dette gjort at man selv kom til at elske spil og ikke kunne styre det. Men hvad tror PN? Tror i at jeg stadig ville være ludo hvis jeg ikke havde set disse ting? Min egen overbevisning er at dette aldrig var sket hvis han hvade vist mig den rigtige vej. Dette bygger jeg på at min egen datter aldrig har spillet men hun har stædigheden og vindermentaliteten, dog bruger hun den på fodbold og træner et pigehold ved siden af. Hun hjælper altid andre, og sparer altid sine penge. Jeg har lært hende mange ting jeg ikke selv fik at vide, og hun forstår ikke hvorfor jeg ikke selv er sådan. Dog hjælper jeg altid andre, hvis jeg kan.
På hjemmefronten går det yderst godt lige nu. Alting er meget mere åbent og jeg ser lyst på fremtiden. Vi har været sammen i 2 dage nu, og skal sove hjemme for første gang i 14 dage. Vi har dog aftalt, at indtil hun er klar til, flytter jeg ikke hjem. Dette har jeg det fint med, og forstår godt at tingene skal gå i hendes tempo, har trods alt været lidt af et røvhul, så man forstår hun skal se forbedring, før det sker. Er faktisk pisseligelad om jeg skal vente et år, for hun er virkelig det værd.
Håber alle har en fortræffelig lørdag, vil nyde kæresten og se en god film, og derefter tage hende med i seng, og straffe hende😉(selvom det er mig der er ham der har fortjent en straf🤣 næste opdatering bliver tirsdag efter ludomøde.
Held og lykke !
Ønsker dig medvind på cykelstien, og du laver afsnit i dine indlæg
Første skridt til succes er, at anerkende sine fejl. Første skridt til, at være idiot, er at gentage dem. Så lad vær med det.
Held og lykke.
Ønsker dig held og lykke med at komme ud på den anden side af dit misbrug men er umiddelbart ikke fan af, at det åbenbart er os der betaler vores skat der har hjulpet med finansieringen af dit spil.
JERNFRANZ skrev:Zonki@ ved ikke om du er tumpet, eller ikke gider og læse det hele. Men havde nu nærlæst så havde du holdt munden lukket. Men nu kan du tage dig x antal minutter, og sætte dig ind i tingene. Det eneste jeg kunne bruge af det du skrev var allersidste linje.
Alle andre@
Havde verdens bedste aften hjemme i vante omgivelser, og dagene arbejder til min fordel. Glæder mig allerede til næste opdatering.
Jeg har skam læst det hele.
Jeg synes bare du og din tilgang er dybt useriøs, lige som så mange andre herinde der sidder og hepper på dig. Det er jo vanvittigt. Hvis folk virkelig heppede på dig, burde de tage afstand fra dig, udstøde dig fra PN, når du ikke selv er voksen nok til det.
Hvis du ikke forstår det første jeg skrev, så tænker jeg du har super lang vej. Men lad mig omformulere.
- Hvis du nu var alkoholiker og gerne ville ud af dit misbrug, ville du så synes det var fedt at jeg kom forbi hverdag, drak en øl foran dig og tilbød dig en gratis øl? Konstant fristelse hedder det også.
Det er lige præcis det samme du gør ved at være på PN. Du bevæger dig på sider hvor der forgår spil, steder hvor det er super nemt at blive fristet, steder hvor tingene bliver ved med at blive smidt direkte op i hovedet på dig. Du fejer bare det hele ind under tæppet og benægter sandheden, samt undskylder for at du får noget terapeutisk igen ved at skrive blogs herinde.
Kom nu i gang og mand dig op, inden du mister det sidste der betyder noget i dit liv. GL.
Må jeg spørge om du har brugt enorme mængder tid på ludo? Jeg tænker slots hvor du langsomt bløder 1.000 kr i timen, eller online casino hvor du også bare bløder? Måske har det været kort tid, highroller uden tidsspild? Jeg forstår at du nok har lavet odds til åndssvage høje odds
Held og lykke.
Håber du kommer igennem det.
Én lille ting. Det vil gøre dine lange indlæg meget nemmere at læse hvis du laver lidt linjeskift og afsnit.
Jeg syntes det tarveligt at kalde ham useriøs, når du kan se hvilke begrænsninger han har sat op for sig selv. Det sidste han nok ønsker at høre er at nogle kalder ham useriøs.
Spil er svært at undgå, du kan ikke engang tænde tv, uden du vælter i reklamer om spil.
Jeg er interesseret i at høre din historie Jernfranz, og ser frem til næste del på tirsdag, og det glæder mig at se, at konen har åbnet lidt op.
Agrassiv skrev:Jeg syntes det tarveligt at kalde ham useriøs, når du kan se hvilke begrænsninger han har sat op for sig selv. Det sidste han nok ønsker at høre er at nogle kalder ham useriøs.
Spil er svært at undgå, du kan ikke engang tænde tv, uden du vælter i reklamer om spil.
Jeg er interesseret i at høre din historie Jernfranz, og ser frem til næste del på tirsdag, og det glæder mig at se, at konen har åbnet lidt op.
Jeg kunne skrive en længere post om hvorfor jeg mener det er useriøst. Men hvis du ikke kan se at det er skidt for manden at han aktivt vælger til at være i et miljø hvor fristelserne er direkte til stede her på PN fremfor bare at være på en random anden side. Jeg synes også det er tarveligt at du opfordre ham til at komme igen på PN. Lad os inviter ham ind i slikbutikken, eller som hans ven fra historien han blev sur på, skal vi liiige have et spil? jeg gir.
zonki skrev:
Jeg kunne skrive en længere post om hvorfor jeg mener det er useriøst. Men hvis du ikke kan se at det er skidt for manden at han aktivt vælger til at være i et miljø hvor fristelserne er direkte til stede her på PN fremfor bare at være på en random anden side. Jeg synes også det er tarveligt at du opfordre ham til at komme igen på PN. Lad os inviter ham ind i slikbutikken, eller som hans ven fra historien han blev sur på, skal vi liiige have et spil? jeg gir.
Ved godt du mener det godt. Men tror både OP og alle andre har fanget din holdning. Hvis det fungerer for OP på denne måde så lad ham dog gøre det sådan.